VVM-redegørelse

efelter ved havnen, forbliver uforstyrret indtil 2022. Først når sediment fra alle havnebassinerne er frigivet til
klapning og efterslæbet i havnebassinerne er indhentet i 2022, flyttes havnesediment i de eksisterende tørrefelter
til det nye depot ved Måde. For at vurdere den miljømæssige effekt af dette driftsalternativ i perioden
frem til 2022, skal in-situ afsmitning af forurening fra sediment på havnebassinernes bund til Vadehavet
sammenlignes med udsivning af forurening fra de nuværende tørrefelter til Vadehavet.
Afsmitning af forurening fra havnebassinernes bund til Vadehavet kan ske via to processer. I den første proces
(opløsning og desorption) vil forurening i sediment frigives. Dette kan ske ved, at udfældet forurening
opløses, eller ved at adsorberet forurening desorberes. Ved ligevægt, styres opløsning af det forurenede
stofs opløselighed, mens desorption styres af stoffets fordelingskoefficient Kd. Frigivelseshastigheden er
derimod styret af kontaktareal mellem vand og sediment. Frigivelseshastigheden kan være langsom. Efter
frigivelsen til vandfasen vil forureningen kunne transporteres ud af bassinerne til Vadehavet via strømning
skabt af tidevand, vind og skibstrafik. I den anden proces (resuspension), bliver sediment på havnebassinernes
bund op hvirvlet af havvandets bevægelser eller skibsskruer. Dette suspenderede stof, der indeholder
forurening, kan derefter transporteres ud af bassinerne til Vadehavet. Da forureningen i høj grad bindes til
sediment, må man formode, at processen med suspenderet stof er den vigtigste proces.
Udsivning af forurening fra materiale i de eksisterende tørrefelter ved havnen kan kun ske i kraft af processerne
opløsning/desorption. Det skyldes, at forureningen skal transporteres gennem siden/bunden af tørrefelterne,
hvor evt. suspenderet stof i porevandet vil blive filtreret fra. Under transport fra tørrefeltet til havnebassinerne
vil der også være mulighed for nedbrydning/sorption, hvormed vandets indhold af forurening
begrænses. Den mængde forurenet vand, der strømmer fra de eksisterende tørrefelter til havnebassinerne
og videre ud til Vadehavet styres i første omgang af mængden af nettonedbør.
Nettonedbøren i de eksisterende tørrefelter afhænger af plantedækket og er begrænset i forhold til den
mængde havvand (med sit indhold af suspenderet stof ophvirvlet fra bunden af havnebassinerne), der
strømmer ud til Vadehavet med tidevandet.
Sammenfattende vurderes der at være en miljømæssig fordel i hurtigt at fjerne efterslæbet i havnebassinerne,
selv om dette medfører, at materialet i de eksisterende tørrefelter først flyttes i 2022.
Anlæggets drift i hhv. fase 1 og fase 2 er skitseret herunder i Tabel 13.
4.6.1.2 Traditionel driftsform
Anlæggets drift
Fase 1, Opstartsfase:
Driften foretages med to tørrefelter (T1 og T2) med kapacitet på i alt 70.000 in-situ m3 indtil kapaciteten
i slutdeponi S4 er opbrugt. Forventeligt vil det være efter ca. 5 års drift, hvor der maksimalt er
deponeret ca. 400.000 faste m3 i S4 til kote 28 m DVR90. På det tidspunkt forventes efterslæbet af
sediment i havnebassinerne at være oprenset, fra alle bassiner undtagen 6. bassin. Hvis Slutdepot
S4 ikke kan opbygges med anlæg 2 til fuld højde, vil det være nødvendigt at gå over til driftsformen i
mellemfasen på et tidligere tidspunkt.
Fase 1, Mellemfase:
Når efterslæbet for sedimentoprensning er ved at være indhentet reduceres deponeringsbehovet
fra ca. 70.000 in-situ m3 gradvist over 3-5 år til ca. 18.000 in-situ m3 årligt. Anlægget ombygges således
at der etableres et nyt tørrefelt T3, som dækker det tidligere tørrefelt T1 og ca. 50% af T2. Det
resterende areal af tørrefelt T2 overgår til deponeringsområde. Deponeret sediment i S4 som ligger
over kote 20 flyttes ned i det nye deponeringsområde. Det ombyggede anlæg er vist i Figur 14.
56 Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse