VVM-redegørelse

3.5.1 Scenarie a
Fremtidsscenarie a beskriver den situation, hvor behovet for landdeponering helt vil være ophørt eller vil
være kraftigt minimeret, når efterslæbet af sediment er fjernet.
Dette scenarie kræver, at det lykkes Esbjerg Kommune at foretage en effektiv miljøregulering af de 2 kendte
aktive kilder til forurening af havnebassin 6 med henblik på eliminering af forureningen samt begrænse udbredelsen
i bassinet fra en evt. restemission.
Hvis det lykkes myndighederne at stoppe disse kilder, således at sedimentet i 6. bassin er tilstrækkeligt rent
til klapning, når det nuværende efterslæb er fjernet, så bør anlægget kunne lukkes eller kraftigt minimeres i
kapacitet.
Dette er selvfølgelig under forudsætning af, at der ikke opstår nye kilder til forurening og at alle bassiner
bliver så rene at der kan opnås klaptilladelse. Det skal bemærkes, at der pågår kildeopsporingsarbejde i Esbjerg
Havn med deltagelse af Kystdirektoratet, Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen.
Samtidig må der også tages forbehold for at grænseværdierne for tilladelse til at klappe sediment på søterritoriet
kan ændre sig i fremtiden og påvirke behovet for deponering på land.
Det er samfundsøkonomisk indlysende, at landdeponiet ikke vil blive drevet længere tid end højest nødvendigt.
Hvis deponeringsbehovet helt ophører bør hele anlægget kunne lukkes i år ca. 2025. Det forventede forløb
for deponering af forurenede materialer til og med år 2025 er vist i Tabel 5. Gul markerer oprensningsmængder
og grøn markerer efterslæbets størrelse. Der er konservativt regnet med at alle bassiner skal renses
helt op i 3 år inden klaptilladelse kan opnås. Naturstyrelsen meddeler klaptilladelser, når der foreligger
resultater af repræsentativt udtagne prøver forud for oprensning. De 3 år er med en indlagt sikkerhedsmargin
for sagsbehandlingstider m.v., men oprensningen skal naturligvis ske så hurtigt som muligt.
Hvis deponeringsbehovet helt ophører omkring år 2025 kan området slutreguleres således at forholdene
søværts strandbeskyttelseslinjen retableres og der alene anlægges slutdeponi landværts strandbeskyttelseslinjen.
Den totale deponeringsmængde er beregnet til ca. 538.500 in-situ m3 eller ca. 476.000 faste m3,
inkl. 153.000 faste m3 fra det tidligere anlæg på Esbjerg Havn. Et eksempel på udformning af deponibakke
landværts strandbeskyttelseslinjen er vist i afsnit 4.7.1.1.
De fleste store danske havne har dog et behov for at landdeponere en vis mængde sediment fra deres havnebassiner.
Det vil være en normal antagelse, at der fortsat vil være et mindre behov for landdeponering,
også fra Esbjerg Havn, selvom ingen ønsker det, hvis det er muligt at undgå det.
Også hvis der stadig resterer et vist begrænset deponeringsbehov efter år 2025 kan anlægsdele søværts
strandbeskyttelseslinjen rømmes igen og området reetableres som det i princippet foreligger i dag. Derefter
kan anlægget drives videre i reduceret størrelse på den del af arealet der ligger landværts strandbeskyttelseslinjen,
således at der alene er tale om et midlertidigt anlæg søværts strandbeskyttelseslinjen.
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 39