VVM-redegørelse

More documents

Recommendations

Info

Slutdeponeringen opbygges med de endelige anlæg mod nord og mod syd (Vadehavet) og slutafdækning udføres. Mod tørrefelt T3 kan deponiet etableres med stejlere anlæg, hvis det er hensigtsmæssigt for driften. Fase 2, Scenarie a, Afslutningsfase: I scenarie a, som beskrevet i afsnit 3.5.1 kan anlægget helt lukkes eller kraftigt reduceres i udstrækning fordi deponeringsbehovet ikke længere er tilstede eller væsentligt reduceret når alle havnebassiner er renset i bund. Forudsætningerne for at scenarie a kan indtræffe er ligeledes beskrevet i afsnit 3.5.1. Hvis deponeringsbehovet helt ophører omkring år 2025 kan området slutreguleres således at forholdene indenfor strandbeskyttelseslinjen retableres og der alene anlægges slutdeponi landværts strandbeskyttelseslinjen. Den totale deponeringsmængde er beregnet til ca. 538.500 in-situ m3 eller ca. 476.000 faste m3. Hvis der stadig resterer et vist begrænset deponeringsbehov efter år 2025 kan anlægsdele indenfor strandbeskyttelseslinjen rømmes og området reetableres som det i princippet foreligger i dag. Derefter kan anlægget drives videre i reduceret størrelse på den del af arealet der ligger landværts strandbeskyttelseslinjen. Det færdige slutdepot vil fremstå som én samlet bakke med en maksimal deponeringshøjde på maks. kote + 20 m DVR90 i to toppe. Et eksempel på udformning af deponibakke landværts for strandbeskyttelseslinjen er vist i Figur 16. Fase 2, Scenarie b, Afslutningsfase: I senarie b, som beskrevet i afsnit 3.5.2 vil anlægget blive drevet videre indtil den maksimale deponeringskapacitet på ca. 700.000 faste m3 er opbrugt, forventeligt i år 2045. Anlægsdriften forsættes fordi deponeringsbehovet stadig er betydeligt, grundene til at scenarie b kan indtræffe er ligeledes beskrevet i afsnit 3.5.2. Fremtidsscenarie b beskriver den situation hvor 6. bassin forbliver forurenet i en grad så sedimentet herfra helt eller delvist må landdeponeres, eller der opstår nye behov for at deponere havnesediment. Den forventede deponeringskapacitet vil i så fald svare til ca. 18.000 in-situ m3 som årligt bundfælder i 6. bassin. Anlægget drives videre med T3 som tørrefelt dog reduceres tørrefeltets kapacitet, svarende til den forventede årlige oprensningsmængde, mens alle resterende områder anvendes til slutdeponi. Selv om deponeringskapaciteten udenfor T3 er fuldt udnyttet fortsættes driften med tørrefelt T3 i yderligere et antal år. Sediment lægges i mellemdepot i toppen af slutdepotområdet, mængden er ca. 100.000 faste m3, og med anlæggelse af stejlere sider mod nord, vil det give en overhøjde på depotet op til ca. 6 m. Når driften er slut i 2045, fyldes område T3 med materialet fra overhøjden og fra de stejlere sider. Når område S4 skal ændres fra anlæg 2 til anlæg 5 og ca. 150.000 m3 materiale skal flyttes, kan det ikke undgås at sanddigerne omkring S4 afgraves. Inden sanddigerne afgraves, skal det sikres, at sedimentet er blevet stabil/tør nok til, at det kan blotlægges. Såfremt det ikke er stabil/tør nok, så skal det stabiliseres – evt. ved i blanding af sand eller anden form for stabilisator. Det færdige slutdepot vil fremstå som én samlet bakke med en maksimal deponeringshøjde på maks. kote + 20 m DVR90 i to toppe. Toppene modelleres til sidst, samtidig med at materialet fra overhøjden og fra de stejlere sider flyttes. Når modelleringen er afsluttet, etableres slutafdækning og beplantning. Tabel 13: Anlæggets drift Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 57
Figur 16: Driftsfase 1, mellemfasen. Anlægget er ombygget, så kapaciteten til tørring er reduceret til nyt tørrefelt T3 og deponeringskapaciteten er øget. 4.7 Landskabsmodel for deponiet Se afsnit 3.2 vedrørende forudsætninger for denne VVM-redegørelse, herunder om indsatsen for at minimere behovet for deponering af havnesediment på Måde Havnedeponi. Der tages i dette afsnit udgangspunkt i fremtidsscenarie b, som er worst case scenariet for den endelige depotbakke. Et eksempel på scenarie a er vist i afsnit 4.7.1.1. Landskabsmodellen for det færdige deponi er vist i Figur 17. Det færdige slutdepot vil fremstå som én samlet bakke med en maksimal deponeringshøjde på kote + 20 m DVR90. Det er søgt at tage hensyn til væsentlige bindinger og sårbare landskabselementer i området som: – Nærheden til kysten og de lavtliggende naturområder mod syd og øst, herunder marsklandskab. – Den sydlige del af depotområdet ligger søværts strandbeskyttelseslinjen. – Den nordvestlige del af anlægget ligger indenfor 100 m beskyttelseszonen omkring den beskyttede gravhøj ”Dyrhøj”. 58 Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse
Page 1 and 2:
Miljøministeriet Naturstyrelsen M
