VVM-redegørelse

Trafikkens energiforbrug og det tilknyttede CO2-udslip har primært betydning i det globale perspektiv. CO2
er en drivhusgas, som bidrager til den globale opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer. De
øvrige parametre giver primært anledning til påvirkninger i nærmiljøet. Forbruget af dieselolie til entreprenørmaskinerne
vil være relativt lille (fx set i forhold til forbruget af brændstoffer til biler i Esbjergområdet
som helhed), og emissionerne forventes ikke at påvirke luftkvaliteten udenfor området.
Tørrefelterne vil i længere perioder være vanddækkede og det tørrede slam fra tørrefelterne, som flyttes til
slutdeponiet, vil i en periode fortsat have et vist vandindhold, som vil begrænse risikoen for støvgener. Der
forventes ingen væsentlige støvgener under dette arbejde. Opstår der mod forventning støvgener, vil der
blive iværksat støvdæmpning ved vanding.
Indholdet af organisk stof i sedimentet er relativt lavt, og de eksisterende havnesedimentdeponier ikke har
givet anledning til lugtgener udenfor deponierne. Da de nærmeste naboer bor mere end 400 meter fra
Måde Havnedeponi, vurderes det, at der ikke er risiko for lugtgener ved nærmeste naboer, stammende fra
aktiviteterne på deponiet.
Med udgangspunkt i ovenstående vurderes påvirkningen fra emissioner at være minimal og uden betydning
for naboer og det omgivne miljø.
11.8 Klima
Især et øget vindbidrag og en generel havspejlsstigning vil få betydning for oversvømmelser fra hav og
fjorde i forbindelse med ekstremhændelser. Havspejlsstigningen kan dog påvirke langtidsudviklingen i
vandløb, ligesom der for nedre vandløbsstrækninger kan være en kombineret effekt af oversvømmelse fra
hav og vandløb under fremtidige ekstreme stormflodshændelser. Modelleringer af vindforhold foretaget
af DMI viser, at især den jyske vestkyst kan blive berørt af mere ekstreme stormflodsvandstande, mens der
ikke kan udledes en entydig effekt ved de indre kyster, udover den påvirkning et generelt stigende havspejl
medfører i forhold til ekstreme vandstande.
Fra DMI forventes en generel havspejlsstigning på 10 - 120 cm frem til år 2100. Heri indgår dels et bidrag ud
fra den nyeste viden om dynamiske processer i iskapperne, som ikke var inkluderet i prognoserne i FN’s
Klimapanels rapport, og dels er der taget hensyn til regionale forskelle og lokale forhold som landhævning.
Vinternedbøren øges med 1 – 43 % afhængigt af scenarievalg (A2, B2 og EU2C), og intensiteten i ekstreme
nedbørshændelser, f.eks. angivet som maksimum døgnnedbør, øges i en størrelsesorden af 20 % i forhold
til i dag. Hertil kommer en mindre stigning i middelvinden (1-4 %) og i de maksimale vindhastigheder/stormstyrker
(1-10 %) samt mulige ændrede meteorologiske strømningsmønstre. (Kystdirektoratet, 2011)
For at perspektivere effekten af en havspejlsstigning til en gennemsnitlig leve-tidsbetragtning, er denne
vurderet i et 50-årigt perspektiv, dvs. frem til år 2060. Til brug for Måde Havnedeponi Diget er der anvendt
en generel vandstandsstigning på 30 cm, der forventes at indtræffe i et tidsinterval omkring år 2060, f.eks.
år 2055-2065. Indførslen af et tidsinterval er foretaget for at signalere usikkerheden på den fremtidige havspejlsstigning.
En 30 cm stigning synes dog ud fra den nuværende udvikling at være sandsynlig i dette
århundrede. For nemheds skyld, og for at kunne vurdere betydningen af landhævning, refereres denne
vandstandsstigning til år 2060. (Kystdirektoratet, 2011)
I forbindelse med Kystdirektoratets arbejde med oversvømmelsesdirektivet er der beregnet en havspejlsstigning
frem til år 2060 på 27 cm. (Kystdirektoratet, 2011)
I forbindelse med Kystdirektoratets arbejde med oversvømmelsesdirektivet er der beregnet en havspejlsstigning
frem til år 2060 på 27 cm. Samles alle bidrag - til vandstanden under stormflod - har DMI i 2013
vurderet, at øgningen af den forventede maksimale vandstand vil være på mellem 50 og 170 cm i år 2100
(DMI, 2013).
170 Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse