Hver af disse grupper indeholder en lang række enkeltstoffer, med hver deres egenskaber såsom sorptionsevne, nedbrydelighed og toksicitet. Det skal bemærkes, at der er betydelig variation mellem enkeltstoffers egenskaber, selv om de forekommer i samme stofgruppe. Det mest kritiske stof i forbindelse med udledning af vand til havet har tidligere vist sig at være tributyltin (TBT). Vurderingen omfatter de analyserede stoffer i de tre stofgrupper. Ud over disse stofgrupper findes der også oliestoffer og næringsstoffer i sedimentet. Det vurderes, at PAH’er er den del af oliestoffer, der bedst binder til havnesediment og dermed virker som indikator for evt. andre oliestoffer. Disse stofgrupper formodes at være mindre væsentlige og behandles ikke i dette kapitel. I de kommende afsnit gives en overordnet beskrivelse af stoffernes egenskaber med fokus på de tre vigtigste stofgrupper. De organotinforbindelser, der analyseres for er tributyltin (TBT), nedbrydningsprodukterne monobutyltin (MBT) og dibutyltin (DBT) samt triphenyltin (TPhT). Organotinforbindelser har en toksisk virkning på marine organismer i selv meget lave koncentrationer, hvorfor de er blevet anvendt som antibegroningsmiddel i bundmaling på skibe, træbeskyttelse, plantebeskyttelsesmiddel til landbrug, tilsætningsstof til plast, m.m. Stofferne er hormonforstyrrende overfor hvirvelløse dyr som muslinger, men kan også akkumuleres gennem fødekæden og medføre nedsat immunforsvar hos pattedyr som oddere og delfiner. Anvendelsen af TBT har været forbudt som bundmaling på skibe på global plan siden 2008 og i Danmark siden 2003. Tungmetaller er ikke en veldefineret gruppe af grundstoffer, da næsten alle stoffer i det periodiske system (med undtagelse af halogener, ædle gasser samt 7 øvrige ikke-metaller) kan opfattes som tungmetaller. I miljømæssige sammen-hæng måles der oftest for 6-12 stoffer. Mange af stofferne er i små koncentrationer essentielle for at opretholde liv, men giftige i høje koncentrationer (fx kobber, krom, molybdæn, nikkel, zink), mens andre aldrig formodes at være gavnlige (fx arsen, cadmium, kviksølv). Der kan være flere kilder til tungmetaller i havnesediment. I en undersøgelse fra 2005 er det opgjort, at de væsentligste bidrag til tungmetaller stammer fra Nordsøen (via vandudveksling), og herefter i aftagende rækkefølge fra vandløb med udløb i Grådyb Tidevandsområde, fra klapning af oprensningsmateriale fra Esbjerg Havn og endelig fra erosion i området (Miljøklagenævnet, 2008). Polyaromatiske hydrocarboner (PAH’er) er en fællesbetegnelse for en gruppe organiske stoffer, der indeholder to eller flere kondenserede aromatiske ringe. PAH’er er opbygget udelukkende af atomer af carbon og hydrogen, dvs. at de ikke indeholder fx ilt, kvælstof eller chlor. Stofferne findes i råolie, kul og tjære, samt som produkt af diverse forbrændingsprocesser. Stofgruppen har særlig miljømæssig interesse, da flere af enkeltstofferne er carcinogene (kræftfremkal-dende), mutagene (fremkalder arvelig celleforandring) og teratogene (medfører unormal udvikling i afkom). Generelt er stofferne i gruppen lipofile, dvs. fedtopløselige, og dermed har de en lav opløselighed i vand. Dette er grunden til at stofferne binder sig stærkt til organisk stof i sediment. Der henvises til nærmere stofgennemgange i rapport om Udledning og fortynding af forurenet vand. Deponi for havnesediment i Måde (NIRAS, 2013a). 3.2 Stofkoncentrationer i havnesedimentet Da koncentrationer af de forurenende stoffer falder med tiden er det valgt at beregne gennemsnitskoncentrationer ud fra de seneste tre års sedimentdata (2009, 2010 og 2011), se Tabel 2. Da oppumpning, transport og sedimentering medfører en stor grad af homogenisering anvendes desuden en gennemsnitsbetragtning indenfor hvert havnebassin. I bilag 3 er minimums-, maksimums- og middelværdier vist for moniteringen i havnesediment fra 2009 – 2011. Måde Havnedeponi - <strong>VVM</strong> Redegørelse 31
Stof gruppe 32 Måde Havnedeponi - <strong>VVM</strong> Redegørelse Parameter Enheder 1. bassin 2. bassin Fohavn til 1. & 2. bassin 5. bassin Beddingsområdet 6. bassin * Organotin Monobutyltin μg/kg TS 6,5 6,3 4,4 9,6 20,5 32,4 Dibutyltin μg/kg TS 7,6 14,8 4,4 21,0 65,4 106,1 Tributyltin μg/kg TS 33,7 76,3 14,2 107,5 330,8 805,8 PAH Naphtalen mg/kg TS 0,027 0,026 0,023 0,020 0,020 0,04 Acenaftylen mg/kg TS 0,007 0,008 0,008 0,007 0,005 0,01 Acenaften mg/kg TS 0,008 0,009 0,008 0,008 0,006 0,01 Fluoren mg/kg TS 0,014 0,012 0,010 0,011 0,011 0,02 Phenantren mg/kg TS 0,048 0,043 0,035 0,041 0,037 0,07 Antracen mg/kg TS 0,013 0,014 0,011 0,011 0,011 0,02 Fluoranthen mg/kg TS 0,086 0,084 0,068 0,082 0,080 0,15 Pyren mg/kg TS 0,064 0,064 0,051 0,063 0,060 0,11 benz(a)anthracen mg/kg TS 0,036 0,037 0,030 0,036 0,033 0,06 Chrysen mg/kg TS 0,042 0,042 0,032 0,038 0,038 0,06 benz(b)fluoranthen mg/kg TS 0,069 0,064 0,057 0,061 0,060 0,09 benz(k)fluoranthen mg/kg TS 0,030 0,031 0,023 0,027 0,029 0,04 benz(a)pyren mg/kg TS 0,036 0,040 0,030 0,035 0,035 0,06 dibenz(a,h)anthracen mg/kg TS 0,014 0,016 0,013 0,013 0,015 0,02 benzo(ghi)perylen mg/kg TS 0,048 0,054 0,040 0,044 0,049 0,07 indeno(123cd)pyren mg/kg TS 0,066 0,071 0,055 0,058 0,066 0,08 PAH cancerogene mg/kg TS 0,305 0,269 0,238 0,312 0,313 0,40 PAH øvrige mg/kg TS 0,320 0,261 0,236 0,310 0,298 0,48 Sum PAH mg/kg TS 0,899 1,037 0,674 0,832 0,940 1,47 MST 9 PAH mg/kg TS 0,437 0,448 0,350 0,406 0,410 0,67 sum 16 EPA-PAH mg/kg TS 0,557 0,520 0,385 0,670 0,470 0,85 Metaller Arsen mg/kg TS 26,1 24,9 25,1 21,5 26,0 23,95 Cadmium mg/kg TS 0,4 0,4 0,4 0,3 0,4 0,38 Cobolt mg/kg TS 13,5 12,6 13,0 9,6 12,0 12,10 Chrom mg/kg TS 57,9 55,5 55,0 37,0 46,1 49,01 Kobber mg/kg TS 26,6 31,3 24,5 23,0 31,2 62,71 Kviksølv mg/kg TS 0,2 0,21 0,18 0,14 0,17 0,17 Nikkel mg/kg TS 33,1 31,5 31,0 22,4 27,9 29,37 Bly mg/kg TS 43,6 42,7 39,2 30,2 38,6 40,21 Vanadium mg/kg TS 91,2 84,1 85,7 58,6 72,8 77,37 Zink mg/kg TS 185,7 174,3 152,2 126,0 150,3 179,87 Barium mg/kg TS 99,5 97,6 91,6 69,4 80,5 91,60 Tabel 2: Gennemsnitskoncentrationer i havnesediment for hvert havnebassin for moniteringsresultater fra 2009, 2010, 2011. *(gennemsnit i 6. bassin er baseret på analyser fra forskellige områder i bassinet vægtet med de årlige sedimentmængder fra hvert af disse områder).
- Page 1 and 2: Miljøministeriet Naturstyrelsen M
- Page 3 and 4: 3.4.2 6. bassin . . . . . . . . . .
- Page 5 and 6: 6.2.2 Støj . . . . . . . . . . . .
- Page 7 and 8: 9.2.1 Udledning af miljøfremmede s
- Page 9 and 10: 11.9.1.3 Skydeklubber . . . . . . .
- Page 11 and 12: 10 Måde Havnedeponi - VVM Redegør
- Page 13 and 14: Figur 1: Endelig udformning af depo
- Page 15 and 16: Anlægget etableres med to membrane
- Page 17 and 18: 1.4.2 Spildevand og miljøkrav Måd
- Page 19 and 20: 18 Måde Havnedeponi - VVM Redegør
- Page 21 and 22: 20 Måde Havnedeponi - VVM Redegør
- Page 23 and 24: Der blev i første omgang udarbejde
- Page 25 and 26: VVM-redegørelsen udføres i henhol
- Page 27 and 28: I fjerde del (kapitel 11) behandles
- Page 29 and 30: Figur 7: Oversigt over Esbjerg Havn
- Page 31: Herudover aflejres der hvert år me
- Page 35 and 36: Det er imidlertid nødvendigt, at d
- Page 37 and 38: I 6. bassin blev der udtaget prøve
- Page 39 and 40: Når det nuværende efterslæb er o
- Page 41 and 42: År Oprensningssted Indhold tørref
- Page 43 and 44: 3.6 Forventet TBT masse i slutdepon
- Page 45 and 46: - Vandbehandlingssystem med filtrer
- Page 47 and 48: - God iltning af vand ved riesling
- Page 49 and 50: 3 Slutdepotet (S4) på 50.000 m2 an
- Page 51 and 52: Figur 14: Membranens udstrækning.
- Page 53 and 54: 4.4.2 Bundmembran Bundmembranen eta
- Page 55 and 56: Driftscyklus for tørrefelt T1 og T
- Page 57 and 58: efelter ved havnen, forbliver ufors
- Page 59 and 60: Figur 16: Driftsfase 1, mellemfasen
- Page 61 and 62: Der har været muligt at sikre, at
- Page 63 and 64: Resten af året skal der alene vær
- Page 65 and 66: For eksempel, hvis en afprøvning v
- Page 67 and 68: 66 Måde Havnedeponi - VVM Redegør
- Page 69 and 70: Esbjerg Havn meddelte 10. december
- Page 71 and 72: Af ovenstående fremgår, at der ik
- Page 73 and 74: Figur 19: Indvindingsoplande til al
- Page 75 and 76: Forhold Novrup Andrup Måde Nærmes
- Page 77 and 78: Der vil dog fortsat ske overskridel
- Page 79 and 80: Kystdirektoratet opfører et affald
- Page 81 and 82: at der ikke vil være suspenderet m
- Page 83 and 84:
tivet vil derfor medføre at havneb
- Page 85 and 86:
På den sidste del af Mådevej vil
- Page 87 and 88:
Figur 23: Støj fra anlægsaktivite
- Page 89 and 90:
88 Måde Havnedeponi - VVM Redegør
- Page 91 and 92:
Figur 24: Landskabskort, hvor bakke
- Page 93 and 94:
Figur 27: Måde Dueslag indhyllet i
- Page 95 and 96:
Figur 31: Landbrugsjorder på geest
- Page 97 and 98:
Figur 34: Strandbeskyttelseslinje o
- Page 99 and 100:
deponeringsområde, dels afgrænser
- Page 101 and 102:
Ved besigtigelse i 2012 er det kons
- Page 103 and 104:
Visualiseringerne illustrerer det f
- Page 105 and 106:
Scenarie b Visualiseringen viser, a
- Page 107 and 108:
For at dække hele projektområdet
- Page 109 and 110:
Figur 53: Eksisterende forhold set
- Page 111 and 112:
Figur 57: Eksisterende forhold set
- Page 113 and 114:
Figur 61: Skydebaneanlægget vil bl
- Page 115 and 116:
Figur 64: Endelig udformning af dep
- Page 117 and 118:
markant som teknisk anlæg i kystla
- Page 119 and 120:
7.4.3.2 Måde Dueslag Med det vigen
- Page 121 and 122:
Klaringsbassinerne og de øvrige te
- Page 123 and 124:
Figur 72: Endelig udformning af dep
- Page 125 and 126:
RQ=0,00 betyder, at koncentrationen
- Page 127 and 128:
• Der er i forbindelse med oprens
- Page 129 and 130:
lederkrav og miljøkvalitetskrav. D
- Page 131 and 132:
For at Grådyb tidevandsområde har
- Page 133 and 134:
De eneste bilag IV arter, der må f
- Page 135 and 136:
Der er tilsyneladende i de senere
- Page 137 and 138:
9.2.1 Udledning af miljøfremmede s
- Page 139 and 140:
Det kan konstateres, at de marine k
- Page 141 and 142:
I Natura 2000 vurderingen konkluder
- Page 143 and 144:
Påvirkningsgraden af ynglefugle i
- Page 145 and 146:
Figur 76: Kort over projektområdet
- Page 147 and 148:
Figur 79: Den § 3 beskyttede eng i
- Page 149 and 150:
Figur 82: Strandvolden er en opskyl
- Page 151 and 152:
germus kan dog formentlig også ove
- Page 153 and 154:
Såfremt erstatningsbiotoper etable
- Page 155 and 156:
af eventuelle yngle- og rasteområd
- Page 157 and 158:
Omkring den kystnære rørføring u
- Page 159 and 160:
der kan forekomme spidssnudet frø
- Page 161 and 162:
• Lokalitet 561-00200 (V2) Lokali
- Page 163 and 164:
Vejen giver desuden adgang til skyd
- Page 165 and 166:
R3: Mådevej 120, TDC, erhverv med
- Page 167 and 168:
På grund af afstanden til beboelse
- Page 169 and 170:
Der anvendes stål, som er et leger
- Page 171 and 172:
Trafikkens energiforbrug og det til
- Page 173 and 174:
Figur 91: De to adgangsveje fra Må
- Page 175 and 176:
11.9.1.3 Skydeklubber I udkanten af
- Page 177 and 178:
11.9.2.2 Hundetræning Da Esbjergs
- Page 179 and 180:
Desuden etableres der omkring anlæ
- Page 181 and 182:
180 Måde Havnedeponi - VVM Redegø
- Page 183 and 184:
Kapitel 10 Naturinteresser på land
- Page 185 and 186:
184 Måde Havnedeponi - VVM Redegø
- Page 187 and 188:
186 Måde Havnedeponi - VVM Redegø
- Page 189 and 190:
Miljøkonsekvensvurdering i henhold
- Page 191 and 192:
Esbjerg Kommune. (2012b). Ændring
- Page 193 and 194:
Ribe Amt. (2004). Basisanalyse I, d