VVM-redegørelse

More documents

Recommendations

Info

egel er sedimentet ikke tilstrækkeligt tørt til at det kan flyttes før i august måned. – Fra september til ultimo marts måned: Maskinel flytning af afvandet sediment fra de 2 tørrefelter (T1, T2) til slutdeponeringsområde (S4). Aktiviteten kan først starte, når sedimentet er tilstrækkeligt tørt til at blive flyttet. Flytning af tørt sediment skal være overstået, før der igen kan indpumpes vådt sediment i tørrefelterne. Der er i denne cyklus et overlap mellem flytning af afvandet sediment og den begyndende indpumpning af nyt sediment. Det forventes, at de første tørrefelter vil være klar til indpumpning fra primo september. Ovenstående cyklus indebærer et minimum af aktiviteter i fuglenes yngletid. I Tabel 12 er vist et eksempel på driftscyklus af tørrefelt T1 og T2 med indpumpning af oprensede havneslam fra 1. bassin, 2. bassin, 1. og 2. bassin forhavn, 5. bassin, beddingsområdet og 6. bassin, dvs. mens der oprenses ca. 70.000 in-situ m3 om året. Ugenummer 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Tørrefelt 1 Tørrefelt 2 Klaringsbassin 1 Klaringsbassin 2 Perkolat Spildevand fra T2 Spildevand fra T1 Indpumpning til felt/bassin Vandbehandling i felt/bassin Udpumpning fra felt/bassin Måde Havnedeponi - <strong>VVM</strong> Redegørelse 53
Driftscyklus for tørrefelt T1 og T2, samt klaringsbassin 1 og 2. Indpumpning fra 1. bassin, 2. bassin, 1. og 2. bassin forhavn, 5. bassin og Beddingsområdet til tørrefelt T2, svarende til ca. 49.000 m3 in-situ sediment eksempelvis i uge 36 til 44 (ca. 9 ugers indpumpning). Efter indpumpning til tørrefelt T2 henstår sediment og vand i ro i min. 4 uger inden afledning til klaringsbassin. Under henstanden sker en bundfældning og konsolidering af sedimentet. Efter henstand i 4 uger(eks. Uge 45-48) afledes ca. det halve af vandmængden fra T2 (havvand + evt. regnvand) til klaringsbassin 2 over ca. 1 uge (uge 49). Efter yderligere 4 ugers henstand (eks. Uge 50-1) i ro, afledes resten af vandmængden over sedimentoverfladen i T2 til klaringsbassin 1 over ca. 1 uge (uge 2). I klaringsbassin 2 henholdsvis klaringsbassin 1 sker der yderligere bundfældning af partikler og forventet nedbrydning af TBT (Vreysen, 2008), som følge af en opholdstid på ca. 4 uger eksempelvis fra uge 50 til 1 henholdsvis uge 3 til 6. Herefter ledes vandet igennem et sandfilter inden afledning til Vadehavet. Vandet udledes over ca. 4 uger, eksempelvis uge 2 til 5 henholdsvis uge 7 til 10. Indpumpning fra havnebassin 6 til tørrefelt T1, svarende til 21.000 m3 in-situ sediment eksempelvis i uge 45 til 48. Efter indpumpning til tørrefelt T1 henstår sediment og vand i 14 uger inden vandet afledes til klaringsbassinet. Eksempelvis i uge 49 til 10. Under henstand sker der en konsolidering af sedimentet Efter henstand i 14 uger afledes havvand og evt. regnvand fra tørrefelt T1 til klaringsbassin 1 over ca. 1 uge, eksempelvis uge 11. I klaringsbassin 1 sker der yderligere bundfældning af partikler og forventet nedbrydning af TBT (Vreysen, 2008), som følge af en opholdstid eksempelvis fra uge 12 til 44. Herefter ledes vandet igennem et sandfilter inden det