VVM-redegørelse

More documents

Recommendations

Info

De øvrige miljøforhold, der er belyst i VVM-redegørelsen, omfatter blandt andet udledninger til luften, støj, trafik, rekreative interesser og socioøkonomiske konsekvenser. Ingen af disse forhold vurderes at blive påvirket væsentligt ved etableringen af Måde Havnedeponi. Disse miljøforhold er ikke beskrevet yderligere i dette ikke-tekniske resumé. 1.4.1 Landskabelige påvirkninger og visuelle forhold I VVM-redegørelsen er det med ”visualiseringer” - dvs. på billeder fra området - vist, hvordan havnedeponiet vil se ud og indvirker på området og landskabet. Havnedeponianlægget vil i den indledende fase kun bestå af lave jordvolde og tekniske anlæg i form af klaringsbassiner og vandbehandlingsanlæg. Ad åre vil deponiet vokse i højden til op mod kote 20 DVR90, dvs. til ca. 20 m over havniveau. Det overordnede landskabelige indtryk af projektområdet vil grundlæggende blive ændret fra det nuværende jævnt faldende landskab fra Mådevej mod kysten. Det eksisterende Måde Deponi rejser sig mod vest i op til 30 meters højde over havet. Det færdigt udbyggede sedimentdepot vil fremstå som en lavere bakke i op til 20 meters højde, adskilt fra Måde deponi af skydebanen, som i fremtiden vil komme til at ligge i en ca. 150 m bred lavning mellem de to bakker. Etableringen af bakken sker således, at de svageste hældninger er på den del af bakken, som vender ud mod Vadehavet og marsken, og således at den eksisterende vold og kuglefang for enden af skydebanen mod kysten kommer til at fremstå mindre markant som teknisk anlæg i kystlandskabet. Anlægget vil således bidrage til en bedre afgrænsning af skydebanen og det tekniske landskab mod det flade marskland. Marsklandet i sig selv ligger uden for projektområdet, og der sker ingen direkte påvirkning af dette, omend overgangen til deponibakken vil være markant anderledes, end den nuværende overgang til det flade landbrugsland. Kystlandskabet er i kommuneplanen betegnet som særligt værdifuldt, blandt andet under henvisning til, at marsken i området ikke er bag dige. Påvirkningen af landskabet vurderes at være omfattende som følge af deponiets permanente landskabelige påvirkning af oplevelsen af kystlandskabet uanset, at der opnås en anseelig visuel forbedring internt i område ved oprydningen i de eksisterende anlæg og funktioner og rydningen af området indenfor 100 m fra den beskyttede gravhøj ”Dyrhøj”. Forslag til udformning af slutdepotet er vist i Figur 1 (scenarie a) og Figur 2 (scenarie b). I scenarie a er depotets størrelse reduceret i forhold til scenarie b, således at depotbakken efter driftens ophør, og når slutreguleringen er foretaget, vil respektere strandbeskyttelseslinjen. Der er søgt taget samme landskabelige hensyn som i scenarie b, således at der er taget hensyn til væsentlige bindinger og sårbare landskabselementer i området som: – Nærheden til kysten og de lavtliggende naturområder mod syd og øst, herunder marsklandskab. – Depotområdet er begrænset, således at strandbeskyttelseslinjen respekteres. – Den nordvestlige del af anlægget retableres således at 100 m beskyttelseszonen omkring den beskyttede gravhøj ”Dyrhøj” respekteres. De midlertidigt benyttede områder søværts strandbeskyttelseslinjen retableres, således at arealerne indenfor beskyttelseslinjen, i videst muligt omfang, kommer til at fremstå, som før anlægget blev etableret. Bakken udformes med de samme hensyn og samme landskabelige tilpasning som i scenarie b, men hældningerne på bakken må nødvendigvis være lidt stejlere. Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 15
