VVM-redegørelse

at der ikke vil være suspenderet materiale i det udledte vand inden for kornstørrelser, som kan forventes at
bundfælde i et havnebassin.
Som et alternativ til rensning af spildevand og perkolat er det tidligere undersøgt om Esbjerg Renseanlæg
Øst ville modtage vandet urenset. Esbjerg Renseanlæg Øst har dog ikke ønsket at modtage vandet, idet
den store saltmængde vil kunne medføre driftsforstyrrelser ved at hæmme den biologiske aktivitet samt
forringe bundfældningsegenskaberne af slammet i renseanlægget. Det nuværende saltindhold i spildevandet
til Esbjerg Renseanlæg Øst er ca. 0,5 - 1 g/l i ca. 5 mio. m3/år (samlet saltmængde 2.500 – 5.000 tons
salt/år). Ved tilførsel af spildevand og perkolat fra Måde vil der ske en tilførsel af ca. 10.000 tons salt/år til renseanlægget.
Herudover vil TBT problematikken bliver flyttet til Esbjerg Renseanlæg Øst, hvor TBT vil adsorberes
til slammet. Slammet fra Esbjerg Renseanlæg Øst tilføres Måde Slammineraliseringsanlæg, hvorefter
det efter endt behandling anvendes som jordforbedringsmiddel.
Når havnesediment fra alle havnebassinerne er frigivet til klapning vil landdeponering nedlukkes og deponeringsanlægget
vil overgå til efterbehandlingsdrift. I denne periode vil der kun være tale om udledning af
perkolatvand, da der ikke længere tilføres nyt havvand til anlægget. I denne periode kan det overvejes at
udlede spildevandet direkte til Esbjerg Renseanlæg Øst uden forudgående behandling frem for at opretholde
et lille behandlingsanlæg ved depotet. Direkte udledning vil dog blandt andet kræve, at hverken salt,
tungmetaller eller TBT medfører problemer for renseanlæggets drift eller for slutanvendelse af renseanlæggets
slam som jordforbedringsmiddel.
Salt: Efterhånden vil indholdet af salt i dette perkolatvand blive reduceret væsentligt i takt med sedimentet
i depotet udvaskes af regnvand. Hermed vil indholdet af klorid i perkolatet på sigt ikke længere medføre
risiko for driftsproblemer.
Tungmetaller: Tungmetalindholdet perkolatvand vil i forbindelse med tilledning til Renseanlæg Øst blive
adsorberet til slammet i renseanlægget. Adsorption afhænger af det enkelte tungmetal og dets egenskaber.
Der kan opnås fjernelsesgrader fra 60 – 95 % i vandfasen, jf. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 10,
1991 ”Fjernelse af tungmetaller fra spildevandsslam”. Tungmetallerne vil følge slammets vej igennem renseanlægget,
hvor sidste behandlingstrin er anbringelse af slammet på Esbjerg Forsynings slammineraliseringsanlæg,
hvor der sker en mineralisering af det organiske stof i slammet under aerobe forhold. Der sker
ingen omdannelse af tungmetallerne i slammineraliseringsanlægget. Det bemærkes, at der vil ske en stor
fortynding af perkolatvandets tungmetaller i renseanlægget øvrige slam. Hermed falder koncentrationen
af forureningen, men ikke massen af forureningen. Væsentligheden af perkolatvandets bidrag til tungmetalindholdet
i renseanlæggets slam vil bl.a. afhænge af hvor stor tungmetalindholdet er i slammet i forvejen på
det aktuelle tidspunkt.
TBT: TBT i perkolatvand vil i forbindelse med tilledning til Renseanlæg Øst ligesom tungmetallerne primært
følge slammets vej. I slammineraliseringsanlægget vil der være mulighed for omdannelse af TBT. Slammineraliseringsanlægget
drives under aerobe forhold, mens lysindtrængen i slammatricen ikke er stor. Slammets
alder i anlægget er dimensioneret til at være op til 10 år inden det anvendes som jordforbedringsmiddel.
Derfor kan omsætningen af TBT blive væsentlig. Hertil kommer, at TBT-indholdet i slammet vil fortyndes i
renseanlæggets almindelige slam. Den samlede omsætning i slammineraliseringslevetid er dog vanskelig at
fastlægge.
Noget forurening fra perkolatvandet vil forlade Renseanlægget med anlæggets udløb, bundet til suspenderet
stof. Mængden af opløst forurening (der stammer fra perkolatvand) i Renseanlæggets udløb forventes
at være uproblematisk som følge af fortynding og sorption til slam.
Anvendelse af BAT kræver, at når anlægget overgår til efterbehandling og saltkoncentrationen falder skal
man vurdere på ny om tilslutning til Esbjerg Renseanlæg Øst kan gennemføres. På dette tidspunkt vil der
være et bedre datagrundlag om perkolatmængder samt perkolatets indhold af salt, tungmetaller og TBT. På
dette grundlag foreslås det, at muligheden for direkte udledning revurderes, når relevante data haves efter
nedlukning af anlægget.
80 Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse