Sygdoms- og sundhedssociologi - Sociologi - Aalborg Universitet

Specialisering i ”Sygdoms- og sundhedssociologi” 

Kursusansvarlige: Gunnar Scott Reinbacher, Dorte Effersøe 

Gannik, Niels Kr. Rasmussen. 

Specialiseringen kan læses som en lille specialisering (10 ECTS), mellemstor 

specialisering (20 ECTS) og som en stor specialisering (30 ECTS, indebærer 

projekt). 

Specialiseringens mål, indhold og opbygning. 

Sygdoms- og sundhedsbegreber i sociologisk belysning er centrale forskningsog 

udviklingsfelter fordi sygdomme i stigende grad skal forstås i forhold til de 

samfundsmæssige og sociale levevilkår. Væksten i livsstilssygdomme er stærkt 

voksende og er ikke blot en medicinsk udfordring, men også en sociologisk, 

økonomisk, organisatorisk og teknologisk udfordring til nytænkning. Der er 

behov for nye begreber, teorier, modeller og organisationsformer for 

sundhedssektoren for at kravet om kvalitet og samfundsmæssig nytteværdi kan 

indfries. 

Specialiseringen vil behandle: 

Sociologiske begreber, teorier og modeller omkring sygdoms- og 

sundhedsopfattelser, aktuelt, historisk og i et udviklingsperspektiv, ud fra 

en problemorienteret tilgang. 

Videnskabelige metoder, empiriske analyse og videnskabsteorier inden for 

traditionel såvel som kritisk medicin, herunder en vurdering af medicinske 

undersøgelsers kvalitet. 

Borgernes forbrug af sundhedsydelser, herunder nye kommunikationsformer 

mellem læge og patient, patientsikkerhed, rådgivning, det frie valg af 

sundhedsydelser, kvalitetsvurderinger og evalueringer af sundhedsydelser 

i primær såvel som sekundær sundhedssektor. 

Udviklingen i det danske sundhedsvæsen i det 20’ende århundrede med 

fokus på 

de store undersøgelser af sundhed, sygelighed, livsstile og 

sundhedsadfærd, herunder evalueringer og brugerundersøgelser 

baggrunden for folkesundhedsprogrammerne, programmernes formål, 

struktur, implementering, funktioner og evalueringer. 

ulighed i sundhed, herunder køns- og klassespecifikke forskelle i 

forbrug af sundhedsydelser 

Udviklingen i det skandinaviske og europæiske sundhedsvæsen i

komparativ belysning til parallelle udviklinger i det danske sundhedsvæsen, 

i forhold til ydelser, organisation, økonomi, kvalitet og samfundsmæssig 

nytteværdi. 

Empirisk feltarbejde, hvor de studerende konkret skaber sig indsigt i 

specialiserede funktionsområder i det danske sundhedsvæsen og på denne 

måde skaber en analysemæssig sammenhæng imellem teorier, metoder og 

empiriske erfaringer i den danske sundhedssektor. 

Litteraturstudier inden for sygdoms- og sundhedssociologi, herunder 

uddannelse og træning i spcialiserede søgninger i fx. Medline og Cochrane 

i forbindelse med problemorientering, opgave og projektskrivning. 

Specialiseringens organisation. 

Specialiseringen organiseres i kollokvium form i moduler af 3 timer. Der 

indledes med et oplæg fra kursusholderen, men der stilles store krav til de 

studerendes forberedelse, således at samtaleformen udvikler en faglig 

progression i de enkelte moduler såvel som kursusrækken som helhed. De 

studerende er således deltagere på lige fod med kursusholderne. 

I forbindelse med kurset kan de studerende der ønsker en lille (10 ECTS) eller 

en mellemstor (20 ECTS) specialisering skrive opgave. Små og mellestore 

specialiseringer evalueres efter de i studieordningen gældende retningslinier. 

