VVM-redegørelse

Slutdeponeringen opbygges med de endelige anlæg mod nord og mod syd (Vadehavet) og slutafdækning
udføres. Mod tørrefelt T3 kan deponiet etableres med stejlere anlæg, hvis det er hensigtsmæssigt
for driften.
Fase 2, Scenarie a, Afslutningsfase:
I scenarie a, som beskrevet i afsnit 3.5.1 kan anlægget helt lukkes eller kraftigt reduceres i udstrækning
fordi deponeringsbehovet ikke længere er tilstede eller væsentligt reduceret når alle havnebassiner
er renset i bund. Forudsætningerne for at scenarie a kan indtræffe er ligeledes beskrevet i
afsnit 3.5.1.
Hvis deponeringsbehovet helt ophører omkring år 2025 kan området slutreguleres således at forholdene
indenfor strandbeskyttelseslinjen retableres og der alene anlægges slutdeponi landværts
strandbeskyttelseslinjen. Den totale deponeringsmængde er beregnet til ca. 538.500 in-situ m3 eller
ca. 476.000 faste m3.
Hvis der stadig resterer et vist begrænset deponeringsbehov efter år 2025 kan anlægsdele indenfor
strandbeskyttelseslinjen rømmes og området reetableres som det i princippet foreligger i dag.
Derefter kan anlægget drives videre i reduceret størrelse på den del af arealet der ligger landværts
strandbeskyttelseslinjen.
Det færdige slutdepot vil fremstå som én samlet bakke med en maksimal deponeringshøjde på
maks. kote + 20 m DVR90 i to toppe. Et eksempel på udformning af deponibakke landværts for
strandbeskyttelseslinjen er vist i Figur 16.
Fase 2, Scenarie b, Afslutningsfase:
I senarie b, som beskrevet i afsnit 3.5.2 vil anlægget blive drevet videre indtil den maksimale deponeringskapacitet
på ca. 700.000 faste m3 er opbrugt, forventeligt i år 2045. Anlægsdriften forsættes
fordi deponeringsbehovet stadig er betydeligt, grundene til at scenarie b kan indtræffe er ligeledes
beskrevet i afsnit 3.5.2.
Fremtidsscenarie b beskriver den situation hvor 6. bassin forbliver forurenet i en grad så sedimentet
herfra helt eller delvist må landdeponeres, eller der opstår nye behov for at deponere havnesediment.
Den forventede deponeringskapacitet vil i så fald svare til ca. 18.000 in-situ m3 som årligt
bundfælder i 6. bassin.
Anlægget drives videre med T3 som tørrefelt dog reduceres tørrefeltets kapacitet, svarende til den
forventede årlige oprensningsmængde, mens alle resterende områder anvendes til slutdeponi.
Selv om deponeringskapaciteten udenfor T3 er fuldt udnyttet fortsættes driften med tørrefelt T3 i
yderligere et antal år.
Sediment lægges i mellemdepot i toppen af slutdepotområdet, mængden er ca. 100.000 faste m3,
og med anlæggelse af stejlere sider mod nord, vil det give en overhøjde på depotet op til ca. 6 m.
Når driften er slut i 2045, fyldes område T3 med materialet fra overhøjden og fra de stejlere sider.
Når område S4 skal ændres fra anlæg 2 til anlæg 5 og ca. 150.000 m3 materiale skal flyttes, kan det
ikke undgås at sanddigerne omkring S4 afgraves. Inden sanddigerne afgraves, skal det sikres, at sedimentet
er blevet stabil/tør nok til, at det kan blotlægges. Såfremt det ikke er stabil/tør nok, så skal
det stabiliseres – evt. ved i blanding af sand eller anden form for stabilisator.
Det færdige slutdepot vil fremstå som én samlet bakke med en maksimal deponeringshøjde på
maks. kote + 20 m DVR90 i to toppe. Toppene modelleres til sidst, samtidig med at materialet fra
overhøjden og fra de stejlere sider flyttes. Når modelleringen er afsluttet, etableres slutafdækning
og beplantning.
Tabel 13: Anlæggets drift
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 57