Page 3 and 4:
3.4.2 6. bassin . . . . . . . . . .
Page 5 and 6:
6.2.2 Støj . . . . . . . . . . . .
Page 7 and 8: 9.2.1 Udledning af miljøfremmede s
Page 9 and 10: 11.9.1.3 Skydeklubber . . . . . . .
Page 11 and 12: 10 Måde Havnedeponi - VVM Redegør
Page 13 and 14: Figur 1: Endelig udformning af depo
Page 15 and 16: Anlægget etableres med to membrane
Page 17 and 18: 1.4.2 Spildevand og miljøkrav Måd
Page 23 and 24: Der blev i første omgang udarbejde
Page 25 and 26: VVM-redegørelsen udføres i henhol
Page 27 and 28: I fjerde del (kapitel 11) behandles
Page 29 and 30: Figur 7: Oversigt over Esbjerg Havn
Page 31 and 32: Herudover aflejres der hvert år me
Page 33 and 34: Stof gruppe 32 Måde Havnedeponi -
Page 35 and 36: Det er imidlertid nødvendigt, at d
Page 37 and 38: I 6. bassin blev der udtaget prøve
Page 39 and 40: Når det nuværende efterslæb er o
Page 41 and 42: År Oprensningssted Indhold tørref
Page 43 and 44: 3.6 Forventet TBT masse i slutdepon
Page 45 and 46: - Vandbehandlingssystem med filtrer
Page 47 and 48: - God iltning af vand ved riesling
Page 49 and 50: 3 Slutdepotet (S4) på 50.000 m2 an
Page 51 and 52: Figur 14: Membranens udstrækning.
Page 53 and 54: 4.4.2 Bundmembran Bundmembranen eta
Page 55 and 56: Driftscyklus for tørrefelt T1 og T
Page 57: efelter ved havnen, forbliver ufors
Page 61 and 62: Der har været muligt at sikre, at
Page 63 and 64: Resten af året skal der alene vær
Page 65 and 66: For eksempel, hvis en afprøvning v
Page 69 and 70: Esbjerg Havn meddelte 10. december
Page 71 and 72: Af ovenstående fremgår, at der ik
Page 73 and 74: Figur 19: Indvindingsoplande til al
Page 75 and 76: Forhold Novrup Andrup Måde Nærmes
Page 77 and 78: Der vil dog fortsat ske overskridel
Page 79 and 80: Kystdirektoratet opfører et affald
Page 81 and 82: at der ikke vil være suspenderet m
Page 83 and 84: tivet vil derfor medføre at havneb
Page 85 and 86: På den sidste del af Mådevej vil
Page 87 and 88: Figur 23: Støj fra anlægsaktivite
Page 91 and 92: Figur 24: Landskabskort, hvor bakke
Page 93 and 94: Figur 27: Måde Dueslag indhyllet i
Page 95 and 96: Figur 31: Landbrugsjorder på geest
Page 97 and 98: Figur 34: Strandbeskyttelseslinje o
Page 99 and 100: deponeringsområde, dels afgrænser
Page 101 and 102: Ved besigtigelse i 2012 er det kons
Page 103 and 104: Visualiseringerne illustrerer det f
Page 105 and 106: Scenarie b Visualiseringen viser, a
Page 107 and 108: For at dække hele projektområdet
Page 109 and 110:
Figur 53: Eksisterende forhold set
Page 111 and 112:
Figur 57: Eksisterende forhold set
Page 113 and 114:
Figur 61: Skydebaneanlægget vil bl
Page 115 and 116:
Figur 64: Endelig udformning af dep
Page 117 and 118:
markant som teknisk anlæg i kystla
Page 119 and 120:
7.4.3.2 Måde Dueslag Med det vigen
Page 121 and 122:
Klaringsbassinerne og de øvrige te
Page 123 and 124:
Figur 72: Endelig udformning af dep
Page 125 and 126:
RQ=0,00 betyder, at koncentrationen
Page 127 and 128:
• Der er i forbindelse med oprens
Page 129 and 130:
lederkrav og miljøkvalitetskrav. D
Page 131 and 132:
For at Grådyb tidevandsområde har
Page 133 and 134:
De eneste bilag IV arter, der må f
Page 135 and 136:
Der er tilsyneladende i de senere
Page 137 and 138:
9.2.1 Udledning af miljøfremmede s
Page 139 and 140:
Det kan konstateres, at de marine k
Page 141 and 142:
I Natura 2000 vurderingen konkluder
Page 143 and 144:
Påvirkningsgraden af ynglefugle i
Page 145 and 146:
Figur 76: Kort over projektområdet
Page 147 and 148:
Figur 79: Den § 3 beskyttede eng i
Page 149 and 150:
Figur 82: Strandvolden er en opskyl
Page 151 and 152:
germus kan dog formentlig også ove
Page 153 and 154:
Såfremt erstatningsbiotoper etable
Page 155 and 156:
af eventuelle yngle- og rasteområd
Page 157 and 158:
Omkring den kystnære rørføring u
Page 159 and 160:
der kan forekomme spidssnudet frø
Page 161 and 162:
• Lokalitet 561-00200 (V2) Lokali
Page 163 and 164:
Vejen giver desuden adgang til skyd
Page 165 and 166:
R3: Mådevej 120, TDC, erhverv med
Page 167 and 168:
På grund af afstanden til beboelse
Page 169 and 170:
Der anvendes stål, som er et leger
Page 171 and 172:
Trafikkens energiforbrug og det til
Page 173 and 174:
Figur 91: De to adgangsveje fra Må
Page 175 and 176:
11.9.1.3 Skydeklubber I udkanten af
Page 177 and 178:
11.9.2.2 Hundetræning Da Esbjergs
Page 179 and 180:
Desuden etableres der omkring anlæ
Page 181 and 182:
180 Måde Havnedeponi - VVM Redegø
Page 183 and 184:
Kapitel 10 Naturinteresser på land
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Miljøkonsekvensvurdering i henhold
Page 191 and 192:
Esbjerg Kommune. (2012b). Ændring
Page 193 and 194:
Ribe Amt. (2004). Basisanalyse I, d
show all

VVM-redegørelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?