VVM-redegørelse

Såfremt erstatningsbiotoper etableres i tilknytning til de store sammenhængende naturområder, der ligger
øst og vest for projektområdet, er det sandsynligt, at de nye biotoper på sigt vil få højere naturværdi end
den beskyttede eng og vandhullet, som begge har et begrænset naturindhold. Ved etablering af erstatningsbiotoper
vurderes det, at graden af forstyrrelse på beskyttede naturområder reduceres til middel, fordi
det samlede areal med beskyttede naturområder ikke ændres. Varigheden af påvirkningen reduceres til
midlertidig, som er perioden fra de eksisterende naturområder fjernes, til der har etableret sig et naturligt
forekommende plante- og dyreliv indenfor erstatningsbiotoperne. Den samlede påvirkningsgrad vurderes
derfor at være mindre (se bilag 2 for en skematisk gennemgang).
10.2.1.2 Temporære vådområder og Måde Bæk
Som beskrevet i afsnit 10.1.1 findes der en række temporære vådområder, en række grøfter og kanaler samt
det målsatte vandløb Måde Bæk i området omkring Måde Havnedeponi.
Der er foretaget beregninger af, hvilken grad af fortynding, der kan forventes i disse vådområder i det tilfælde,
hvor perkolatet siver ud gennem strandengene og ikke ud mod Vadehavet (NIRAS, 2013a).
Vurderingen er gennemført i henhold til reglerne i Deponeringsbekendtgørelsen, hvorfor der er regnet
med, at 5 % af perkolatmængden udsiver fra anlægget. Formålet med vurderingen har været at undersøge
om der er grundlag for at søge om reducerede krav til membransystemet, således at anlægget opbygges
med en lermembran og perkolatopsamling men uden bundmembran.
Det konkluderes i miljøvurderingen, at der ikke kan dokumenteres en tilstrækkelig fortynding i grøfterne på
strandengen eller i Måde Bæk til at sikre en reduktion af TBT-koncentrationen fra 40 ng/l i perkolatet til miljøkvalitetskravet
for ferskvand på 0,2 ng/l.
Der er således ikke grundlag for at søge om reducerede krav til membransystemet, hvorfor anlægget også
etableres med bundmembran.
Derfor anbefales det for at sikre, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemer,
at deponiet anlægges med en dobbeltmembran.
10.2.1.3 Vegetation på strandengene
Driften af Måde Havnedeponi kan potentielt medføre en risiko for, at der udsiver perkolat fra deponeringsanlægget
til Vadehavet, som indeholder miljøfremmede stoffer (NIRAS, 2013a). Perkolatet vil blive opblandet
med grundvandet og følge dette mod havet. Det vurderes helt overordnet, at sandsynligheden for, at planternes
rodzone kommer i berøring med det forurenede vand, er begrænset. Der er flere dybe, velholdte
grøfter i området, og grundvandsstanden vurderes at ligge væsentlig under planternes rodzone. Ved situationer
med højvande kan det dog ikke udelukkes, at planterne kan komme i berøring med udsivende vand.
De aktuelle miljøfremmede stoffer, som vurderes at kunne udgøre en potentiel risiko, er TBT samt tungmetallerne
arsen og kobber (NIRAS, 2013a).
TBT blev tidligere anvendt i skibsmaling, og undersøgelser af økotoksikologiske problemstillinger vedrørende
TBT er derfor foretaget for akvatiske organismer. Det er disse undersøgelser, der tages udgangspunkt
i her. Økotoksikologiske test er udført for den samme alge og EC50 værdierne varierer mere end en
størrelsesorden (0,97-17μg/l) (EPA, 2002), hvilket kan skyldes de forskellige nedbrydningsmekanismer samt
indflydelse af parametrene pH og organisk stof. Den laveste koncentration, der resulterer i en effekt på 50
% (EC50-værdi) eller mere af populationen, er dog højere end den forventede koncentration i udsivningsvandet
fra deponiet. Ved situationer med kraftig højvande kan grundvandet sive op over strandengarealet,
men i disse tilfælde vil der ske en fortynding af eventuelt udsivende vand. Det vurderes derfor, at TBT ikke
vil udgøre en risiko for plantelivet på de nærliggende strandenge.
152 Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse