VVM-redegørelse

10.1.2 Beskyttede arter
Beskrivelsen af beskyttede arter er inddelt i et underafsnit om bilag IV-arter og et afsnit om rødlistede arter.
Beskrivelsen af bilag IV-arter og rødlistede arter er både foretaget for projektområdet for Måde Havnedeponi
og for undersøgelsesområdet for pumpeledningen. Vurderingen af påvirkninger af beskyttede arter
ved etableringen af pumpeledningen er dog først foretaget i afsnit 10.1 og Beskrivelsen af og vurderingen af
påvirkninger på fugle er samlet i kapitel 9.
10.1.2.1 Bilag IV-arter
Habitatdirektivet forpligter Danmark til at forholde sig til, om et projekt kan påvirke arter, som er optaget
på direktivets bilag IV, også uden for de egentlige habitatområder. Arter af dyr og planter på bilag IV er
således omfattet af en særlig beskyttelse. Denne beskyttelse er indført i dansk lovgivning i Bekendtgørelse
om udpegning af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Miljøministeriet,
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse
af visse arter, 2007).
Ifølge faglig rapport nr. 635/2007 (Søgaard & Asferg (red.), 2007) er der registreret følgende bilag IV-arter i
de to 10 x 10 km UTM kvadrater, som projektområdet ligger indenfor: vandflagermus, sydflagermus, markfirben,
spidssnudet frø og strandtudse.
Derudover er det sandsynligt, at der kan forekomme strejfere af odder langs kysten fra de kendte bestande
af arten, som bl.a. findes i Kongeåen og Ribe Å-systemet, men der kendes ikke en fast bestand omkring
Måde Enge (Miljøcenter Odense, 2010). Odder er dog i 2012 også truffet ved Sneum Engsø, og kan forventes
at strejfe i kanalen lags kystdiget indtil ca. 2,5 km fra projektområdet (DOFbasen, 2013). I forbindelse med
VVM-undersøgelserne for godsbanen blev der foretaget undersøgelser efter odder, men arten blev ikke registreret
i området. Konklusionen på baggrund af disse undersøgelser var således også, at det er usandsynligt,
at odder findes i undersøgelsesområdet (Cowi, 2011). Der er ingen potentielle yngle- og rasteområder
for odder indenfor eller i umiddelbar nærhed af projektområdet, og projektet vurderes derfor ikke at kunne
påvirke odder, og arten vil ikke blive beskrevet yderligere.
Flagermus
Vestjylland er for flagermus en af de generelt mindre betydende dele af Danmark. Kun få arter er kendt fra
området omkring Esbjerg. Vandflagermus forekommer hyppigt, brunflagermus er sjælden pga. fraværet
af gamle træer til rast, sydflagermus er almindelig og vidt udbredt, mens dværg-/ pipistrelflagermus er
sjælden pga. fraværet af frodige løvskove og med kun enkelte registreringer i det sydlige Vestjylland (Cowi,
2011). I forbindelse med bilag IV-undersøgelserne til VVM-redegørelsen for godsbanen til Esbjerg Havn blev
der foretaget flagermusundersøgelser. Kun vandflagermus og sydflagermus blev registreret i undersøgelseskorridoren,
og det vurderes derfor sandsynligt, at disse to arter kan findes i projektområdet for Måde
Havnedeponi og undersøgelsesområdet for pumpeledningen, se Figur 76.
Sydflagermus er knyttet til bygninger, og den har både sommer- og vinterkvarter i bygninger. Arten er en
af de almindeligste arter i Danmark. I godsbane-undersøgelsen (Cowi, 2011) blev sydflagermus registreret
indenfor projektområdet for Måde Havnedeponi. Der blev desuden registreret sydflagermus på nordsiden
af affaldsdeponiet i den træbræmme, der ligger ud mod Mådevej (dvs. indenfor undersøgelsesområdet
for pumpeledningen). På baggrund af disse undersøgelser kan det derfor ikke udelukkes, at der kan være
sydflagermus indenfor projektområdet for Måde Havnedeponi og undersøgelsesområdet for pumpeledningen.
Sydflagermus kan eksempelvis have levested i nogle af de gamle bygninger, der ligger i området.
Vandflagermus er også en af Danmarks almindeligste arter af flagermus. Arten yngler om sommeren primært
i træer, mens arten om vinteren primært overvintrer i kalkgruber, grotter, kældre og lignende. Vandfla-
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 149