VVM-redegørelse

Det kan konstateres, at de marine korttidsmiljøkvalitetskrav til langt de fleste stoffer er overholdt i ufortyndet
perkolat. Det konkluderes dog også, at det er vanskeligt på det foreliggende grundlag, at fastsætte en konkret
fortynding i situationer med lavvande, hvor perkolatet i princippet vil kunne udsive på de vadeflader,
som tørlægges. Det er derfor vanskeligt, at vurdere om korttidsmiljøkvalitetskravene til tre stoffer i perkolatet
(kviksølv, nikkel, TBT) vil være overholdt i en situation med lavvande.
Overholdelse af korttidsmiljøkvalitetskravene til kviksølv og nikkel kræver dog en fortynding på mindre end
en faktor 2, hvilket umiddelbart vurderes at være sandsynlig.
I notatet om udledning og fortynding af forurenet vand (NIRAS, 2013a) er det beregnet, at TBT-koncentrationen
i perkolatet, når det når frem til vadefladerne via transport gennem jordmatricen, på grund af nedbrydning
ikke overstiger 0,002 μg/l. Det marine korttidsmiljøkvalitetskrav er 0,0015 μg/l. Overholdelse af
korttidsmiljøkvalitetskravet til TBT kræver altså ligeledes en fortynding på mindre end en faktor 2. Hvis TBT
når frem til vadefladerne i en situation med lavvande via systemet af grøfter i området omkring projektområdet
må det ligeledes forventes, at koncentrationen af TBT, på grund af fortynding i grøfterne, er så lav, at
det marine korttidsmiljøkvalitetskrav vil blive overholdt.
Da der kun skal en meget lille grad af fortynding til for at sikre, at korttidsmiljøkvalitetskravene overholdes
på vadefladerne i en lavvandssituation må det anses for sandsynligt, at kravene vil være overholdt i alle situationer.
I en situation, hvor sedimentet på vadefladerne ikke indeholder noget vand vil der dog ikke være
en tilstrækkelig stor fortynding. Det vurderes, at denne situation er meget usandsynlig.
I afsnit 10.2.1 redegøres der dog for, at der skal en højere grad af fortynding til for at sikre overholdelse af
kravene i grøfter og kanaler på land. For at sikre, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på
vandøkosystemer bør der stilles krav om, at deponiet anlægges med en dobbeltmembran.
9.2.2.2 Miljøkvalitetskrav i sediment og biota
Det forventes, at den andel af de udledte stoffer, der er bundet til partikler fjernes under udsivning fra depotet
(NIRAS, 2013a). De miljøfremmede stoffer, der eventuelt siver ud i Vadehavet vil derfor være på opløst
form. Der er derfor en meget lille risiko for, at stoffer på suspenderet form bundfælder og ophobes i sedimentet
i nærområdet ud for Måde Havnedeponi, jævnfør kapitel 8.
9.2.3 Påvirkning af fugle, der fouragerer i bassiner på deponiet
I forbindelse med tilladelse til spulefelt på Esbjerg Havn, har der været bekymringer om, hvorvidt de fugle,
der fouragerer i spulefeltet risikerer at blive forgiftet eller at ophobe miljøfremmede stoffer.
Bekymringerne har ved tidligere miljøvurderinger i forbindelse med Esbjerg Havn først og fremmest været
rettet mod fiskespisende arter (især dværgterne, men også fjordterne og havterne), da der har været en
formodning om, at disse arter kan fouragere på hundestejler og andre småfisk i de lavvandede bassiner
(Grontmij | Carl Bro, 2010a).
Driften af Måde Havnedeponi er dog meget forskellig fra driften af et spulefelt. Hvis spulefeltsløsningen var
blevet gennemført på Esbjerg Havn ville bassinerne have stået vanddækkede hele året. Bassinerne ville få
karakter af et lavvandet havområde og der ville derfor opstå en bestand af småfisk i bassinerne.
På Måde Havnedeponi vil det tage 4-9 uger at fylde de enkelte bassiner. Herefter vil bassinerne være vanddækkede
i op til 15 uger inden de tømmes, se Tabel 10 i projektbeskrivelsen i kapitel 4. Bassinerne vil altså
kun være vanddækkede i korte perioder ad gangen. Det vurderes, at tørrebassinerne, i disse korte vanddækkede
perioder, ikke vil få en bestand af småfisk.
138 Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse