VVM-redegørelse

2 Indledning
Naturstyrelsen fremlægger hermed en samlet VVM-redegørelse og strategisk miljøvurdering af Kommuneplanændring
nr. 53 for etablering af Måde Havnedeponi.
Kystdirektoratet, der er en styrelse under Transportministeriet, har i 2007 overtaget oprensningsforpligtelsen
i Esbjerg Havn, hvorfor det er Kystdirektoratet, der er forpligtet til at sørge for, at der forefindes et affaldsdepot
til den del af havnesedimentet, som ikke kan klappes (dvs. tilbageføres til Vadehavet).
Kystdirektoratet oprenser gennemsnitligt ca. ½ mio. m3 havnesediment i Esbjerg Havn om året. I de seneste
10 år er i gennemsnit ca. 10 % af dette materiale deponeret på land. Årsagen er, at sedimentet ikke har kunnet
opnå klaptilladelse pga. for høje værdier af især TBT. Ud fra et omfattende analyseprogram, hvor der
årligt udtages prøver i alle Esbjerg Havns bassiner, har det vist sig, at Esbjerg Havn hele tiden bliver renere.
Derfor er deponeringsbehovet aftagende, men et vist behov må alligevel påregnes en årrække fremover.
I denne VVM-redegørelse med tilhørende dokumenter, er det forudsat, at de eksisterende landbaserede
kilder til forurening af havnesediment i Esbjerg Havn reguleres, således at den fremtidige forurening af havnesedimentet
minimeres. Når efterslæbet samtidig fjernes, forventes det at medføre, at behovet for at landdeponere
havnesediment ophører eller reduceres mest muligt omkring 2025.
Kystdirektoratet, Esbjerg Havn, Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen samarbejder med henblik på at sikre,
at kilderne begrænses, således at Måde Havnedeponi kan reduceres i størrelse og således at driftsperioden
kan begrænses, blandt andet for at opnå, at permanent deponering søværts strandbeskyttelseslinjen kan
undgås.
Det er imidlertid nødvendigt, at dimensionere og projektere anlægget for den situation, at kilderne mod
forventning ikke reduceres i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at havnesedimentet kan klappes i Vadehavet,
men i stedet fortsat skal deponeres på land. Derfor indeholder VVM-redegørelsen i nødvendigt omfang
beskrivelser og dokumentation for et anlæg, der kan håndtere de nødvendige sedimentmængder, hvis forureningen
mod forventning ikke ophører.
I det følgende anvendes scenarie a og scenarie b til at beskrive de to situationer. Scenarierne er beskrevet
yderligere i afsnit 3.5.1 og 3.5.2.
Scenarie a anvendes om den ønskede situation, hvor Esbjerg Havn bliver så ren, at havnesedimentet fra ca.
2025 kan klappes og Måde Havnedeponi kan indstille driften helt eller delvist omkring samme tidspunkt.
Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen undersøger i øjeblikket mulighederne for, at de ca. 150.000 m3 forurenet
sediment i de eksisterende tørrefelter på havnen kan blive liggende og først flyttes når efterslæbet
i havnebassinerne er væk. Det kræver imidlertid, at denne løsning er i overensstemmelse med reglerne i
deponeringsbekendtgørelsen.
Scenarie b anvendes om den situation, hvor der fortsat er kilder til forurening i Esbjerg Havn, således at der
fortsat vil være behov for landdeponering også efter 2025.
Som konsekvens af ovenstående kan det udarbejdede forslag til kommuneplantillæg rumme scenarie b i
tilfælde af, at der mod forventning bliver behov herfor.
2.1 Tidligere forslag til deponeringsanlæg
Kystdirektoratet (KDI) og Esbjerg Havn (EH) undersøgte i 2004 - 2005 flere muligheder for fremtidig deponering
af forurenet havnesediment.
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 21