VVM-redegørelse

vedvarende ophobning af stoffet i det område, hvor udledningen sker. Vurderingen er nedenfor opdelt i en
række punkter:
– Risikoen for overskridelse af krav til sediment og biota er aktuel, ”hvis der er tale om udledning af et
stof, der i væsentlig grad er bundet til suspenderet stof og hvis der i det vandområde der udledes til, er
risiko for en vedvarende ophobning af stoffet” (Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2008).
– På grund af sedimentationsbassiner og rensning på Måde Havnedeponi er udledningen af suspenderet
stof meget begrænset. For alle de udledte stoffer gælder, at den andel af det udledte stof, der er
suspenderet, vil være bundet til meget fine partikler. Det vurderes, at der ikke vil være suspenderet materiale
i det udledte vand, inden for kornstørrelser, som kan forventes at bundfælde i området omkring
udledningspunktet (NIRAS, 2013a).
– Der er en stor vandudskiftning i området omkring udledningen. Den store fortynding ved udledningen
betyder, at risikoen for ophobning i området omkring udledningspunktet er minimal for alle de udledte
stoffer.
– Det stof i det udledte vand, der er tættest på at overskride miljøkvalitetskravet i vand er TBT, se afsnit
9.2.1.1. Der er ikke fastsat krav til sediment og biota for TBT. TBT binder relativt stærkt til partikler og det
forventes, at en tredjedel af det udledte TBT vil være bundet til partikler (NIRAS, 2013a). Som beskrevet
ovenfor er risikoen for, at der sker en bundfældning og ophobning af partiklerne ved udledningen
dog minimal. I TBTs tilfælde sker der desuden med tiden en nedbrydning, hvilket yderligere minimerer
risikoen for ophobning i sediment og biota.
– De eneste stoffer, der udledes fra Måde Havnedeponi, og hvor der er fastsat krav til sediment og biota
er vanadium og kviksølv. Risikoen for overskridelse af kravene til disse stoffer i vand er meget lille (RQ =
0,00) (NIRAS, 2013a). Der vil altså være meget lidt af disse stoffer i det udledt vand, hverken på opløst
eller suspenderet form. Udover ovenstående betragtninger vedrørende vandudskiftning og bundfældning,
er den lave RQ for overskridelse af kravene i vand er en stærk indikation af, at risikoen for
overskridelse af krav til sediment og biota er minimal.
– For de andre udledte stoffer gælder, at risikoen for overskridelse af kravene i vand (RQ) er meget lille
(NIRAS, 2013a). Med henvisning til ovenstående betragtninger vedrørende vandudskiftning og bundfældning
vurderes det derfor, at der heller ikke for de stoffer, hvor der ikke er fastsat krav til sediment
og biota er risiko for, at udledningen giver anledning til ophobning af stoffet i nærområdets sedimenter,
bløddyr, skaldyr eller fisk, eller giver anledning til smagsforringelser af fisk og skaldyr.
9.2.2 Udsivning af miljøfremmede stoffer fra Måde Havnedeponi
9.2.2.1 Miljøkvalitetskrav i vand
Konsekvenserne af en potentiel udsivning af miljøfremmede stoffer gennem jorden ud i Vadehavet er
undersøgt. Vurderingen er gennemført i henhold til reglerne i Deponeringsbekendtgørelsen, hvorfor der
er regnet med, at 5 % af perkolatmængden udsiver fra anlægget. Formålet med vurderingen har været at
undersøge, om der er grundlag for at søge om reducerede krav til membransystemet.
Vurderingen er gennemført i notatet om udledning og fortynding af forurenet vand (NIRAS, 2013a), hvor
der er foretaget en beregning af, hvilke koncentrationer de miljøfremmede stoffer vil have i Vadehavet ud
for Måde Havnedeponi, hvis anlægget opbygges med en lermembran og perkolatopsamling med uden
bundmembran (plastic membran).
Det konkluderes i notatet, at de generelle miljøkvalitetskrav overholdes ved den beregnede fortynding på
200 i Vadehavet.
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 137