For studerende der ønsker en stor (30 ECTS) specialisering, skal der udarbejdes 

et projekt om et udvalgt emne. Metodisk kan der være tale om projekter der 

anvender såvel kvantitative som kvalitative metoder og data. Projekterne 

evalueres efter de i studieordningen gældende retningslinier. 

Deadline for aflevering af opgaver/projekter er torsdag d. 30. maj kl. 14.00 

ved Janne Sverd. Sidste frist for tilmelding til eksamen er tirsdag d. 14. maj 

ved Janne Sverd. Afmelding til eksamen (kun hvis du har tilmeldt dig før d. 14. 

maj) skal ske senest 3 hverdage før d. 14. maj (dvs. senest onsdag d. 8. maj) på 

sekretariatet. Ved senere afmelding vil det tælle som et eksamensforsøg. 

Der tildeles vejleder til udarbejdelsen af projektet efter følgende normer 

(timerne er inklusive afholdelse af eksamen): 

Individuelle studerende: 20 timer 

Grupper med 2 studerende: 30 timer 

Grupper med 3-4 studerende: 35 timer 

Grupper med 5-6 studerende: 45 timer

Koordinator. 

Koordinator for specialiseringen er Gunnar Scott Reinbacher, Fibigerstræde 2 

rum 48, tlf. 96358397, E-Mail: Scott@humsamf.auc.dk 

Kursuslærere: 

Dorte Effersøe Gannik (DEG) 

Niels Kr. Rasmussen (NKR) 

Lisbeth B. Knudsen (LBK) 

Lise Nørregaard Christensen (LNC) 

Margrethe Nielsen (MN) 

Gunnar Scott Reinbacher (GSR) 

Obligatorisk litteratur (Pensumbøger): 

Gennemgående pensumbøger er: 

Dorte Effersøe Gannik (1999): Situationel sygdom, Samfundslitteratur. 

Dorte Effersøe Gannik & Laila Launsø ed. (2000): Disease, Knowledge and 

Society, Samfundslitteratur. 

Helle Timm (1997): Patienten i centrum? DSI rapport 97.06 

Signild Vallgårda & Allan Krasnik (2002), 3 udgave: Sundhedstjeneste og 

sundhedspolitik, Munksgaard. 

Roy Porter (2000): Ve og Vel, Medicinens historie fra oldtid til nutid, 

Rosinante. 

Michel Foucault (2000): klinikkens fødsel, Hans Reitzels forlag. 

Claus M øldrup (1999): Den medicinerede normalitet, Gyldendal. 

Henrik B. Wulff (1995): Medicinsk filosofi, Munksgaard. 

Medisinsk teori (1993): Allmenpraktikserien, Tanos forlag (kompendium) 

Bekendtgørelse af lov om sygehusvæsenet LBK nr. 687 af 16/08/1995 

(kompendium) 

Bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af 

helbredsoplysninger mv. BEK nr. 665 af 14/09/1998 (kompendium) 

Lov om patienters retsstilling. Lov nr. 482 af 01/07/1998 (kompendium) 

Bekendtgørelse af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. LBK nr. 215 

af 09/04/1999 (kompendium) 

Bekendtgørelse af lov om offentlig sygesikring. LBK nr. 509 af 01/07/1998 

43 sider (kompendium) 

M. Kjoller, N. K. Rasmussen, L. Keiding, H. C. Petersen, and G. A. Nielsen. 

Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 - og udviklingen siden 1987: rapport 

fra DIKEs repræsentative undersogelse blandt voksne danskere, 

Kobenhavn:DIKE, 1995. Sammenfatning, kap. 1-3, bilag a-d. i alt 60

sider.(kompendium) 

Alternativt: 

http://www.dike.dk/gammel/html/udgivel/engsusy/images/forside.gif 

N. K. Rasmussen, M. V. Groth, S. R. Bredkjær, M. Madsen, and F. Kamper- 

Jørgensen. Sundhed og Sygelighed i Danmark 1987., København:DIKE, 1988. 

side 24-30 (kompendium) 

Kapitel 6, side 151-169, i Torben K. Jensen & Tommy J. Johnsen: 

Sundhedsfremme i teori og praksis. Sundhedsfremmeafdelingen, Ringkjøbing 

amt. Ringkøbing 2000. (kompendium) 

M. Kjoller, L. K. Thomsen, and N. K. Rasmussen. Befolkningens forebyggelse 

af muskel- og skeletsygdom. (Rapport fra en videnskabelig 

befolkningsundersogelse), Kobenhavn:DIKE, 1993. side 27-30 (kompendium) 

WHO: International Classification of functioning, Disability and Health. 2000. 

(kompendium) 

http://www3.who.int/icf/icftemplate.cfm 

Om sundheds- og sygelighedsundersøgelsesprogrammet: 

http://www.si-folkesundhed.dk/susy/index.htm < 

http://www.si-folkesundhed.dk/susy/index.htm> 

Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008. Sundhedsministeriet 1999. 

Vallgårda S. Om at styre menneskers liv. Danske myndigheders tiltag for at 

reducere sygelighed og dødelighed 1750-2000. Tidsskrift for 

sygeplejeforskning 2000; 16/2: 9-27. (kompendium) 

Regeringens folkesundhedsprogram i et praksisperspektiv. Kapitel 8, side 193- 

204, i Torben K. Jensen & Tommy J. Johnsen: Sundhedsfremme i teori og 

praksis. Sundhedsfremmeafdelingen, Ringkjøbing amt. Ringkøbing 2000. 

(kompendium) 

Dorte Effersøe Gannik: En enøjet folkesundhedspolitik. Dansk Sociologi 1999, 

3: 95-100. (kompendium) 

Sundhedsministeriet. Social ulighed i sundhed: forskelle i helbred, livsstil og 

brug af sundhedsvæsenet: 2. delrapport fra Middellevetidsudvalget, 

København:Sundhedsministeriet, 2000. (er tilgængelig på internettet: 

http://www.sum.dk/publika/soc_ulighed/forside.gif) (kompendium) 

Bjørn Evald Holstein, Lars Iversen, Tage Søndergård Kristensen: Medicinsk 

sociologi4. udgave. Kapitel 4. Social struktur og helbred.Foreningen af danske 

lægestuderendes forlag. 1997. (kompendium) Borg V, Kristensen TS. Social 

class and self-rated health: can the gradient be explained by differences in life

style or work environment? Soc Sci Med 2000;51:1019-30. (kompendium) 

N. K. Rasmussen. Ulighed i sundhed. Nøglebegreber og forklaringsmodeller. 

In: Ulighedens pris: social ulighed og sundhed, edited by SK Sørensen and LG 

Johansen, København:Socialpolitisk Forlag, 2000, p. 11-21. (kompendium) 

N. K. Rasmussen and J Olsen. Sociale forskelle i sygelighed og dødelighed i 

vesteuropa. Ugeskr.Læger 160 (13):1960-1961, 1998. (kompendium) 

Johan P. Mackenbach and Anton Eduard Kunst. Measuring the magnitude of 

socio-economic inequalities in health: An overview of available measures 

illustrated with two examples from Europe. Soc.Sci.Med. 44 (6):757-771, 1997. 

(kompendium) 

I Lissau, N. K. Rasmussen, NM Hesse, and U Hesse. Social differences in 

illness and health-related exclusion from labour market in Denmark from 1987 

to 1994. Scandinavian Journal of Public Health 29 (Suppl. 55):19-30, 2001. 

(kompendium) 

G. A. Kaplan and J. W. Lynch. Editorial: Whither studies on the socioeconomic 

foundations of population health? American Journal of Public Health 87 

(9):1409-1411, 1997. (kompendium) 

Kompendium, Gunnar Scott Reinbacher (2001): Specialisering i sygdoms- og 

sundhedssociologi, ved socioloogistudiet Aalborg Universitet. 

Supplerende litteratur: 

Ann Bowling (1997): Research Methods in Health, Investigating Health and 

Health Services, Open University Press, Buckingham – Philadelphia 

Niels Rosdahl (1996): Sundhedsvæsenet, Munksgaard 

Pia Ramhøj ed. (1993): Overvejelser og metoder i sundhedsforskningen, 

Akademisk forlag. 

Andersen (1997): Claësson et.al: Placebo – Historie, biologi og effekt, 

Akademisk forlag 

Lise Ehlers (2000): Ondt i livet – kvinder og de nye sygdomme, Gyldendal. 100 

sider. 

Henrik R. Wulff & Peter C. Gøtzsche (2000): Rationel klinik, Evidensbaserede, 

diagnostiske og terapeutiske beslutninger, Munksgaard. 

Asger Dirksen, m.fl. (1996): Klinisk forskningsmetode, Munksgaard. 

Dorte Gannik & Laila Launsø red. (1996): Kontrollerede kliniske 

undersøgelser, forsvar, kritik og reflektioner, Netværk for 

samfundsvidenskabelig sygdomsforskning, Centrel forskningsenhed for almen 

praksis, Panum Instituttet. 

Clark & Mishler: Attending to patients’ stories: reframing the clinical task. 

Sociology of Health and Illness 1992; 14: 344-72. (kompendium). 

Claus Syberg henriksen & M arianne Malmgren: Holdninger til praktiserende

læger - en borgerundersøgelse i København. CASA 1998 (140 s). Forkortet 

udgave på 40 sider (kompendium). 

Michael Hardey: Doctor in the house: the internet as a source of lay health 

knowledge and the challenge to expertise. Sociology of Health and Illness 

1999; 21: 820-35. (Kompendium). 

Nina Sybille Bojlén & Dorte Effersøe Gannik: Almen praksis på åbent hav - 

videnseksplosion, teknologisk udvikling og befolkning. Ugeskrift for Læger 

2002; 1: x-x. (kompendium). 

Mandag Morgen ( ), Strategisk forum: Når patienten vågner – et debatoplæg 

om det 21. århundredes patientkultur. 

Finn Kamper Jørgensen & Gert Almind (2001): Forebyggende 

sundhedsarbejde, Munksgaard. 

Johan Kjærgaard m.fl. (2001): Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, 

Munksgaard. 

Annie Gaardsted Frandsen (1999): Præferencer for sundhedsvæsenets 

organisation og ydelser, Et litteraturstudie af metoder og resultater, Odense 

Universitetsforlag. 

Steen Hildebrandt & Majken Schultz (1997): Fokus på sygehusledelse, 

Munksgaard. 

Gunhild Lange Skovgaard m.fl. (1999): Det Danske sundhedsvæsen, Hvis 

ansvar?, Gyldendal. 

Kjeld Møller Pedersen m.fl. (1995): Et bedre sundhedsvæsen, MEDIF/MEFA. 

Ingrid Hanssen (1996): Sundhedsarbejde i et flerkulturelt samfund, Gads forlag. 

Eva Zeuthen m.fl. (1999): Når styringsambitioner møder praksis, Den svære 

omstilling af Sygehus- og sundhedsvæsenet i Danmark og Sverige. Copenhagen 

Business School Press.

Kursusplan for “Sygdoms- og sundhedssociologi” 

01. Introduktion. GSR. 

Introduktion til hele kurset såvel som de enkelte kursusgange. Endvidere 

præsentation af mulige problemstillinger til opgaver og projekter. Endelig 

fremlæggelse af plan for mulige feltstudier i samarbejde med Aalborg Sygehus 

og opstart af litteratursøgning via elektroniske databaser. 

