VVM-redegørelse

Som det fremgår af afsnit 3.5 er der angivet to scenarier. Hvis det lykkes at standse forureningen i Esbjerg
Havn og hvis der ikke kommer skærpede miljøkrav vil det være muligt at trække affaldsdepotet tilbage
således at området søværts strandbeskyttelseslinjen kan reetableres og således at der kun slutdeponeres
landværts strandbeskyttelseslinjen.
5.7 Nyttiggørelse af sedimentet
I 2004 blev to konkrete anvendelsesmuligheder for sedimentet undersøgt. Der var dels tale om, at sedimentet
skulle indgå i et byggemateriale (Portcorn), og dels at det skulle afbrændes i Esbjergværket, hvorved
asken ville indgå sammen med flyveasken derfra. I begge tilfælde ville alle forureningskomponenter med
undtagelse af metaller blive nedbrudt ved forbrænding ved høje temperaturer.
Firmaet bag idéen til byggematerialet var dog ikke tilstrækkelig overbevist om, at produktet ville kunne
afsættes, og i kombination med høje transportudgifter bevirkede det, at idéen blev opgivet (Esbjerg Havn,
2004).
Afbrændingen i Esbjergværket viste sig ikke at være en mulighed på grund af sedimentets lave indhold af
aluminiumoxider og høje indhold af chlorid (Esbjerg Havn, 2004).
Der er ikke kendskab til andre projektidéer for genanvendelse af sedimentet.
Enhver genanvendelse må forventes at forudsætte, at TBT og andre mobile forureningskomponenter er
nedbrudt, mens genanvendelsen forventeligt vil skulle sikre en beskyttelse mod udvaskning af tilbageværende
forureningskomponenter. En sammenligning kan drages til genanvendelsen af flyveaske under vejanlæg,
hvor asfaltbelægningen sikrer mod udvaskning af forureningskomponenter. Der er ikke pt. kendskab til
tilsvarende anvendelsesmuligheder for siltholdigt sediment.
5.8 Spildevand
I det tidligere projekt vedrørende spulefeltet på Esbjerg Østhavn blev forskellige mulige punkter for udledning
af spildevand undersøgt. Blandt andet blev en udledning til Dokhavnen undersøgt inden det endelige
udledningspunkt udfor Tauruskaj blev valgt.
Fordelen ved at udlede inde i Dokhavnen er, at der vil ske en stor opblanding inden vandet udveksler med
Vadehavet, samt at det stillestående vand i havnebassinet kan virke som en sedimentfælde og således forventes
at reducere mængden af suspenderet materiale i det udledte spildevand.
Udledning til et havnebassin giver alene mening, hvis det er et bassin hvorfra sedimentet skal deponeres
på land. Ellers vil det sediment, som er bundfældet, blot blive tilledt Vadehavet, når oprenset sediment fra
bassinet klappes. På nuværende tidspunkt er sedimentet fra Dokhavnen frigivet til klapning i Grådyb Tidevandsområde.
Derfor giver det ikke mening at tale om udledning til Dokhavnen.
Med den forventede udvikling vil en udledning til et havnebassin, hvorfra sedimentet skal landdeponeres,
skulle ske til 6. bassin. Sedimentet fra dette bassin forventes som det eneste at skulle landdeponeres i hele
deponiets levetid. Denne udløbsledning til 6. bassin ville være 8,5 km lang, hvorimod den valgte udledning
ved Capricornkaj kun kræver en 3,0 – 3,7 km lang udløbsledning. Prisforskellen mellem de to ledningsanlæg
er mere end ca. 10 mio. kr. Hertil kommer øgede udgifter til pumpning i anlæggets driftstid.
Formålet med udledning til et havnebassin er som beskrevet at sikre fjernelse af suspenderet materiale.
Under forundersøgelserne er det konstateret, at selv små forstyrrelser af aflejret sedimentet vil medføre en
resuspension af sedimentet, hvorfor det er vigtig at fjerne så meget af sediment som muligt inden udledning.
På Måde Havnedeponi vil vandrensning ske i store stillestående klaringsbassiner. Derfor vurderes det,
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 79