VVM-redegørelse

Den samlede belastning af Grådyb tidevandsområde er på nuværende tidspunkt estimeret til ca. 3.125 ton
N/år (Naturstyrelsen, 2011). Vandplanen opgiver ikke en særskilt belastning af Grådyb tidevandsområde
med fosfor. Det skyldes formentlig, at fosfor ikke i samme grad som kvælstof er et problem for det marine
vandmiljø. Den samlede belastning med fosfor af den danske del af Vadehavet er estimeret til ca. 246 ton P/
år.
I forhold til den samlede belastning af Grådyb tidevandsområde er udledningen og udsivningen fra Måde
Havnedeponi altså meget begrænset. Igen skal der gøres opmærksom på, at det næringsstof, der udledes
fra deponiet i altovervejende grad ”stammer fra” Vadehavet, og altså kan betragtes som en del af den interne
pulje af næringsstoffer, som findes i Vadehavet.
Desuden skal det nævnes, at der i forbindelse med projektet vil blive taget landbrugsjord ud af drift. Arealet,
der tages ud af drift er på ca. 18 ha. Ved gennemførsel af naturgenopretning anbefaler Naturstyrelsen, at
man antager at ophør af landbrugsdrift på et areal reducerer udvaskningen af N med 45-50 kg N/ha/år (Naturstyrelsen,
2012). Hvis disse erfaringstal anvendes kan det beregnes, at udvaskningen af N til Grådyb tidevandsområde
vil blive reduceret med 810-900 kg N/år. Der vil således ske en reel reduktion af belastningen.
Det er i forbindelse med en tidligere miljøvurdering af et deponi ved Måde fundet, at den samlede udledning
og udsivning af N fra tørrefelter og deponi ville udgøre ca. 15 % af den frigivelse, der vil ske fra sedimentet,
hvis der ikke foretages oprensning. Tilsvarende ville udledning og udsivning af P udgøre ca. 10 %
heraf (Ribe Amt, 2005). Hvis sedimentet ikke optages vil en større del af næringsstofferne i sedimentet altså
frigives til vandfasen og være tilgængelige for fytoplanktonproduktion.
En meget stor del af næringsstoffet i det sediment, der deponeres vil aldrig igen blive tilgængeligt for fytoplankton
i Vadehavet. Deponiet vil altså reducere belastningen af Grådyb tidevandsområde med næringsstoffer.
Optagelse af sediment for at reducere den interne belastning med næringsstoffer kendes fra nogle søer,
hvor der er foretaget oprensning og landdeponering for at fjerne fosfor. Det er aldrig forsøgt i marine områder
og det vurderes, at optagelse og landdeponering af sediment fra Esbjerg Havn ikke er den mest optimale
og effektive metode til at fjerne næringsstoffer fra Grådyb tidevandsområde.
Det konkluderes, at optagning af sediment og efterfølgende udledning og udsivning af næringsstoffer fra
deponiet samlet set vil reducere den interne belastning af næringsstoffer i Grådyb tidevandsområde. Ophør
af landbrugsdrift på en del af projektområdet vil desuden medføre en reel reduktion i belastningen af Grådyb
tidevandsområde.
Samlet vil projektet have en positiv, om end formentlig ubetydelig, effekt på belastningen af Grådyb tidevandsområde
med næringsstoffer. Ubetydelige påvirkninger opsummeres jævnfør den anvendte vurderingsmetode
ikke på skemaform, se bilag 1. Denne vurdering er derfor ikke med i bilag 2.
9.3 Afværgeforanstaltninger
I designet af Måde Havnedeponi indgår en række foranstaltninger til hindring af udsivning (membransystemer)
samt renseforanstaltninger for det udledte spildevand (vandbehandlingsanlæg), som vil reducere
deponiets belastning af det marine miljø. Desuden vil der blive iværksat en række overvågningstiltag, blandt
andet:
– Der udtages med jævne mellemrum prøver af det vand, der udledes fra Måde Havnedeponi. Prøverne
analyseres for en række miljøfremmede stoffer for at sikre, at miljøkvalitetskravene overholdes.
– Der etableres en række boringer nedstrøms deponiet (mellem deponiet og Vadehavet). Der udtages
med jævne mellemrum vandprøver fra boringerne. Prøverne analyseres for en række miljøfremmede
stoffer for at sikre, at miljøkvalitetskravene overholdes.
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 141