VVM-redegørelse

fastlandet og på bagsiden af barriereøerne. Marsken har en meget begrænset udbredelse i vertikal retning,
eftersom marsk kun forefindes fra middelhøjvandslinien til en øvre grænse for nogle få, men store højvander
der forekommer årligt.
Marsken dannes ved en kontinuerlig aflejring af finkornet materiale i den øvre del af tidevandszonen. Blandt
forudsætningerne herfor er, at en del af en vade bliver så høj, at salttålende planter kan få fodfæste. Planterne
vil under de gentagne oversvømmelser grundet tidevandet ’fange’ mere sediment, og marsken vil
således vokse i både højden og udbredelse (Kystdirektoratet, 2006).
Figur 33: Marsken øverst til højre i billedet med Vadehavet til højre og adskilt fra geesten til venstre af en afvandingskanal med
sivbevoksning langs kanten.
7.1.2 Kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinje og søbeskyttelseslinje
Planloven indeholder krav om, at kystområderne skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er
afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedzonen kan der derfor kun inddrages nye
arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse
for kystnær placering. Bestemmelsen bunder i, at det er af national interesse, at de danske kyster
bevares som åbne kyststrækninger. Der er derfor særlige regler i planloven for planlægning indenfor den i
princippet 3 km brede kystnærhedszone. Hele projektområdet ligger i kystnærhedzonen.
De nærmeste 300 m af området fra kysten er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Formålet med beskyttelseszonen
er at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende
tilstand.
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 95