16.07.2013 Views

VVM-redegørelse

VVM-redegørelse

VVM-redegørelse

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

10.1.2 Beskyttede arter

Beskrivelsen af beskyttede arter er inddelt i et underafsnit om bilag IV-arter og et afsnit om rødlistede arter.

Beskrivelsen af bilag IV-arter og rødlistede arter er både foretaget for projektområdet for Måde Havnedeponi

og for undersøgelsesområdet for pumpeledningen. Vurderingen af påvirkninger af beskyttede arter

ved etableringen af pumpeledningen er dog først foretaget i afsnit 10.1 og Beskrivelsen af og vurderingen af

påvirkninger på fugle er samlet i kapitel 9.

10.1.2.1 Bilag IV-arter

Habitatdirektivet forpligter Danmark til at forholde sig til, om et projekt kan påvirke arter, som er optaget

på direktivets bilag IV, også uden for de egentlige habitatområder. Arter af dyr og planter på bilag IV er

således omfattet af en særlig beskyttelse. Denne beskyttelse er indført i dansk lovgivning i Bekendtgørelse

om udpegning af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Miljøministeriet,

Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse

af visse arter, 2007).

Ifølge faglig rapport nr. 635/2007 (Søgaard & Asferg (red.), 2007) er der registreret følgende bilag IV-arter i

de to 10 x 10 km UTM kvadrater, som projektområdet ligger indenfor: vandflagermus, sydflagermus, markfirben,

spidssnudet frø og strandtudse.

Derudover er det sandsynligt, at der kan forekomme strejfere af odder langs kysten fra de kendte bestande

af arten, som bl.a. findes i Kongeåen og Ribe Å-systemet, men der kendes ikke en fast bestand omkring

Måde Enge (Miljøcenter Odense, 2010). Odder er dog i 2012 også truffet ved Sneum Engsø, og kan forventes

at strejfe i kanalen lags kystdiget indtil ca. 2,5 km fra projektområdet (DOFbasen, 2013). I forbindelse med

VVM-undersøgelserne for godsbanen blev der foretaget undersøgelser efter odder, men arten blev ikke registreret

i området. Konklusionen på baggrund af disse undersøgelser var således også, at det er usandsynligt,

at odder findes i undersøgelsesområdet (Cowi, 2011). Der er ingen potentielle yngle- og rasteområder

for odder indenfor eller i umiddelbar nærhed af projektområdet, og projektet vurderes derfor ikke at kunne

påvirke odder, og arten vil ikke blive beskrevet yderligere.

Flagermus

Vestjylland er for flagermus en af de generelt mindre betydende dele af Danmark. Kun få arter er kendt fra

området omkring Esbjerg. Vandflagermus forekommer hyppigt, brunflagermus er sjælden pga. fraværet

af gamle træer til rast, sydflagermus er almindelig og vidt udbredt, mens dværg-/ pipistrelflagermus er

sjælden pga. fraværet af frodige løvskove og med kun enkelte registreringer i det sydlige Vestjylland (Cowi,

2011). I forbindelse med bilag IV-undersøgelserne til VVM-redegørelsen for godsbanen til Esbjerg Havn blev

der foretaget flagermusundersøgelser. Kun vandflagermus og sydflagermus blev registreret i undersøgelseskorridoren,

og det vurderes derfor sandsynligt, at disse to arter kan findes i projektområdet for Måde

Havnedeponi og undersøgelsesområdet for pumpeledningen, se Figur 76.

Sydflagermus er knyttet til bygninger, og den har både sommer- og vinterkvarter i bygninger. Arten er en

af de almindeligste arter i Danmark. I godsbane-undersøgelsen (Cowi, 2011) blev sydflagermus registreret

indenfor projektområdet for Måde Havnedeponi. Der blev desuden registreret sydflagermus på nordsiden

af affaldsdeponiet i den træbræmme, der ligger ud mod Mådevej (dvs. indenfor undersøgelsesområdet

for pumpeledningen). På baggrund af disse undersøgelser kan det derfor ikke udelukkes, at der kan være

sydflagermus indenfor projektområdet for Måde Havnedeponi og undersøgelsesområdet for pumpeledningen.

Sydflagermus kan eksempelvis have levested i nogle af de gamle bygninger, der ligger i området.

Vandflagermus er også en af Danmarks almindeligste arter af flagermus. Arten yngler om sommeren primært

i træer, mens arten om vinteren primært overvintrer i kalkgruber, grotter, kældre og lignende. Vandfla-

Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 149

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!