VVM-redegørelse

Kystdirektoratet opfører et affaldsdepot med kapacitet til 10 til 15 år, skal planlægnings- og myndighedsarbejdet
for at søge om et nyt depot genoptages om ca. 5 år. Ellers risikerer Kystdirektoratet at stå i
samme situation igen om 10 til 15 år. I betragtning af hvad det koster at få tilladelse til et depot, vil det
være meget økonomisk uansvarligt at søge om et deponi med begrænset deponeringskapacitet.
• Anlægget samles på en lokalitet :
a. Sedimentet der er tørret skal ikke køres på offentlig vej.
b. Kort transport, til gavn for miljøet og økonomien.
c. Der skal kun lægges beslag på et område, dermed spares der på udgifter til membran og risikoen for
uheld formindskes.
5.6 Reduktion af deponeringsbehovet
I fremtiden forventes deponeringsbehovet reduceret til sedimentet fra 6. bassin. Det skyldes, at sedimentet i
de øvrige bassiner, hvor sedimentet på nuværende tidspunkt bidrager til landdeponering, forventes at være
egnet til klapning på søterritoriet, når først den nuværende ophobede sedimentmængde er fjernet.
Moniteringen viser, at TBT-niveauet i et havnebassin aftager, når sedimentet er oprenset ned til det oprindelige
bundniveau. Det skyldes, at der siden 2008 ikke har været nye kilder til TBT-forurening. Den eneste
kilde i havnebassiner er således det gamle sediment, som måtte ligge i bassinnet, fra før forbuddet mod
TBT blev indført. Derfor forventes det, at der vil kunne opnås klaptilladelse til sedimentet fra 1. bassin, 1. bassin
forhavn, 2. bassin med forhavn, 5. bassin og beddingsområdet, når det nuværende efterslæb er fjernet.
Det skønnes at bassinerne vil være renset i bund i løbet af få år.
I 6. bassin må det konstateres, at der stadig er kilder til TBT forurening. Udviklingen i TBT-indholdet vil sandsynligvis
være afhængig af driften på de to virksomheder i 6. bassin, som reparerer eller ophugger skibe. Så
længe virksomhederne behandler skibe, der har TBT-holdig bundbehandling siddende under den nuværende
bundbehandling, må der forventes kilder til TBT forurening i 6. bassin.
Det skal bemærkes, at indholdet af flere andre stoffer i sedimentet, herunder en række tungmetaller, ligeledes
er forhøjede nær flydedokken i 6. bassin.
Et alternativ med reduktion af deponeringsbehovet må forventeligt kræve, at virksomhedernes mulighed
for at behandle skibe med TBT-holdig maling hindres eller skærpes, således at der ikke sker en emission til
det omkringliggende miljø. Dette vil kræve en mere restriktiv miljøregulering af virksomhederne for at hindre
udslip at andre forureningskomponenter, f.eks. tungmetaller. Disse potentielle reguleringer ligger uden
for Kystdirektoratets ansvarsområde. Dette fremtidsscenarie er beskrevet som scenarie a, se 3.5.1.
Kystdirektoratet har i 2012 oprenset en større mængde sediment i beddingsområdet. Området har i flere
år haft et konstant indhold af TBT i havnesedimentet. Kystdirektoratet ser derfor frem til prøvetagningen i
2013 med forventning om, at sedimentet i dette havnebassin viser et fald i indholdet i TBT. Som det fremgår
af mængdeopgørelsen i afsnit 3.5, er strategien for den fremtidige oprensning, at de enkelte havnebassiner
rengøres ét efter ét, således at det ældre sediment ikke forurener det nye sediment. Da Kystdirektoratet skal
holde vanddybderne i alle bassiner for at sikre besejling af Esbjerg Havn, kan denne strategi ikke udnyttes
100 %, men vil blive tilstræbt i det omfang, det er muligt.
Under alle omstændigheder vil der være brug for at etablere et nyt havnedeponi for at skaffe kapacitet til
oprensning af det nuværende efterslæb af sediment i havnebassinerne. Desuden kan eventuelt skærpede
grænseværdier for klapning på søterritoriet øge behovet for deponeringskapacitet i fremtiden.
78 Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse