VVM-redegørelse
VVM-redegørelse
VVM-redegørelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1 Ikke teknisk resume<br />
I det følgende er der givet en kort og ikke-teknisk sammenfatning af <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>ns indhold, med særlig<br />
fokus på Måde Havnedeponi. (<strong>VVM</strong> betyder Vurdering af Virkningerne på Miljøet). En <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong><br />
skal blandt andet udarbejdes, når der som her er planer om at etablere et deponeringsanlæg til forurenet<br />
havnesediment. <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n indeholder blandt andet en beskrivelse af projektet og en vurdering af<br />
projektets virkninger på miljøet. Der udarbejdes samtidigt et kommuneplantillæg og en lokalplan for anlægget.<br />
Disse plandokumenter skal også miljøvurderes. Da planer og <strong>VVM</strong> udarbejdes samtidig er miljøvurderingen<br />
af planerne indarbejdet i <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n.<br />
1.1 Baggrund for projektet<br />
Esbjerg Havn har et løbende behov for at oprense havnebassinerne for aflejret sediment, som naturligt<br />
transporteres til havnebassinerne med strøm og tidevand fra Vadehavet. Oprensningen sker for at sikre den<br />
nødvendige vanddybde, således at skibe uden risiko kan anløbe havnen.<br />
Kystdirektoratet overtog i 2007 oprensningsforpligtelsen i Esbjerg Havn. Kystdirektoratet skal desuden<br />
sørge for, at der er et affaldsdepot til det havnesediment, som på grund af indholdet af forurenende stoffer<br />
fra især skibe ikke må ”klappes 1 ”, dvs. ikke må tilbageføres til Vadehavet.<br />
Der oprenses gennemsnitligt ca. ½ mio. m3 havnesediment i Esbjerg Havn om året. Forureningsniveauet i<br />
de enkelte bassiner bestemmes ud fra et omfattende analyseprogram, hvor der årligt udtages prøver i alle<br />
Esbjerg Havns bassiner.<br />
Af disse analyser fremgår, at det meste sediment i Esbjerg Havn er rent. Dette sediment kan i henhold til en<br />
meddelt klaptilladelse, klappes i Vadehavet eller i Nordsøen.<br />
Esbjerg Havn bliver hele tiden renere og renere. Derfor er deponeringsbehovet på land aftagende, men<br />
et vist behov må alligevel påregnes en årrække endnu. I de seneste 10 år er i gennemsnit ca. 10 % af det<br />
oprensede sediment deponeret på land. Årsagen er, at sedimentet ikke har kunnet opnå klaptilladelse pga.<br />
for høje værdier af især TBT (tin-forbindelser). Tin-forbindelserne har tidligere været anvendt i skibsmalinger.<br />
Det er i denne <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong> med tilhørende dokumenter forudsat, at de eksisterende landbaserede<br />
kilder til forurening af havnesediment i Esbjerg Havn reguleres, således at den fremtidige forurening af havnesedimentet<br />
minimeres.<br />
I <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n anvendes scenarie a og scenarie b til at beskrive to situationer.<br />
Scenarie a, som er beskrevet i afsnit 3.5.1, anvendes om den ønskede situation, hvor Esbjerg Havn bliver<br />
så ren, at havnesedimentet fra ca. 2025 kan klappes og Måde Havnedeponi kan indstille driften helt eller<br />
delvist omkring samme tidspunkt, således at permanent deponering søværts strandbeskyttelseslinjen kan<br />
undgås.<br />
1 Ved klapning lader man materiale falde fra et skib ned på havbunden. Det kaldes klapning, fordi det normalt sker ved, at<br />
nogle klapper i bunden af skibet åbnes.<br />
Måde Havnedeponi - <strong>VVM</strong> Redegørelse 11
Change language