afledes til Vadehavet. Udledes over ca. 4 uger, eksempelvis fra uge 45 til 48. Over hele året ledes nedbør der opsamles på deponiet til vandbehandling i klaringsbassin 1 eller 2, alt efter hvilket af de to bassiner der ikke er i brug til vandbehandling fra et af tørrefelterne. Tabel 12: Forslag til driftscyklus. Ovenstående driftscyklus tager højde for, at sediment fra 6. bassin er mere forurenet end sediment fra 1. bassin, 2. bassin, 1. og 2. bassin forhavn, 5. bassin og Beddingsområdet. Derfor er der længere opholdstid i klaringsbassin til vand fra oprensning i 6. bassin (NIRAS, 2013c). 4.6.1 Drift af tørrefelter Under indpumpning af sediment og vand vil sedimentet lejre sig med de groveste fraktioner af overvejende sand i de 1 – 2 afsnit, der er nærmest udledningspunkt, se kortbilag 9. Vand og de finere fraktioner af silt og ler vil løbe over de justerbare overløbskanter, der er etableret i de midlertidige tværgående diger og det vil fordele sig i afsnittene længere nedstrøms i tørrefeltet. Efter indpumpning vil sedimentdybden grundet bundhældningen variere mellem ca. 1,0 – ca. 2,0 m i de enkelte afsnit. Efter afvanding vil sedimentdybden være mellem 0,6-1,2 m. Overfladevandmængden fra de nederste afsnit bortledes ved udledning via munken i nederste delafsnit. Mest muligt af restvandmængden, som hovedsagelig er porevand, bortledes via drænlagene/drænrørene, eller ved fordampning. I tørretiden kan sedimentet bearbejdes mekanisk med f.eks. dozer ved opstakning i miler eller ved vending 54 Måde Havnedeponi - <strong>VVM</strong> Redegørelse
Page 1 and 2:
Miljøministeriet Naturstyrelsen M
Page 3 and 4: 3.4.2 6. bassin . . . . . . . . . .
Page 5 and 6: 6.2.2 Støj . . . . . . . . . . . .
Page 7 and 8: 9.2.1 Udledning af miljøfremmede s
Page 9 and 10: 11.9.1.3 Skydeklubber . . . . . . .
Page 11 and 12: 10 Måde Havnedeponi - VVM Redegør
Page 13 and 14: Figur 1: Endelig udformning af depo
Page 15 and 16: Anlægget etableres med to membrane
Page 17 and 18: 1.4.2 Spildevand og miljøkrav Måd
Page 23 and 24: Der blev i første omgang udarbejde
Page 25 and 26: VVM-redegørelsen udføres i henhol
Page 27 and 28: I fjerde del (kapitel 11) behandles
Page 29 and 30: Figur 7: Oversigt over Esbjerg Havn
Page 31 and 32: Herudover aflejres der hvert år me
Page 33 and 34: Stof gruppe 32 Måde Havnedeponi -
Page 35 and 36: Det er imidlertid nødvendigt, at d
Page 37 and 38: I 6. bassin blev der udtaget prøve
Page 39 and 40: Når det nuværende efterslæb er o
Page 41 and 42: År Oprensningssted Indhold tørref
Page 43 and 44: 3.6 Forventet TBT masse i slutdepon
Page 45 and 46: - Vandbehandlingssystem med filtrer
Page 47 and 48: - God iltning af vand ved riesling
Page 49 and 50: 3 Slutdepotet (S4) på 50.000 m2 an
Page 51 and 52: Figur 14: Membranens udstrækning.
Page 53: 4.4.2 Bundmembran Bundmembranen eta
Page 57 and 58: efelter ved havnen, forbliver ufors
Page 59 and 60: Figur 16: Driftsfase 1, mellemfasen
Page 61 and 62: Der har været muligt at sikre, at
Page 63 and 64: Resten af året skal der alene vær
Page 65 and 66: For eksempel, hvis en afprøvning v
Page 69 and 70: Esbjerg Havn meddelte 10. december
Page 71 and 72: Af ovenstående fremgår, at der ik
Page 73 and 74: Figur 19: Indvindingsoplande til al
Page 75 and 76: Forhold Novrup Andrup Måde Nærmes
Page 77 and 78: Der vil dog fortsat ske overskridel
Page 79 and 80: Kystdirektoratet opfører et affald
Page 81 and 82: at der ikke vil være suspenderet m
Page 83 and 84: tivet vil derfor medføre at havneb
Page 85 and 86: På den sidste del af Mådevej vil
Page 87 and 88: Figur 23: Støj fra anlægsaktivite
Page 91 and 92: Figur 24: Landskabskort, hvor bakke
Page 93 and 94: Figur 27: Måde Dueslag indhyllet i
Page 95 and 96: Figur 31: Landbrugsjorder på geest
Page 97 and 98: Figur 34: Strandbeskyttelseslinje o
Page 99 and 100: deponeringsområde, dels afgrænser
Page 101 and 102: Ved besigtigelse i 2012 er det kons
Page 103 and 104: Visualiseringerne illustrerer det f
Page 105 and 106:
Scenarie b Visualiseringen viser, a
Page 107 and 108:
For at dække hele projektområdet
Page 109 and 110:
Figur 53: Eksisterende forhold set
Page 111 and 112:
Figur 57: Eksisterende forhold set
Page 113 and 114:
Figur 61: Skydebaneanlægget vil bl
Page 115 and 116:
Figur 64: Endelig udformning af dep
Page 117 and 118:
markant som teknisk anlæg i kystla
Page 119 and 120:
7.4.3.2 Måde Dueslag Med det vigen
Page 121 and 122:
Klaringsbassinerne og de øvrige te
Page 123 and 124:
Figur 72: Endelig udformning af dep
Page 125 and 126:
RQ=0,00 betyder, at koncentrationen
Page 127 and 128:
• Der er i forbindelse med oprens
Page 129 and 130:
lederkrav og miljøkvalitetskrav. D
Page 131 and 132:
For at Grådyb tidevandsområde har
Page 133 and 134:
De eneste bilag IV arter, der må f
Page 135 and 136:
Der er tilsyneladende i de senere
Page 137 and 138:
9.2.1 Udledning af miljøfremmede s
Page 139 and 140:
Det kan konstateres, at de marine k
Page 141 and 142:
I Natura 2000 vurderingen konkluder
Page 143 and 144:
Påvirkningsgraden af ynglefugle i
Page 145 and 146:
Figur 76: Kort over projektområdet
Page 147 and 148:
Figur 79: Den § 3 beskyttede eng i
Page 149 and 150:
Figur 82: Strandvolden er en opskyl
Page 151 and 152:
germus kan dog formentlig også ove
Page 153 and 154:
Såfremt erstatningsbiotoper etable
Page 155 and 156:
af eventuelle yngle- og rasteområd
Page 157 and 158:
Omkring den kystnære rørføring u
Page 159 and 160:
der kan forekomme spidssnudet frø
Page 161 and 162:
• Lokalitet 561-00200 (V2) Lokali
Page 163 and 164:
Vejen giver desuden adgang til skyd
Page 165 and 166:
R3: Mådevej 120, TDC, erhverv med
Page 167 and 168:
På grund af afstanden til beboelse
Page 169 and 170:
Der anvendes stål, som er et leger
Page 171 and 172:
Trafikkens energiforbrug og det til
Page 173 and 174:
Figur 91: De to adgangsveje fra Må
Page 175 and 176:
11.9.1.3 Skydeklubber I udkanten af
Page 177 and 178:
11.9.2.2 Hundetræning Da Esbjergs
Page 179 and 180:
Desuden etableres der omkring anlæ
Page 181 and 182:
180 Måde Havnedeponi - VVM Redegø
Page 183 and 184:
Kapitel 10 Naturinteresser på land
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Miljøkonsekvensvurdering i henhold
Page 191 and 192:
Esbjerg Kommune. (2012b). Ændring
Page 193 and 194:
Ribe Amt. (2004). Basisanalyse I, d
show all

VVM-redegørelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?