VVM-redegørelse

20 års periode formodes alle skibe dog at have været fuldblæst. Hvis et stort skib har været i dok i 2008 og
fået TBT laget forseglet, vil det således i gennemsnit blive fuldblæst inden år 2028. Dette understøtter antagelsen
om at der kan være kilder til ny forurening i 6. bassin. Men det giver ingen garanti for at der ikke efter
dette tidspunkt kan forekomme skibe med forseglet TBT.
Så længe virksomhederne behandler og ophugger skibe der stadig har TBT-holdig overfladebehandling,
må der forventes kilder til TBT forurening i 6. bassin.
Se afsnit 3.2 og afsnit 3.4 vedrørende forudsætninger for denne VVM-redegørelse, herunder om indsatsen
for at minimere behovet for deponering af havnesediment på Måde Havnedeponi. Når efterslæbet er væk,
kan der stadig være lommer af forurening tilbage i havnebassinet – hvorfor der vil gå nogle få år inden der
kan opnås klaptilladelse. Ligesom skærpede miljøkrav vil kunne forventes i fremtiden og medføre øget deponeringsbehov.
3.5 Behov for deponering på land
Som tidligere nævnt, er det i denne VVM-redegørelse med tilhørende dokumenter forudsat, at de eksisterende
landbaserede kilder til forurening af havnesediment i Esbjerg Havn reguleres, således at den fremtidige
forurening af havnesedimentet minimeres. Når efterslæbet samtidig fjernes, forventes det at medføre,
at behovet for at landdeponere havnesediment ophører eller reduceres mest muligt omkring 2025.
Kystdirektoratet, Esbjerg Havn, Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen samarbejder med henblik på at sikre,
at kilderne begrænses, således at Måde Havnedeponi kan reduceres i størrelse og således at driftsperioden
kan begrænses, blandt andet for at opnå, at permanent deponering søværts strandbeskyttelseslinjen kan
undgås.
Det er imidlertid nødvendigt, at dimensionere og projektere anlægget for den situation, at kilderne mod
forventning ikke reduceres i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at havnesedimentet kan klappes i Vadehavet,
men i stedet fortsat skal deponeres på land. Derfor indeholder VVM-redegørelsen i nødvendigt omfang
beskrivelser og dokumentation for et anlæg, der kan håndtere de nødvendige sedimentmængder, hvis forureningen
mod forventning ikke ophører.
I det følgende anvendes scenarie a og scenarie b til at beskrive de to situationer.
Scenarie a – se nedenfor afsnit 3.5.1 – anvendes om den ønskede situation, hvor Esbjerg Havn bliver så ren,
at havnesedimentet fra ca. 2025 kan klappes og Måde Havnedeponi kan indstille driften helt eller delvist
omkring samme tidspunkt.
Scenarie b – se nedenfor afsnit 3.5.2 – anvendes om den situation, hvor der fortsat er kilder til forurening i
Esbjerg Havn, således at der fortsat vil være behov for landdeponering også efter 2025.
Behovet for anlægskapacitet gennem driftsperioden er analyseret og fastlagt nøje. Der er undersøgt flere
forskellige scenarier. Da der siden 2007 ikke har været et slutdepot til havnesediment i Esbjerg, har der
været oprenset med nedsat kapacitet. Dette har medført, at der er et efterslæb i havnebassinerne, se Tabel
1. Det er derfor af afgørende betydning, at oprensningskapaciteten størst i starten af driften og mindst i slutningen
af driftsperioden. I et integreret anlæg som det i Måde vil deponeringskapaciteten så være mindst i
starten og størst til slut.
For at sikre at efterslæbet i længere tid ikke ”smitter” det nye sediment i havnen, er den maksimale oprensningskapacitet
fastlagt, og det er eftervist, at anlægget ikke optimalt kan drives med en lavere startkapacitet,
se bilag 8. Disse analyser sikrer, at den samlede deponeringsmængde minimeres mest muligt, idet efterslæbet
hurtigt oprenses.
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 37