1.4.2 Spildevand og miljøkrav Måde Havnedeponi er indrettet således, at alt overfladevand og spildevand opsamles, ledes til vandbehandlingsanlægget, hvor det renses, inden det pumpes retur til udledningspunktet ved Capricornkaj og udledes til Vadehavet. Opsamlingen af vandet sikres ved, at der etableres to tætte membraner (en bentonitmembran og en plastmembran) og desuden er etableret et opsamlingssystem for perkolat og overfladevand fra befæstede arealer. Spildevandet til og fra Måde Havnedeponi består af følgende delstrømme: Spildevand: Omfatter det havvand, som sammen med havnesediment pumpes til behandling på Måde Havnedeponi. Spildevand omfatter også de interne spildevandsstrømme på anlægget, herunder det vand som på grund af sedimentets vægt presses ud af sedimentet, regnvand der falder på området og fra en vaskeplads. Spildevandet indeholder forurenende stoffer, der primært stammer fra det oppumpede havnesediment, og det kan ikke sammenlignes med husspildevand. Havnesedimentet fra de oprensede bassiner indeholder blandt andet tin-forbindelser og tungmetaller. Renset spildevand: Det spildevand som skal udledes fra Måde Havnedeponi efter rensning i tørrebassiner, klaringsbassin og sandfilter. Det rensede spildevand skal overholde fastsatte udlederkrav. Den udledte vandmængde og indholdet af forurenende stoffer i det rensede spildevand kontrolleres efter sandfilter og i forbindelse med udløbspumpestationen. Det rensede spildevand fra Måde Havnedeponi udledes til Vadehavet via pumpeledning og et udledningspunkt på Capricornkaj på Esbjerg Havn. Sanitært spildevand: Spildevand fra velfærds- og teknikbygningen opsamles i en samletank og køres til rensningsanlæg. I VVM-redegørelsen og bilag til redegørelsen er der detaljeret redegjort for håndteringen af de forurenende stoffer, og det er sandsynliggjort, at anlægget vil kunne overholde gældende miljøkrav. Rensning af spildevandet vil ske ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi også benævnt BAT. Det forventes, at der i miljøgodkendelsen fastsættes krav om løbende dokumentation for overholdelse af miljøkravene i spildevandet og i overfladevand omkring anlægget. 1.4.3 Naturinteresser på land og i vand I henhold til internationale regler har Danmark en særlig forpligtelse til at beskytte visse naturområder og arter. Disse områder benævnes ”Natura 2000 områder”. De nærmeste Natura 2000-områder til Måde Havnedeponi er følgende: Natura 2000 område: Afstand til projektområde: Habitatområde 78, Vadehavet/Ribe å, Tved å og Varde å vest for Varde Fuglebeskyttelsesområde nr. 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb Fuglebeskyttelsesområde nr. 57, Vadehavet 16 Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse Naboarealer Naboarealer Ca. 200 meter
Page 1 and 2: Miljøministeriet Naturstyrelsen M
Page 3 and 4: 3.4.2 6. bassin . . . . . . . . . .
Page 5 and 6: 6.2.2 Støj . . . . . . . . . . . .
Page 7 and 8: 9.2.1 Udledning af miljøfremmede s
Page 9 and 10: 11.9.1.3 Skydeklubber . . . . . . .
Page 11 and 12: 10 Måde Havnedeponi - VVM Redegør
Page 13 and 14: Figur 1: Endelig udformning af depo
Page 15: Anlægget etableres med to membrane
Page 23 and 24: Der blev i første omgang udarbejde
Page 25 and 26: VVM-redegørelsen udføres i henhol
Page 27 and 28: I fjerde del (kapitel 11) behandles
Page 29 and 30: Figur 7: Oversigt over Esbjerg Havn
Page 31 and 32: Herudover aflejres der hvert år me
Page 33 and 34: Stof gruppe 32 Måde Havnedeponi -
Page 35 and 36: Det er imidlertid nødvendigt, at d
Page 37 and 38: I 6. bassin blev der udtaget prøve
Page 39 and 40: Når det nuværende efterslæb er o
Page 41 and 42: År Oprensningssted Indhold tørref
Page 43 and 44: 3.6 Forventet TBT masse i slutdepon
Page 45 and 46: - Vandbehandlingssystem med filtrer
Page 47 and 48: - God iltning af vand ved riesling
Page 49 and 50: 3 Slutdepotet (S4) på 50.000 m2 an
Page 51 and 52: Figur 14: Membranens udstrækning.
Page 53 and 54: 4.4.2 Bundmembran Bundmembranen eta
Page 55 and 56: Driftscyklus for tørrefelt T1 og T
Page 57 and 58: efelter ved havnen, forbliver ufors
Page 59 and 60: Figur 16: Driftsfase 1, mellemfasen
Page 61 and 62: Der har været muligt at sikre, at
Page 63 and 64: Resten af året skal der alene vær
Page 65 and 66: For eksempel, hvis en afprøvning v
Page 67 and 68:
66 Måde Havnedeponi - VVM Redegør
Page 69 and 70:
Esbjerg Havn meddelte 10. december
Page 71 and 72:
Af ovenstående fremgår, at der ik
Page 73 and 74:
Figur 19: Indvindingsoplande til al
Page 75 and 76:
Forhold Novrup Andrup Måde Nærmes
Page 77 and 78:
Der vil dog fortsat ske overskridel
Page 79 and 80:
Kystdirektoratet opfører et affald
Page 81 and 82:
at der ikke vil være suspenderet m
Page 83 and 84:
tivet vil derfor medføre at havneb
Page 85 and 86:
På den sidste del af Mådevej vil
Page 87 and 88:
Figur 23: Støj fra anlægsaktivite
Page 89 and 90:
88 Måde Havnedeponi - VVM Redegør
Page 91 and 92:
Figur 24: Landskabskort, hvor bakke
Page 93 and 94:
Figur 27: Måde Dueslag indhyllet i
Page 95 and 96:
Figur 31: Landbrugsjorder på geest
Page 97 and 98:
Figur 34: Strandbeskyttelseslinje o
Page 99 and 100:
deponeringsområde, dels afgrænser
Page 101 and 102:
Ved besigtigelse i 2012 er det kons
Page 103 and 104:
Visualiseringerne illustrerer det f
Page 105 and 106:
Scenarie b Visualiseringen viser, a
Page 107 and 108:
For at dække hele projektområdet
Page 109 and 110:
Figur 53: Eksisterende forhold set
Page 111 and 112:
Figur 57: Eksisterende forhold set
Page 113 and 114:
Figur 61: Skydebaneanlægget vil bl
Page 115 and 116:
Figur 64: Endelig udformning af dep
Page 117 and 118:
markant som teknisk anlæg i kystla
Page 119 and 120:
7.4.3.2 Måde Dueslag Med det vigen
Page 121 and 122:
Klaringsbassinerne og de øvrige te
Page 123 and 124:
Figur 72: Endelig udformning af dep
Page 125 and 126:
RQ=0,00 betyder, at koncentrationen
Page 127 and 128:
• Der er i forbindelse med oprens
Page 129 and 130:
lederkrav og miljøkvalitetskrav. D
Page 131 and 132:
For at Grådyb tidevandsområde har
Page 133 and 134:
De eneste bilag IV arter, der må f
Page 135 and 136:
Der er tilsyneladende i de senere
Page 137 and 138:
9.2.1 Udledning af miljøfremmede s
Page 139 and 140:
Det kan konstateres, at de marine k
Page 141 and 142:
I Natura 2000 vurderingen konkluder
Page 143 and 144:
Påvirkningsgraden af ynglefugle i
Page 145 and 146:
Figur 76: Kort over projektområdet
Page 147 and 148:
Figur 79: Den § 3 beskyttede eng i
Page 149 and 150:
Figur 82: Strandvolden er en opskyl
Page 151 and 152:
germus kan dog formentlig også ove
Page 153 and 154:
Såfremt erstatningsbiotoper etable
Page 155 and 156:
af eventuelle yngle- og rasteområd
Page 157 and 158:
Omkring den kystnære rørføring u
Page 159 and 160:
der kan forekomme spidssnudet frø
Page 161 and 162:
• Lokalitet 561-00200 (V2) Lokali
Page 163 and 164:
Vejen giver desuden adgang til skyd
Page 165 and 166:
R3: Mådevej 120, TDC, erhverv med
Page 167 and 168:
På grund af afstanden til beboelse
Page 169 and 170:
Der anvendes stål, som er et leger
Page 171 and 172:
Trafikkens energiforbrug og det til
Page 173 and 174:
Figur 91: De to adgangsveje fra Må
Page 175 and 176:
11.9.1.3 Skydeklubber I udkanten af
Page 177 and 178:
11.9.2.2 Hundetræning Da Esbjergs
Page 179 and 180:
Desuden etableres der omkring anlæ
Page 181 and 182:
180 Måde Havnedeponi - VVM Redegø
Page 183 and 184:
Kapitel 10 Naturinteresser på land
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Miljøkonsekvensvurdering i henhold
Page 191 and 192:
Esbjerg Kommune. (2012b). Ændring
Page 193 and 194:
Ribe Amt. (2004). Basisanalyse I, d
show all

VVM-redegørelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?