VVM-redegørelse
VVM-redegørelse
VVM-redegørelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Når det nuværende efterslæb er oprenset forventes det, at nyt sediment vil være så rent, at der fremover<br />
kan opnås tilladelse til at klappe sedimentet på søterritoriet. Men så længe efterslæbet ikke er fjernet, forurener<br />
det al ny sediment som aflejres i havnebassinerne. Derfor kan en hurtig oprensning af efterslæbet begrænse<br />
den totale mængde, der skal deponeres på land. Samtidig vil en hurtig oprensning afkorte den tid,<br />
hvor det forurenede sediment i havnebassiner kan udveksle med Vadehavet. For at komme efterslæbet til<br />
livs så hurtigt som muligt, er anlægget opbygget således, at den årlige kapacitet for behandling af oprenset<br />
sediment er størst i starten af anlæggets drift.<br />
Undervejs i projektudarbejdelsen er anlægsopbygningen flere gange blevet revideret for at øge startkapaciteten<br />
i anlægget. Herunder er det på Naturstyrelsens foranledning belyst, om en række anlægsændringer<br />
kan muliggøre en væsentlig hurtigere oprensning af efterslæbet af forurenet havnesediment i forhold til det<br />
oprindelige anmeldte projekt. Se desuden afsnit 3.2 vedrørende forudsætninger for denne <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>,<br />
herunder om indsatsen for at minimere behovet for deponering af havnesediment på Måde Havnedeponi.<br />
Optimering af startkapaciteten sker med henblik på væsentligt at begrænse forureningen af Vadehavet<br />
samt at begrænse mængden af sediment, der skal landdeponeres. Sidstnævnte vil samtidig begrænse<br />
deponeringens påvirkning af kystnærhedszonen og herunder af strandbeskyttelseslinjen, se afsnit 7.4.1.<br />
Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen undersøger i øjeblikket mulighederne for, at de ca. 150.000 m3 forurenet<br />
sediment i de eksisterende tørrefelter på havnen kan blive liggende og først flyttes når efterslæbet<br />
i havnebassinerne er væk. Det kræver imidlertid, at denne løsning er i overensstemmelse med reglerne i<br />
deponeringsbekendtgørelsen. Projektoptimeringerne har medført, at startkapaciteten er øget fra 62.000 insitu<br />
m3 årligt i 1. udgave af projektbeskrivelsen til 70.000 m3 årligt i den endelige projektbeskrivelse. Denne<br />
ændring betyder at efterslæbet i havnebassinerne vil være fjernet i år 2022, hvor det oprindeligt først var<br />
fjernet i år 2030. Samtidig er mængden til landdeponering i denne fase reduceret fra 625.000 in-situ m3 til<br />
485.000 in-situ m3.<br />
Oprensningen af efterslæb i havnebassinerne udgør fase 1 i anlæggets drift, se kapitel 4.6.1.2.<br />
I fase 1 er anlægget indrettet med to tørrefelter (T1 og T2) på i alt ca. 100.000 m3 samt med et deponeringsområde<br />
(S4) på ca. 50.000 m2, se kortbilag 3.<br />
Der er regnet på om startkapaciteten kunne øges yderligere op til 84.000 in-situ m3 ved at inddrage 50%<br />
af S4 til tørrefelt i fase 1. Men i den situation bliver deponeringskapaciteten så begrænset at oprensningskapaciteten<br />
hurtigt må reduceres. Vurderingen viste at efterslæbet i havnen alligevel først ville være fjernet i<br />
år 2022 og den samlede deponimængde kun ville blive reduceret med ca. 20.000 in-situ m3. Derfor giver<br />
det ikke mening kun at deponere i 50% af S4. Det er også undersøgt om S4 kunne bruges til tørrefelt i det<br />
første driftsår, men det er fravalgt fordi arealet i S4 skal være forberedt og tørt når det afvandede sediment<br />
flyttes fra T1 og T2 over til deponering i S4.<br />
Det er en forudsætning for denne hurtige oprensning at sedimentet kan stakkes i anlæg 1:2 i S4.<br />
Fase 2 i anlæggets drift udgøres af den deponering som måtte være nødvendig når al efterslæb er fjernet.<br />
Ud fra forureningsproblematikken i havnesedimentet vurderes der at være to scenarier for anlæggets drift<br />
i fase 2:<br />
• Scenarie a: Intet behov eller et meget begrænset deponeringsbehov<br />
• Scenarie b: Et deponeringsbehov svarende til sedimentmængden fra 6. bassin eller delmængde heraf.<br />
Overslagsberegningerne viser at scenarie b vil være ca. 19 mio. kr. dyrere end scenarie a. Beregningen er<br />
dog usikker, da der på nuværende tidspunkt ikke er foretaget en detailprojektering. Den post, der tæller<br />
mest i regnskabet, er pumpeledningen, såfremt denne skal udskiftes pga. den længere driftsperiode. Endvidere<br />
er den endelige linjeføring og materialevalg afgørende for omkostningerne.<br />
38 Måde Havnedeponi - <strong>VVM</strong> Redegørelse