VVM-redegørelse

De eneste bilag IV arter, der må formodes at færdes regelmæssigt i området omkring Måde Havnedeponi
og Esbjerg Havn, er marsvin og snæbel. Begge arter er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde
nr. 78 (NIRAS, 2013b).
Alle arter i ordnen Cetacea (hvaler, delfiner og marsvin) optræder på bilag IV. En del arter besøger ved
sjældne lejligheder danske farvande, men bortset fra marsvin er hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris),
øresvin (Tursiops truncatus), vågehval (Balaenoptera acutorostrata) og spækhugger (Orcinus orca) de eneste
arter, der ofte observeres i Nordsøen (Tougaard, J., 2008). Disse arter må formodes i sjældne tilfælde at
kunne færdes i området omkring Måde Havnedeponi og Esbjerg Havn. Området er dog på ingen måde en
del af arternes normale udbredelsesområde.
9.1.5 Fugle
Der findes en ret detaljeret viden om, i hvilket omfang området omkring Måde Havnedeponi og Esbjerg
Havn bruges af ynglefugle og som fourageringsområde for trækfugle. Den eksisterende viden stammer
fra statslige kortlægninger af fuglelivet i Vadehavet og fra undersøgelser gennemført i forbindelse med anlægsprojekter
i området.
Trækkende og fouragerende fugle
Beskrivelsen af forekomsten af trækfugle baserer sig primært på rådata fra de koordinerede vadehavstællinger,
der omfatter såvel fly- som landbaserede tællinger. Tællingerne foretages hvert år og er koordineret
af DCE.
I forbindelse med miljøgodkendelse af et spulefelt på Esbjerg Havn blev i alt 23 tællinger foretaget i årene
2002-2007 gennemgået. Tællingerne viser, at de arter, der har været at finde i havområdet omkring Måde
Havnedeponi og Esbjerg Havn i et væsentligt antal set i forhold til det samlede antal fugle i Vadehavet, er
følgende: havterne, dværgterne, islandsk ryle, almindelig ryle, brushane, hvidklire, rødben, stor regnspove,
klyde, lille kobbersneppe, strandhjejle, hjejle, gravand og mørkbuget knortegås. Disse arter optrådte ved tællingerne
med mellem 2 og 12 % af det samlede antal fugle, der blev optalt i den danske del af Vadehavet. En
del af arterne blev desuden observeret rastende på land i Måde Enge (Grontmij | Carl Bro, 2010a). Resultat
omfatter dog kun arter, der er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne nr. 51, 53 og 57
(NIRAS, 2013b).
I forbindelse med DCE’s tællinger er følgende arter registreret som trækfugle i Vadehavet ud for Måde Havnedeponi
(optællingsområde nr. 67) i perioden 2000-2012: almindelig skarv, fiskehejre, knopsvane, sangsvane/pibesvane,
grågås, bramgås, lysbuget knortegås, mørkbuget knortegås, gravand, pibeand, krikand,
gråand, spidsand, ederfugl, hvinand, stor skallesluger, vandrefalk, blishøne, strandskade, klyde, stor præstekrave,
hjejle, strandhjejle, vibe, islandsk ryle, almindelig ryle, brushane, dobbeltbekkasin, lille kobbersneppe,
lille regnspove, stor regnspove, sortklire, rødben, hvidklire, stenvender, hættemåge, stormmåge, sildemåge,
sølvmåge, svartbag og havterne/fjordterne (Data fra DCE, 2013).
I forbindelse med en tidligere udarbejdet VVM-redegørelse, der blandt andet omfattede en deponiløsning i
Måde Enge, blev der foretaget en kortlægning af fuglenes brug af området omkring Måde Havnedeponi og
Esbjerg Havn. Undersøgelserne blev kun udført i marts og april 2005, hvilket er før de store forekomster af
vadefugle indfinder sig, men de giver et relativt klart billede af vadefuglens udnyttelse af kystzonen i området
(Ribe Amt, 2006). De vigtigste resultater af undersøgelsen var følgende:
– Der blev observeret ansamlinger af rastende viber. Især på landbrugsarealerne, hvor Måde Havnedeponi
skal ligge og på strandengsarealerne syd for deponiet.
– De små vadefuglearter som almindelig ryle og stor præstekrave udnyttede vadefladerne ud for Måde
132 Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse