VVM-redegørelse

3 Slutdepotet (S4) på 50.000 m2 anvendes til deponering af afvandet sediment fra tørrefelterne,
samt til sedimentet der i dag ligger i tørrefelter og mellemdepot på Esbjerg Havn.
Opdelingen mellem tørrefelter og slutdepotområde ændres gennem anlæggets driftsperiode.
Det er nærmere beskrevet i afsnit 4.6.1.
Deponiets bund hælder med anlæg ca. 1:80 svarende til eksisterende terrænhældning. Hvert
tørrefelt opdeles i ca. 6 afsnit, der adskilles af ca. 1,5-2,0 m høje tværgående diger.
Membransystemet under hele deponeringsområdet er nærmere beskrevet i afsnit 4..4.
4 Separering af sand. Det sand der aflejres i den opstrøms ende af de første afsnit i tørrefelterne
vil efter fornøden afvanding (få døgn) kunne bortgraves eller dozes væk med henblik
på umiddelbar opbygning af separationsdiger, eventuelle drænlag i deponi mv. Alternativt vil
sandet kunne deponeres midlertidigt i sanddepot (punkt 16).
5 Separationsdige. Separationsdiger mellem tørrefelterne. Digerne opbygges af separeret sand
samt i fornødent omfang af tilkørt/indpumpet sand. Bredden af digekronen vil være minimum
7 m, så der vil kunne ske transport af materialer med dumpers.
6 Munk og perkolatgennemstrømningsbrønd. Bygværket omfatter både en munk, der er et
udløbsbygværk for afvanding af tørrefelterne og en gennemløbsbrønd for perkolatopsamlingsdræn.
Vand fra tørrefelterne afledes via en overløbskant i munken. Overløbskantens niveau kan reguleres
til det ønskede vandspejlsniveau. Nedbør afledes via samme munk. Munkesystemet
kan eventuel udføres med automatisk lukkeanordning i forhold til f.eks. turbiditetsmåling af
det afledte vand, se kortbilag 9.
Perkolatgennemstrømningsbrønden fungerer samtidig som spulebrønd for vedligeholdelse
af drænstrenge. Perkolatgennemstrømningsbrønden indrettes med mulighed for udtagning
af perkolatprøver fra opstrøms tørrefelter.
7 Perkolatopsamlingsdræn. Der udlægges et arealdækkende fladedræn af sand/grus/drænrør
over det underliggende bund og ler/bentonitmembran. Drænrørene afleder til et system af
hoveddræn, kun hovedræn er vist på Kortbilag 3.
Fladedrænet følger bundhældningen på ca. 1:80, og forventes derfor veldrænet ved gravitation.
Langs højvandsdigets indvendige fod lægges et stort hoveddræn med forbindelse mellem
perkolatgennemstrømningsbrønde (punkt 6) og videre til perkolatopsamlingsbrønd (punkt 9)
Der forventes etableret et antal spulebrønde for at muliggøre rensning af hoveddræn. Behovet
for spulebrønde vurderes endeligt i detailprojekteringen..
8 Afvandingsrør. Rør for bortledning af vand fra munke til klaringsbassin. Der indsættes en
pumpebrønd med en niveaustyret pumpe.
9 Perkolatopsamlingsbrønd. Pumpe bortleder til nærliggende brønd på afvandingssystem.
Perkolatopsamlingsbrønde etableres evt. med sandfang. Behov for sandfang vurderes endeligt
i detailprojekteringen.
10 Klaringsbassin 1 og 2. Klaringsbassin 1 og 2 køres i alternerende drift, så der tilledes vand
i det ene bassin, mens vandet i det andet bassin står tilstrækkeligt længe i ro til at finstof
bundfældes. Området ligger relativt beskyttet for vindpåvirkning, hvilket er af betydning for
at minimere vandcirkulationen i bassinerne. Der påregnes moderat behov for oprensning af
udfældet sediment (hvert 2. år).
11 Sandfilter. Til hvert klaringsbassin er der et tilhørende sandfilter, hvorfra vandet fra klaringsbassinet
tilledes for frafiltrering af suspenderet stof.
12 Udløbspumpestation med prøvetagningsbrønd til kontrol af vandkvalitet.
48 Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse