VVM-redegørelse

Som det ses har enkeltstoffer, der tilhører stofgruppen PAH’er en RQ på maksimum 0,01. Hermed er den
potentielle udledning af PAH’er så lav, at det ikke er relevant - i forbindelse med den aktuelle udledning – at
måle for disse stoffer i udledningen eller at kigge på andre af recipientens potentielle kilder til forurening
med stofferne. Det samme er gældende for stofgruppen tungmetaller. Her findes det højeste RQ for arsen,
hvor RQ=0,06. RQ for kobber er RQ=0,0. Når disse stoffer alligevel anbefales medtaget i moniteringsprogrammet,
hænger det for kobber sammen med at indholdet evt. kan stige i fremtiden (gælder for kobber
som følge af stigende forbrug i skibsmaling) og arsen kan anvendes som indikator for stofgruppen (gælder
for arsen da de øvrige metaller har endnu lavere RQ på maksimum RQ=0,02).
Anderledes ser det ud for TBT. Her er RQ beregnet til RQ=0,24, dvs. at godt en fjerdedel at miljøkvalitetskravet
i recipienten lige uden for fortyndingszonen vil stamme fra den aktuelle udledning ved Caprikornkaj.
Hermed er det relevant at vurdere betydningen af alle potentielle kilder i området for at sikre, at indholdet
af TBT i recipienten vil overholde miljøkvalitetskravet. For at vurdere betydningen af potentielle kilder er der
flere muligheder:
1. Skaf empiriske/modellerede data for fluxen af relevante forureningsparametre fra samtlige væsentlige
forureningskilder i lokalområdet, beregn fortyndingen, og den resulterende menneskeskabte baggrundskoncentration.
2. Antag at udledning fra det ansøgte behandlingsanlæg ikke behøver at dele MKK med andre lokale
forureningskilder men må udlede hele mængden selv.
3. Antag at udledning fra det ansøgte behandlingsanlæg må udgøre en subjektiv valgt procentdel af MKK
(her er 50 % valgt), således at der er plads til udledning fra andre lokale forureningskilder.
Punkt 1 ovenfor giver naturligvis det mest retvisende billede. Dog vurderes fremskaffelse af de nødvendige
data at være uoverkommelig i den aktuelle sammenhæng. Derfor foreslås, at Punkt 3 ovenfor anvendes når
specifikke data ikke haves.
For at belyse andre potentielle forureningskilder lidt nærmere er der dog nedenfor udført en kvalitativ vurdering
af andre kilder til TBT.
8.1.2 Vurdering af andre kilder til TBT
Den naturlige baggrundskoncentration for TBT stammer især fra fjernimport af forurening fra Nordsøen.
Denne koncentration er dog så lavt, at målinger i 6. bassin før start af oprensning ikke har kunnet påvise
TBT over analysemetodens detektionsgrænse (se Bilag 4).
Den menneskeskabte baggrundskoncentration stammer især fra potentielle lokale kilder såsom klapning
af lavt TBT-belastet sediment fra Esbjerg Havn, spredning i forbindelse med oprensning af belastede havnebassiner,
udløb fra det kommunale renseanlæg og udsivning fra eksisterende depoter eller forurenede
lokaliteter i nærområdet, herunder fra det eksisterende slutdepot for havnesediment, Måde losseplads og
flyveaskedeponier. Hermed er menneskeskabte baggrundskoncentration et udtryk for den kumulative effekt
fra forskellige eksisterende lokale kilder. Disse kilder vurderes kvalitativt nedenfor:
• Den største lokale kilde til udledning af TBT vurderes at være klapning af sediment fra havnebassinerne
i Esbjerg Havn. For at tage højde for en situation, hvor klapning af lavt TBT-belastet sediment medfører
en fane af TBT, der strømmer fra klapning mod blandingszonen for den aktuelle udledning ved Capricornkaj,
antages at op til 50 % af miljøkvalitetskravet udgøres af klapning. Denne antagelse er baseret
på (DHI, 2012), hvor den højeste risikokvotient for TBT fra klapning blev vist til at ligge i intervallet 0,1 –
0,5 (dvs. op til 50 % af MKK).
Måde Havnedeponi - VVM Redegørelse 125