VVM-redegørelse

Esbjerg Havn meddelte 10. december 2010 på møde hos Kystdirektoratet, at havnen arbejdede på alternative
løsninger til et spulefelt, hvorfor processen med spulefeltet blev sat i bero. Der er en række aspekter,
som har medført at Esbjerg Havn ikke ønsker spulefeltet realiseret:
• Oprindeligt var det planen, at spulefeltet kunne opfyldes etapevis, således at delarealer kunne overgå
til havnearealer indenfor en kortere årrække. Denne mulighed forsvandt med miljøgodkendelsen fra
2010, hvori det var fastlagt, at hele spulefeltet skulle henstå som ét bassin. Dermed blev tidshorisonten
for ibrugtagning af arealet til havneformål væsentligt forlænget svarende til anlæggets levetid.
• I fremtiden forventes aftagende sedimentmængder, da det har vist sig, at sediment fra flere og flere
af havnebassinerne kan overgå til klapning på søterritoriet, når de er oprenset for ophobet, gammelt
sediment. Derfor forventes en længere levetid af spulefeltet end tidligere antaget.
• Sedimentet giver store sætninger, som udvikles over lang tid. Derfor ville udnyttelse af det fyldte spulefelt
til befæstede eller bebyggede havnearealer have en lang tidshorisont eller medføre store omkostninger
til afvikling af sætninger.
• Esbjerg Havn fik i 2010 tilladelse til at udvide havnen med Esbjerg Østhavn. Spulefeltet var placeret som
en del af det nye havneareal i Esbjerg Østhavn. Selvom spulefeltet var indarbejdet i havneudvidelsen,
gjorde den manglende mulighed for etapevis ibrugtagning, at placeringen på havneområdet var meget
uheldig.
• Esbjerg Havn har for øjeblikket svært ved at skaffe de arealer til oplag, som vindmølle industrien
efterspørger. Esbjerg Havn er Europas førende havn for udskibning af havvindmøller, og de nye havnearealer
er udlejet til dette formål. Der er et stort behov for de nye havnearealer på Esbjerg Østhavn,
som forventes færdigetableret i løbet af 2013. Det ville derfor ikke være optimalt, hvis spulefeltet skulle
optage 26 ha på de nye havnearealer.
Arbejdet med spulefeltet i Esbjerg Østhavn viste sig dermed ikke foreneligt med udviklingstakten på havnen,
hvorfor Kystdirektoratet i samarbejde med Esbjerg Havn påbegyndte arbejdet med at finde et nyt
område hvor der kunne anlægges slutdepot til havnesedimentet fra Esbjerg Havn. Det godkendte projekt
i form af spulefeltet er således ikke fravalgt på grund af miljømæssige aspekter, men fordi det ligger i vejen
for udnyttelsen af de nye havnearealer på Esbjerg Østhavn.
I 2004 blev en række alternative placeringer af et spulefelt på Esbjerg Havn undersøgt, uden at andre egnede
lokaliteter kunne lokaliseres (Esbjerg Havn, 2004). Andre placeringsmuligheder på Esbjerg Havn er
overvejet i 2011 til 2013, og bliver gennemgået i nedenstående.
5.2.1 Lukning af et havnebassin
Esbjerg Havn har gennemført en analyse af muligheden for at benytte et havnebassin til slutdepot. Havnen
har dog ikke planer om på nuværende tidspunkt at lukke et bassin i Esbjerg – hvorfor dette ikke er et alternativ.
5.2.2 Ubenyttet område i Trafikhavnen
I analysen af om der er andre lokaliseringsmuligheder på Esbjerg Havn er der set på et område i Trafikhavnen
– området er ca. 6 ha og ligger Trafikhavnens sydvestlige hjørne. Det anvendes ikke til havneaktiviteter.
Området kaldes i daglig tale Tyskerhullet og er skabt i forbindelse med opfyld af kaj arealer ved anlæggelse
af Trafikhavnen. Dybden af havnesediment er over 10 meter og det sediment der ligger dybest er aflejret
i 1940’erne og 1950’erne hvorfor sedimentet ikke umiddelbart forventes at kunne klappes. En anden udfordring
er, at deponeringsbekendtgørelses regler medfører, at spulefeltet skal anlægges med membran
68 Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse