VVM-redegørelse

Hver af disse grupper indeholder en lang række enkeltstoffer, med hver deres egenskaber såsom sorptionsevne,
nedbrydelighed og toksicitet. Det skal bemærkes, at der er betydelig variation mellem enkeltstoffers
egenskaber, selv om de forekommer i samme stofgruppe. Det mest kritiske stof i forbindelse med udledning
af vand til havet har tidligere vist sig at være tributyltin (TBT). Vurderingen omfatter de analyserede
stoffer i de tre stofgrupper.
Ud over disse stofgrupper findes der også oliestoffer og næringsstoffer i sedimentet. Det vurderes, at
PAH’er er den del af oliestoffer, der bedst binder til havnesediment og dermed virker som indikator for evt.
andre oliestoffer. Disse stofgrupper formodes at være mindre væsentlige og behandles ikke i dette kapitel.
I de kommende afsnit gives en overordnet beskrivelse af stoffernes egenskaber med fokus på de tre vigtigste
stofgrupper.
De organotinforbindelser, der analyseres for er tributyltin (TBT), nedbrydningsprodukterne monobutyltin
(MBT) og dibutyltin (DBT) samt triphenyltin (TPhT). Organotinforbindelser har en toksisk virkning på marine
organismer i selv meget lave koncentrationer, hvorfor de er blevet anvendt som antibegroningsmiddel i
bundmaling på skibe, træbeskyttelse, plantebeskyttelsesmiddel til landbrug, tilsætningsstof til plast, m.m.
Stofferne er hormonforstyrrende overfor hvirvelløse dyr som muslinger, men kan også akkumuleres gennem
fødekæden og medføre nedsat immunforsvar hos pattedyr som oddere og delfiner. Anvendelsen af
TBT har været forbudt som bundmaling på skibe på global plan siden 2008 og i Danmark siden 2003.
Tungmetaller er ikke en veldefineret gruppe af grundstoffer, da næsten alle stoffer i det periodiske system
(med undtagelse af halogener, ædle gasser samt 7 øvrige ikke-metaller) kan opfattes som tungmetaller. I
miljømæssige sammen-hæng måles der oftest for 6-12 stoffer. Mange af stofferne er i små koncentrationer
essentielle for at opretholde liv, men giftige i høje koncentrationer (fx kobber, krom, molybdæn, nikkel, zink),
mens andre aldrig formodes at være gavnlige (fx arsen, cadmium, kviksølv). Der kan være flere kilder til
tungmetaller i havnesediment. I en undersøgelse fra 2005 er det opgjort, at de væsentligste bidrag til tungmetaller
stammer fra Nordsøen (via vandudveksling), og herefter i aftagende rækkefølge fra vandløb med
udløb i Grådyb Tidevandsområde, fra klapning af oprensningsmateriale fra Esbjerg Havn og endelig fra erosion
i området (Miljøklagenævnet, 2008).
Polyaromatiske hydrocarboner (PAH’er) er en fællesbetegnelse for en gruppe organiske stoffer, der indeholder
to eller flere kondenserede aromatiske ringe. PAH’er er opbygget udelukkende af atomer af carbon
og hydrogen, dvs. at de ikke indeholder fx ilt, kvælstof eller chlor. Stofferne findes i råolie, kul og tjære, samt
som produkt af diverse forbrændingsprocesser. Stofgruppen har særlig miljømæssig interesse, da flere af
enkeltstofferne er carcinogene (kræftfremkal-dende), mutagene (fremkalder arvelig celleforandring) og
teratogene (medfører unormal udvikling i afkom). Generelt er stofferne i gruppen lipofile, dvs. fedtopløselige,
og dermed har de en lav opløselighed i vand. Dette er grunden til at stofferne binder sig stærkt til organisk
stof i sediment.
Der henvises til nærmere stofgennemgange i rapport om Udledning og fortynding af forurenet vand. Deponi
for havnesediment i Måde (NIRAS, 2013a).
3.2 Stofkoncentrationer i havnesedimentet
Da koncentrationer af de forurenende stoffer falder med tiden er det valgt at beregne gennemsnitskoncentrationer
ud fra de seneste tre års sedimentdata (2009, 2010 og 2011), se Tabel 2. Da oppumpning, transport
og sedimentering medfører en stor grad af homogenisering anvendes desuden en gennemsnitsbetragtning
indenfor hvert havnebassin. I bilag 3 er minimums-, maksimums- og middelværdier vist for moniteringen
i havnesediment fra 2009 – 2011.
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 31