VVM-redegørelse

Bakken udformes med henblik på en harmonisk overgang mellem Måde Deponi og de lavt liggende naturbeskyttede
områder mod øst. Hvor de højeste dele af Måde Deponi når op i kote +30 m DVR90, etableres
Måde Havnedeponi til kote maks. + 20 m DVR90 for at give en landskabelig aftrapning mod de lavereliggende
område mod øst. Bakken udformes med bugtende skråningsanlæg med varierende hældninger, og
øverst på bakken bugter to toppe sig for at opnå et blødt og landskabeligt udtryk.
Figur 17: Landskabsmodel for det færdige deponi.
Mod Vadehavet anlægges skråningerne med hældninger på mellem 1:8 og 1:20 og mod marsken med
hældninger på 1:8 for at opbløde overgangen mellem deponiet og de lavereliggende områder og Vadehavet.
Den nederste del af de sydvestlige skråninger ligger samtidig søværts strandbeskyttelseslinjen svarende
til et areal på ca. 3,5 ha. Ind mod skydebanen og Måde Deponi er der valgt stejlere anlæg, uden at de
dog bliver lige så stejle som på Måde Deponi.
Det er undersøgt om depotet kunne anlægges således at arealet søværts strandbeskyttelseslinjen blev
friholdt, men det ville reducere deponeringskapaciteten med 30 – 40%. Kun i det tilfælde, at forudsætningerne
for scenarie a opfyldes vil dette kunne realiseres.
Det er også vurderet om det tekniske anlæg kunne mindskes i driftsperioden, men i praksis ville der ikke
være plads til anlægget med to tørrefelter på det resterende areal der kan følge med aflejringerne i de berørte
bassiner. Ved udformningen er der taget hensyn til at arealet ligger søværts strandbeskyttelseslinjen
ved at anlægge skråninger med svage hældninger, og således at depotets fulde højde kun nås nær grænsen
til strandbeskyttelseslinjen.
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 59