VVM-redegørelse

9 Marinbiologiske interesser
I dette kapitel er der foretaget en vurdering af Måde Havnedeponis påvirkning af de marinbiologiske forhold.
Forhold vedrørende de nærliggende Natura 2000 områder (habitatområder og fuglebeskyttelsesområder)
er beskrevet i et selvstændigt notat (NIRAS, 2013b). I Natura 2000-vurderingen referereres der
i nogle tilfælde til dette kapitel og omvendt. Beskrivelser og vurderinger er dog foretaget på en måde, så
begge dokumenter kan læses selvstændigt.
Naturforhold på land er beskrevet i kapitel 10. Dog er forhold vedrørende fugle både til vands og på land
medtaget i dette kapitel.
Kapitlet er udarbejdet på baggrund af eksisterende viden. Der er igennem de seneste år gennemført en
række projekter i området blandt andet i forbindelse med en udvidelse af Esbjerg Havn. Den eksisterende
viden om de marinbiologiske forhold i området er derfor ret omfattende. Det er på den baggrund vurderet,
at det ikke er nødvendigt at gennemføre supplerende undersøgelser i forbindelse med miljøvurderingerne
af Måde Havnedeponi.
Den eksisterende viden er samlet ved at gennemgå litteratur, rapporter, offentlige hjemmesider (med
blandt andet GIS-data) samt korrespondance med repræsentanter fra en række institutioner og organisationer.
Der er foretaget en gennemgang af eksisterende forhold, en vurdering af miljøpåvirkninger i anlægsfasen
og driftsfasen samt en vurdering af de kumulative forhold.
9.1 Eksisterende forhold
9.1.1 Det marine interesseområde
Esbjerg Havn, og dermed også Måde Havnedeponi, ligger ved Vadehavet. Vadehavet er opdelt i forskellige
tidevandsområder. Området, som Måde Havnedeponi ligger ved, kaldes Grådyb tidevandsområde.
Området er ca. 138 km2 stort og afgrænses af Skallingen og Fanø mod vest med Grådyb, sejlrenden til
Esbjerg Havn, som forbindelse til Vesterhavet, den jyske kystlinje mod nord og øst og vandskellet til Knude
dyb mod syd, se Figur 74. Området er karakteriseret ved et, efter danske forhold, kraftigt tidevand, med en
tidevandsforskel på ca. 1,5 m. Det betyder, at store dele af sandfladerne i området tørlægges ved lavvande.
Dybdeforholdene ud for Måde Havnedeponi betyder, at de flader der her blotlægges ved ebbe ikke har så
stor udbredelse som mange andre steder i Grådyb tidevandsområde. De blotlagte flader ud for deponiet
strækker sig kun få hundrede meter ud fra kysten (ved almindelige lavvandssituationer mellem 100 og 200
m). Den nøjagtige udstrækning af fladerne er selvfølgelig afhængig af nip- og springflod mv.
Tidevandsudvekslingen sker primært gennem Grådyb, mens vandudveksling over vandskellet til Knude
Dyb er begrænset. Tidevandet bevirker, at vandet i Vadehavets tidevandsområder blandes grundigt, ikke
mindst fordi opholdstiden er forholdsvis lang. I Grådyb tidevandsområde er den beregnet til ca. 17 døgn
(Ribe Amt, 2004).
Målsætningerne for Grådyb tidevandsområde er i den, på nuværende tidspunkt ugyldige vandplan for
området, god økologisk og god kemisk tilstand (Naturstyrelsen, 2011). Den nuværende økologiske tilstand
er dårlig, hvilket er den dårligste tilstand af fem kategorier, der går fra høj til dårlig økologisk tilstand. Den
kemiske tilstand i et vandområde kan være enten god eller ikke god. I Grådyb tidevandsområde er den på
nuværende tidspunkt ikke god.
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 129