VVM-redegørelse

med gravemaskine for at bedre tørringen. Efter restafvanding og tørring flyttes sediment fra tørrefelterne
(T1, T2) til slutdeponeringsområde (S4). Opgravning af sedimentet kan ske med gravemaskine på bælter til
dumper, der vil kunne køre på separationsdigerne. Evt. kan faste veje etableres i hver af de 6 sektioner af et
tørrefelt. Behovet herfor kan fastlægges efter nogen driftstid.
Deponeringsområde S4 opbygges midlertidigt med anlæg 2, for at øge kapaciteten til slutdeponering,
mens der er behov for at oprense sedimentefterslæb i havnebassinerne. Med anlæg 1:2 og en midlertidig
topkote på 28 m DVR90 vil kapaciteten i S4 være ca. 400.000 faste m3. De ca. 150.000 m3 stammer fra
tørt sediment som skal flyttes fra tørrefelterne i det nuværende anlæg til slutdeponi i det nye anlæg. Restkapaciteten
på ca. 250.000 faste m3 svarer til ca. 5 års drift med 2 tørrefelter i det nye anlæg. Når S4 er fuldt
udnyttet vil sedimentet mellem kote 20 og 28 m DVR90 blive flyttet til nedlagte tørrefeltområde.
Opgørelsen af efterslæbet viser at alle havnebassiner undtagen 6. bassin kan renses i bund indenfor denne
periode, se Tabel 6. Derefter vil behovet for årlig oprensning aftage og ende med at blive ca. 18.000 m3/år
eller helt ophøre hvis alt sediment bliver så rent at det kan klappes på søterritoriet. Derfor kan tørrefelterne
gradvist overgå til slutdeponeringsområde for tørret sediment.
Depotområde S4 opbygges ved, at der laves 1,0-1,5 m høje sanddiger yderst omkring depotet. Sanddigerne
opbygges med anlæg 2, og en digetop bredde på 75-100 cm. Der etableres erosionssikrede afløbsrender
i sanddigerne, afløbsrenderne etableres med singels eller tilsvarende materiale. Der etableres køreveje ind
i depotet. Køreveje kan evt. sikres med spuns/mure, som løbende kan forhøjes eller der kan benyttes cementstabilisering.
Sanddigerne og kørevejene forhøjes løbende.
Det forventes, at sedimentet bliver så tørt, at det kan bære det næste lag af sanddiget, og sediment overfladen
afrettes, så der bliver fald hen i mod afløbsrenderne. Det forventes ikke, at der kan køres eller gås i selve
sedimentet i de første driftsår.
Hvert år udlægges der drænledninger i depotet lige inden, deponiet atter fyldes med sediment. Drænledningerne
skal sikre, at sedimentet tørrer mest muligt. Det kan overvejes, om der evt. med fordel kan anvendes
svampdozer, wiregravemaskiner og/eller lange transportbånd.
Såfremt sedimentet mod forventningen ikke bliver så tørt, at det kan forhøjes med anlæg 1:2, så kan der i de
aktuelle områder stabiliseres med groft sand eller tilsvarende. I driftsperioden skal det vurderes om forhøjelsen
i praksis kan ske med anlæg 1:2, eller om anlægget i praksis skal være lidt fladere.
Det vil være en fordel for driften af Måde havnedeponi, hvis der kan opnås tilladelse til at de 153.000 faste
m3 sediment fra det tidligere anlæg kan mellemdeponeres på Esbjerg Havn indtil opstartsfasen på ca. 5 år
er afsluttet og arealet til deponering kan øges fordi oprensningsbehovet gradvist aftager, se Tabel 13.
Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen undersøger i øjeblikket mulighederne for, at de ca. 150.000 m3 forurenet
sediment i de eksisterende tørrefelter på havnen kan blive liggende og først flyttes når efterslæbet
i havnebassinerne er væk. Det kræver imidlertid, at denne løsning er i overensstemmelse med reglerne i
deponeringsbekendtgørelsen.
Hvis denne løsning kan realiseres, har Esbjerg Havn vurderet, at den midlertidige oplagring af sediment på
det nuværende areal på 7-8 ha i 6 år vil det medføre et tab på ca. 40 mio. kr. for havnen. Med henblik på at
begrænse driftstabet forventer Esbjerg Havn, at arealbehovet begrænses mest muligt , f.eks. ved opstakning
på 50% af det nuværende areal.
4.6.1.1 Miljøeffekt af forsinket flytning af materiale i eksisterende tørrefelter
For at sikre at arealet ved det nye depot ved Måde udnyttes fuldt ud, hvormed efterslæbet i havnebassinerne
kan oprenses hurtigere, er der behov for at det havnesediment, der i dag ligger i de eksisterende tør-
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 55