VVM-redegørelse

Hovedkonklusionen for de tre arters brug af området er dog som følger:
– Området omkring Måde Havnedeponi og Esbjerg Havn er ikke et område med høje tætheder af
marsvin. Det betyder ikke, at marsvin ikke færdes i området. Det må dog formodes, at det sker relativt
sjældent. I hvert fald observeres marsvin kun yderst sjældent indenfor øerne i denne del af Vadehavet.
– De spættede sæler bruger det meste af Vadehavet som fourageringsområde. Derimod bruges kun
et begrænset antal lokaliteter på land som yngle- og rastepladser. De sællokaliteter, der er tættest på
Esbjerg Havn og Måde Havnedeponi, ligger ca. 5-10 km væk ved Fanø og Langli Sand. Disse områder
fungerer mest som rastepladser, og der er således endnu længere til vigtige ynglelokaliteter.
– I den danske del af Vadehavet observeres gråsæler som regel på liggepladser på højsandene i den
vestligste del af Vadehavet. Siden 2003 er gråsælen igen begyndt at yngle i Danmark. Gråsæl vil
sandsynligvis i de kommende år etablere sig som ynglende art i den danske del af Vadehavet. Fund
af mindre unger i de seneste år tyder på, at det måske allerede har fundet sted. Der er dog endnu ikke
fundet ynglende gråsæler i den danske del af Vadehavet. Gråsæl bruger muligvis området ved Måde
Havnedeponi og Esbjerg Havn som fourageringsområde, men der er ikke noget, der tyder på, at dette
område er vigtigere for sælerne end andre områder i regionen (NIRAS, 2013b).
9.1.3 Fisk
Erhvervsfiskeriet i Vadehavet er hovedsageligt koncentreret om blåmuslinger, stillehavsøsters, hjertemuslinger
og hesterejer. Fritidsfiskeri, især efter fladfisk og ål, finder også sted i Vadehavet.
Fiskefaunaen i Vadehavet ligner den tilsvarende fauna i andre lavvandede havområder. Faunaen består af
en række mindre arter, der gennemlever hele deres livscyklus i Vadehavet. Det drejer sig blandt andet om
ålekvabbe, ulk, hundestejler, tangspræl, nålefisk og kutlinger. Desuden bruger en lang række arter Vadehavet
som opholds- og fourageringsområde og gyde- og eller opvækstområde. Det drejer sig blandt andet
om laks, ørred, pighvar, slethvar, skrubbe, rødspætte, ål, sild, torsk, hornfisk, makrel og hestemakrel.
Fem fiskearter (snæbel, hav- og flodlampret, laks samt stavsild) har en speciel beskyttelsesstatus, da de indgår
som en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 78 (NIRAS, 2013b). Af disse arter er snæbel,
havlampret og laks optaget på den danske rødliste som sårbare, mens der ikke er tilstrækkelig data til at
bedømme status for flodlampret. Stavsild bedømmes ikke på rødlisten. Begrundelsen for dette er, at det ikke
er sandsynligt, at stavsild nogensinde har gydet i danske vandløb, hvilket betyder, at den kun findes som
saltvandsfisk i Danmark (Wind, P. & Pihl. S. (red.), 2010).
Udover disse fem arter er ål den eneste særligt beskyttelseskrævende fisk, der kan forventes hyppigt at
gøre brug af området. Bestanden af ål i Danmark vurderes at være reduceret med 95-99 % fra 1970erne og
til i dag (Jensen, U. J., 2009). Nedgangen skyldes sandsynligvis en kombination af fiskeri, spærringer i vandløb
og en høj infektionsrate af en parasit i svømmeblæren. Ålen er derfor optaget i kategorien kritisk truet
på den danske rødliste (Wind, P. & Pihl. S. (red.), 2010).
Der forekommer muligvis også andre beskyttede fiskearter i Vadehavet. Der er dog intet, som tyder på, at
de optræder i et antal eller med så stor en andel af populationen i området omkring Måde Havnedeponi og
Esbjerg Havn, at området er vigtigere end andre områder i regionen.
9.1.4 Bilag IV arter
Arter, der optræder på habitatdirektivets bilag IV er underlagt en særlig beskyttelse overalt, hvor de findes.
Det betyder blandt andet, at arternes yngle- og levesteder ikke må ødelægges eller forringes.
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 131