VVM-redegørelse

germus kan dog formentlig også overvintre i hule træer (Søgaard & Asferg (red.), 2007). Ved besigtigelsen
af projektområdet for Måde Havnedeponi i oktober 2012 blev der ikke registreret gamle, hule træer, men
ved undersøgelsen udført i forbindelse med godsbanen til Esbjerg blev tre enkeltstående træer registreret
som potentielle yngle-/ rasteområder for vandflagermus (Cowi, 2011). To af disse træer ligger indenfor undersøgelsesområdet
for pumpeledningen, og umiddelbart vest for projektområdet for Måde Havnedeponi.
Vandflagermus blev desuden observeret fouragerende over søen, der ligger syd for Mådevej. På baggrund
heraf kan det ikke udelukkes, at der kan være forekomst af vandflagermus indenfor projektområdet. Overordnet
set vurderes projektområdets egnethed for arten dog at være begrænset, da området generelt er
åbent med spredt og lav bevoksning og uden væsentlige forekomster af gamle, hule træer.
Levende hegn og diger med beplantning kan fungere som ledelinjer for flagermus under den natlige jagtaktivitet
og transportflugt. Vandflagermus jager dog primært over vandflader af større søer, åer, fjorde,
sunde samt over tagrørsbevoksninger, og er derfor ikke afhængig af lineære strukturer. Sydflagermus følger
gerne lineære strukturer, men er ikke stærkt afhængige af dem (Møller & Baagøe, 2011). I undersøgelsen
af flagermus i forbindelse med godsbanen til Esbjerg Havn vurderes ledelinjerne i området at have mindre
betydning (Cowi, 2011). Ved undersøgelsen af træbræmmen, der ligger langs Mådevej (vest for projektområdet
for Måde Havnedeponi og indenfor undersøgelsesområdet for pumpeledningen), blev sydflagermus
ikke registreret som flyvende langs træbræmmen, men derimod som fouragerende omkring gadelygterne
på Mådevej. Der er ikke foretaget undersøgelser af det dige, der skærer igennem projektområdet for havnedeponiet,
men diget leder ud til de store åbne flader med strandenge, som hverken indeholder andre
ledelinjer, hule træer, store vandflader eller gamle bygninger, som er væsentlige elementer i flagermusenes
brug af landskabet. Diget vurderes derfor ikke til at indgå som en væsentlig ledelinje mellem yngle-, raste-
og fourageringsområder for flagermus i området.
Padder
De bilag IV-padder, der potentielt kan have levesteder indenfor projektområdet, er strandtudse og spidssnudet
frø.
Strandtudse er almindeligst i det vestlige Danmark og findes bl.a. langs Vestkysten. Her yngler den i nye,
ofte temporære, vegetationsløse vandhuller. Arten kan vandre langt og er god til at kolonisere nye ynglevandhuller.
Ifølge fagnotatet til godsbanen til Esbjerg Havn (Cowi, 2011) er strandtudse kendt fra området,
herunder fra flere grusgrave i Tjæreborg, der ligger omkring 3 km mod øst i forhold til projektområdet. Ved
feltundersøgelserne for godsbanen i 2010 blev der derfor lyttet efter strandtudse - blandt andet ved vandhullet
i den vestlige del af projektområdet. Der blev ikke hørt strandtudse, og konklusionen på undersøgelserne
var, at vandhullerne i undersøgelsesområdet for godsbanen generelt er mindre egnede for arten.
Feltundersøgelserne fra 2010 omfatter hele undersøgelsesområdet for pumpeledningen samt det beskyttede
vandhul i den vestlige del af projektområdet for Måde Havnedeponi. Derudover omfatter projektområdet
ingen temporære, lysåbne vandsamlinger, og det vurderes samlet set som usandsynligt, at strandtudse
findes i projektområdet for havnedeponiet eller undersøgelsesområdet for pumpeledningen.
Spidssnudet frø forekommer almindeligt i Vestjylland, som den gør over næsten hele landet. Arter yngler
helst i forholdsvist rene og lysåbne vandhuller gerne omgivet af eng eller mose, den kan overvintre forholdsvist
langt fra ynglehullerne. Spidssnudet frø blev ikke konstateret i forbindelse med feltundersøgelserne
til godsbanen til Esbjerg i 2010 og 2011 (Cowi, 2011). Et enkelt fund af en ægklump i en sø kunne dog ikke
sikkert artsbestemmes til enten butsnudet eller spidssnudet frø, men det blev konkluderet, at der formentlig
var tale om æg fra butsnudet frø, da det er den art, der ellers er fundet i området. På fugleognatur.dk er
der ingen registreringer af spidssnudet frø i nærheden af projektområdet. Samlet vurderes det som mindre
sandsynligt, at der findes spidssnudet frø i projektområdet for Måde Havnedeponi og undersøgelsesområdet
for pumpeledningen.
150 Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse