VVM-redegørelse

I Natura 2000 vurderingen konkluderes det, at der af forsigtighedshensyn skal foretages en kortlægning
af en evt. forekomst af ynglefugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 89 ”Vadehavet”
inden anlægsarbejdet sættes i gang. Hvis det konstateres, at der er ynglefugle i nærheden af deponiet skal
der etableres en ”bufferzone” inde på deponiområdet. Bufferzonen skal bl.a. sikre, at der ikke under anlæg
og drift vil være kørsel og maskinarbejde fra Natura 2000-området.
I denne zone kan der således ikke foregå anlægsaktivitet så længe, der er ynglende fugle i nærheden af deponiet.
Dette tiltag vil også komme andre ynglende fugle end de stærkt beskyttede arter til gode.
9.2.5 Udledning og udsivning af næringsstoffer
Det sediment, der optages fra Esbjerg Havn og deponeres, indeholder næringsstofferne N og P. Næringsstofferne
i sedimentet kommer primært fra to kilder.
• En del af næringsstofferne vil stamme fra sediment fra Vadehavet som fanges i havnebassinernes
”sedimentfælder”.
• En anden del vil være næringsstoffer bundet til partikler, som stammer fra aktiviteterne på havnen
f.eks. fra spildevand og regnvand, der løber fra de befæstede arealer på havnen og ud i havnebassinerne.
Det er svært at sætte nøjagtige tal på, hvor stor en del af næringsstofferne i sedimentet, som stammer fra
de to kilder. Næsten alle virksomheder på havnen leder deres spildevand til Renseanlæg Øst eller Vest. Renseanlæggene
har ikke udløb til havnebassinerne. De få virksomheder, der udleder processpildevand renser
det inden udledning, så det må formodes at indeholde et minimum af suspenderede stoffer, der risikerer at
ende i sedimentet. Overfladevand fra veje og befæstede arealer på havnen ledes via havnens regnvandssystem
til havnebassinerne gennem en række udløb. Nedløbsbrøndene er forsynet med sandfang, der
tilbageholder sand og andre større partikler fra afløbsvandet (Esbjerg Kommune og Kystdirektoratet, 2010).
Derfor er der ikke risiko for, at hændelser, der er tilknyttet havneaktiviteterne, tilfører større mængder af
næringsstoffer, der kan ende i sedimentet til havnen. Man kan med stor sikkerhed antage, at hvis havnebassinerne
kun blev tilført partikulært materiale fra havneaktiviteterne ville der ikke være behov for at oprense
bassinerne. Det er derfor også sandsynligt, at kun en meget lille del af næringsstofferne i sedimentet stammer
fra havneaktiviteterne.
Den anden kilde til næringsstoffer i havnebassinerne vurderes som mere betydende. Havnebassinerne i
Esbjerg virker som en kraftig sedimentfælde for det materiale som transporteres med tidevandsstrømmen
i Grådyb. Når det - på vej mod de indre dele af tidevandsområdet - kommer ind i havnen, vil en stor procentdel
derfor aflejres som havnesediment. Derfor vil den overvejende del af de ca. 500.000 m3 sediment, der
årligt oprenses fra Esbjerg Havn stamme fra Vadehavet. Derfor må det også forventes, at den altovervejende
del af næringsstofferne i sedimentet stammer fra Vadehavet.
I forbindelse med tidligere miljøvurderinger af håndteringen af det forurenede sediment i Esbjerg Havn
er der foretaget beregninger af, hvor meget af det næringsstof, som fjernes fra havnebassinerne, der tilbageføres
til Vadehavet. I en tidligere miljøvurdering af en deponiløsning ved Måde blev det beregnet, at
den mængde næringsstof, der ville blive tilbageført til Vadehavet via udledning og udsivning ville være op
til 4.300 kg N og 300 kg P (Ribe Amt, 2006). I forbindelse med den såkaldte spulefeltsløsning på Esbjerg
Havn blev det vurderet, at der fra det optagne sediment ville blive tilbageført op til 4.190 kg N og 315 kg P
(Grontmij | Carl Bro, 2010a).
Det må forventes, at tilbageførslen af næringsstoffer fra Måde Havnedeponi vil blive af nogenlunde samme
størrelsesorden som de ovennævnte tal. Det skal dog bemærkes, at tallene er udtryk for konservative betragtninger,
og at vandrensningen på Måde Havnedeponi bliver bedre end for de ovennævnte løsninger.
140 Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse