VVM-redegørelse
VVM-redegørelse
VVM-redegørelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Enge, mens temmelig få fugle blev observeret i området mellem Måde Havnedeponi og Esbjerg Havn.<br />
– De større vadefuglearter som rødben og strandskade var hyppigere på vadefladerne ud for Esbjerg<br />
Havn end ved Måde Havnedeponi, mens stor regnspove blev iagttaget langs hele strækningen.<br />
– Der blev registreret relativt få andre vandfugle som svømmeænder og gæs, og disse blev primært set<br />
ud for Måde Enge.<br />
– Ansamlinger af måger blev observeret på hele strækningen mellem Måde Havnedeponi og Esbjerg<br />
Havn. Hættemåge, sølvmåge og svartbag var almindelige og blev ofte iagttaget med en frekvens på<br />
over 100 fugle pr. km kyst.<br />
– Det viste sig desuden, at vadefuglene næsten udelukkende udnyttede de 500 m af Vadehavet, som er<br />
nærmest kysten.<br />
På land græsser og raster store mængder af gæs og ænder i perioder på engene langs Vadehavet, blandt<br />
andet ved Allerup Enge ca. 5 km sydøst for Måde Havnedeponi. På grund af tilstedeværelsen af Måde Deponi<br />
samt enkelte minkfarme er der i området omkring Måde Havnedeponi store daglige træk af måger<br />
(primært hætte- og sølvmåger) (Miljøcenter Odense, 2010).<br />
Det må forventes, at andre fugle end de ovenfor beskrevne kan benytte området omkring Måde Havnedeponi<br />
og Esbjerg Havn som raste- og fourageringsområde. Det vurderes dog, at de beskrevne fuglearter<br />
udgør de fugle, der anvender området i størst udstrækning og de fugle, som er mest følsomme over for<br />
påvirkningerne fra projektet.<br />
Ynglefugle<br />
Ligesom for trækfuglene kortlægger DCE forekomsten af ynglefugle i Vadehavsområdet. Tællingerne foretages<br />
hvert 6. år (tidligere hvert 5. år).<br />
Tællingerne foretaget i 2001 og 2006 viser, at det kun er strandskade og rødben, der er observeret som<br />
ynglende i området omkring Måde Havnedeponi (Måde Enge), mens klyde, havterne og dværgterne har<br />
ynglet ved eller på Esbjerg Havn (Grontmij | Carl Bro, 2010a). Dette resultat omfatter dog kun arter, der er på<br />
udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne nr. 51, 53 og 57 (NIRAS, 2013b).<br />
Den seneste tælling af ynglefugle blev foretaget i 2012. Ved denne optælling blev der registreret 9 par rødben,<br />
3 par strandskader, 3 par viber og 1 par blåhals i Måde Enge (Data fra DCE, 2013). Lokaliteten ”Måde<br />
Enge” bruges her som betegnelse for et ca. 300 ha stort engområde umiddelbart øst for projektområdet<br />
(DCE’s optællingsområde FS03).<br />
Andre arter, der er registreret som ynglefugle ved eller på Esbjerg Havn er: tårnfalk, rørhøg, agerhøne, lille<br />
præstekrave, stor præstekrave og husrødstjert (Esbjerg Kommune og Kystdirektoratet, 2010).<br />
I selve projektområdet blev fuglefaunaen undersøgt i 2005 i forbindelse med <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n for<br />
udvidelse af tørrefelter og etablering af et havnesedimentdepot øst for Måde Deponi (Ribe Amt, 2006).<br />
Området indenfor og omkring projektområdet for Måde Havnedeponi består hovedsageligt af fire biotoper:<br />
opdyrkede landbrugsarealer, bygninger, havelignende arealer samt kulturstrandenge. De terrestriske<br />
fuglearter, som især blev registreret på landbrugsområderne og kulturstrandengen, var kragefugle, stær<br />
og engpiber, mens en bred vifte af almindelige småfugle som solsort, musvit og tornirisk blev observeret<br />
ved bygninger og havelignende arealer. I Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database er følgende arter<br />
registreret som ynglende på lokaliteten Måde Enge siden 2000: engpiber, bynkefugl, rødben, gråkrage og<br />
kærsanger (DOFbasen, 2013). Lokaliteten er i DOF’s database placeret ca. 1 km vest for projektområdet, men<br />
det må forventes, at de nævnte arter kan yngle på de fleste engarealer i området.<br />
Måde Havnedeponi - <strong>VVM</strong> Redegørelse 133