Undervisningen finder sted i lokale 1.121, Kroghstræde 3 

Dato/tid: Fredag den 1 februar kl 9-12 

Obligatorisk litteratur: 

Finn Kamper Jørgensen & Gert Almind (2001):Forebyggende sundhedsarbejde, 

Munksgaard. kap. 9, Analyse af sundhedsproblemer, kap. 10, Sundhedsprofiler, 

kap. 11, Forebyggelse og analyse på individniveau, kap. 12, Forebyggelse og 

epidemiologisk analyse. (30 sider). (kompendium). 

Tema I: Folkesundhed og social ulighed. 

02. Sundheds- og sygdomsundersøgelser i Danmark. NKR. 

Analyser af befolkningens livsstil og sundhedsadfæ rd, analyser af sociale 

forskelle i sundhed og brug af sundhedsvæsenet og sundhedsydelser. 

Sundhedsprofiler og sundhedsplanlægning. Sociale og demografiske 

baggrundsfaktorer i forhold til sundhed, helbred og sygdomsadfærd og de 

sociale konsekvenser heraf. 


Dato/tid: Torsdag den 14 februar kl 9-12 og 13-16 


M. Kjoller, N. K. Rasmussen, L. Keiding, H. C. Petersen, and G. A. Nielsen. 

Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 - og udviklingen siden 1987: rapport 

fra DIKEs repræsentative undersogelse blandt voksne danskere, 

Kobenhavn:DIKE, 1995. Sammenfatning, kap. 1-3, bilag a-d. i alt 60 

sider.(kompendium) 

Alternativt: 

http://www.dike.dk/gammel/html/udgivel/engsusy/images/forside.gif

N. K. Rasmussen, M. V. Groth, S. R. Bredkjær, M. Madsen, and F. Kamper- 

Jørgensen. Sundhed og Sygelighed i Danmark 1987., København:DIKE, 1988. 

side 24-30 (kompendium) 

Kapitel 6, side 151-169, i Torben K. Jensen & Tommy J. Johnsen: 

Sundhedsfremme i teori og praksis. Sundhedsfremmeafdelingen, Ringkjøbing 

amt. Ringkøbing 2000. (kompendium) 

M. Kjoller, L. K. Thomsen, and N. K. Rasmussen. Befolkningens forebyggelse 

af muskel- og skeletsygdom. (Rapport fra en videnskabelig 

befolkningsundersogelse), Kobenhavn:DIKE, 1993. side 27-30 (kompendium) 

WHO: International Classification of functioning, Disability and Health. 2000. 

(kompendium) 

http://www3.who.int/icf/icftemplate.cfm 

Om sundheds- og sygelighedsundersøgelsesprogrammet: 

http://www.si-folkesundhed.dk/susy/index.htm < 

http://www.si-folkesundhed.dk/susy/index.htm> 

03. En socialkonstruktivistisk tilgang til studiet af folkesundhedsprogrammer. 

NKR. 

Baggrunden for de senere års folkesundhedsprogrammer analyseres. 

Progammernes formål og funktioner og betydningen af den forebyggende 

folkesundhed vurderes. Folkesundhedsprogrammernes udbredelse og forholdet 

mellem forebyggelse og behandling diskuteres kritisk i lyset af ressourcer, 

målsætninger og ideologier. 


Dato/tid: Fredag den 15 februar kl 9-12 


Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008. Sundhedsministeriet 1999. 

Vallgårda S. Om at styre menneskers liv. Danske myndigheders tiltag for at 

reducere sygelighed og dødelighed 1750-2000. Tidsskrift for 

sygeplejeforskning 2000; 16/2: 9-27. (kompendium) 

Regeringens folkesundhedsprogram i et praksisperspektiv. Kapitel 8, side 193- 

204, i Torben K. Jensen & Tommy J. Johnsen: Sundhedsfremme i teori og 

praksis. Sundhedsfremmeafdelingen, Ringkjøbing amt. Ringkøbing 2000. 

(kompendium)

Dorte Effersøe Gannik: En enøjet folkesundhedspolitik. Dansk Sociologi 1999, 

3: 95-100. (kompendium) 

04. Social ulighed, klasseforskelle i sundhed i Danmark. NKR. 

Der er en betydelig social ulighed og måske direkte klassseforskelle i den måde 

hvorpå sundhedsydelser leveres i det danske samfund, både i den primære og 

den sekundære sektor. Hvor ligger denne ulighed i sundhedssektoren og hvilke 

tiltag gøres for at reducere ulighed eller fastholde denne ulighed. 


Dato/tid: Fredag den 15 februar kl. 13-16 


Sundhedsministeriet. Social ulighed i sundhed: forskelle i helbred, livsstil og 

brug af sundhedsvæsenet: 2. delrapport fra Middellevetidsudvalget, 

København:Sundhedsministeriet, 2000. (er tilgængelig på internettet: 

http://www.sum.dk/publika/soc_ulighed/forside.gif) (kompendium) 

Bjørn Evald Holstein, Lars Iversen, Tage Søndergård Kristensen: Medicinsk 

sociologi4. udgave. Kapitel 4. Social struktur og helbred.Foreningen af danske 

lægestuderendes forlag. 1997. (kompendium) Borg V, Kristensen TS. Social 

class and self-rated health: can the gradient be explained by differences in life 

style or work environment? Soc Sci Med 2000;51:1019-30. (kompendium) 

N. K. Rasmussen. Ulighed i sundhed. Nøglebegreber og forklaringsmodeller. 

In: Ulighedens pris: social ulighed og sundhed, edited by SK Sørensen and LG 

Johansen, København:Socialpolitisk Forlag, 2000, p. 11-21. (kompendium) 

N. K. Rasmussen and J Olsen. Sociale forskelle i sygelighed og dødelighed i 

vesteuropa. Ugeskr.Læger 160 (13):1960-1961, 1998. (kompendium) 

Johan P. Mackenbach and Anton Eduard Kunst. Measuring the magnitude of 

socio-economic inequalities in health: An overview of available measures 

illustrated with two examples from Europe. Soc.Sci.Med. 44 (6):757-771, 1997. 

(kompendium) 

I Lissau, N. K. Rasmussen, NM Hesse, and U Hesse. Social differences in 

illness and health-related exclusion from labour market in Denmark from 1987 

to 1994. Scandinavian Journal of Public Health 29 (Suppl. 55):19-30, 2001. 

(kompendium) 

G. A. Kaplan and J. W. Lynch. Editorial: Whither studies on the socioeconomic 

foundations of population health? American Journal of Public Health 87 

(9):1409-1411, 1997. (kompendium)

05. Sygdom og sundhed i relation til køn. LBK. 

Der er både genetiske, biologiske / fysiologiske, psykologiske og sociale 

forskelle på mænd og kvinder, som har betydning for deres helbred og 

sygdomsmønster. Der er, trods den øgede lighed i det danske samfund, stadig 

mange forskelle på de samfundsmæssige betingelser, de to køn lever under og 

dermed også, hvilke sygdomsfremkaldende faktorer, de er udsat for. 


Dato/tid: Onsdag den 6 februar kl. 12.30-15.30 


Dorte Gannik: Situationel sygdom kap. 7, Mænd, kvinder, kønsroller og 

sygdom 

Kjellberg, A. Ett Genusperspektiv på Män. I: Kilbom Å, Messing K, 

Thorbjörnsson (red.). Yrkesarbetande Kvonnors Hälsa. Stockholm: 

Arbetslivsinstitutet. s. 289-316, 1999. (kompendium) 

Messing, K. og Å Kilbom. Ett Genusperspektiv på Hälsa. Varför separata 

studier om kvinnor? I: Kilbom Å, Messing K, Thorbjörnsson (red.). 

Yrkesarbetande Kvonnors Hälsa. Stockholm: Arbetslivsinstitutet. s. 103-23, 

1999. (kompendium) 

Kvinder og Mænd 1999. København: Danmarks Statistik og Ligestillingsrådet, 

s. 25-31, 1999 (kompendium) 


Drewes Nielsen L, Knudsen LB. Kvinders liv og arbejde i det senmoderne 

samfund. I: Bjerring B et al. (red) Hvor går grænsen?- køn og arbejdsliv i 

forandring. København: Samfundslitteratur 2000. 26-51 (kompendium). 

Tema II: Sygdoms-og sundhedsopfattelser. 

06. Sygdomsopfattelser, sygdomsadfærd, sundheds-og normalitetsbegreber. 

DEG. 

Diskussion af forandringen i sygdomsbegreber og hvorledes sociologien har 

leveret en række begreber, teorier og modeller til forståelse af sygdomsadfærd, 

sygdomsroller og sygdomsopfattelser over tid. Denne forståelse danner 

baggrund for hele den sociologiske analyse af sundhedssektoren både hvad 

angår forebyggelse og behandling.


Dato/tid: Onsdag den 13 marts kl. 9-12 


Gannik: Situationel sygdom, kap.2 (30 s.) 

Gannik: The Social C onstruction of Diagnosis i: Disease, Knowledge and 

Society p.125-140. 

(15 s) 

C.Møldrup: Den medicinerede normalitet, kap.1 og 6: På vej mod den 

medicinsk forstærkede normalitet (9+22 s) 


Wulff et. al: Medicinsk Filosofi, kap.6: Sygdomsklassifikationen (15 s) 

Bjørn Hauger: The meaning of accident, i: Disease, knowledge and Society p. 

155-178 (14 s.) 

Lise Ehlers: Ondt i livet - kvinder og de nye sygdomme. Gyldendal 2000. 100 

sider. 

Gannik: Situationel sygdom, kap.5 og 6. 

07. Metodologi i skæringspunktet mellem medicin, samfundsvidenskab og 

humaniora. DEG. 

Den kliniske forskningsmetode gennemgåes og diskuteres i lyset af konkrete 

medicinske undersøgelser og vurderes kritisk i forhold til nye medicinske 

paradigmer. Det medicinsk filosofiske paradigme diskuteres i lyset af dansk 

medicinsk forskning og den kritiske teori anvendes som reflektion over 

paradigmet. De metodologiske og de videnskabsteoretiske problematikker 

diskuteres i forhold til dansk sundhedsvidenskab. 


Dato/tid: Mandag den 18 marts kl. 9-12 


Wulff et. al. Medicinsk Filosofi, kap. 3, 4 og 5 (40 sider) 

Helle Timm: Patienten i centrum? DSI-rapport 97.06 Kap. 4: Surveyundersøgelser 

blandt brugere af sundhedsvæsenet (18 s.) 

Launsø og Gannik: The Need for revision of medical research designs, i 

Disease, Knowledge and Society (20 s.) 

Asger Dirksen m.fl. (1996): Klinisk forskningsmetode, En grundbog, 

Munksgaard. Kap. 2, Den randomiserede kliniske undersøgelse. Kap. 3 Klinisk 

epidemiologi (40 sider).(kompendium).


Asbjørn Hrobjartsson: Placeboeffekten i lægevidenskab og klinik, i: Andersen, 

Claësson et.al: Placebo - Historie, biologi og effekt. Akademisk Forlag 1997 

(50 s)(kompendium). 

Gannik: Situationel Sygdom, kap. 3 (40 s) 

Den kontrollerede, kliniske undersøgelse. I: Andersen, D et al. 

Sundhedsvidenskabelg forskning. 5.udgave. FADL's forlag: 1999:383-410 

Det kontrollerede behandlingsforsøg. I : Henrik R. Wulff. Rationel klinik. 

Grundlaget for diagnostiske og terapeutiske beslutninger. 3.udg. Munksgaard: 

1994:179-206. 

Tema III: Teori- og socialhistorisk reflektion over sundhedsvæsenet. 

08. Klinikkens fødsel. GSR. 

Foucault’s analyse af opkomsten af den moderne lægevidenskab i slutningen 

af 17 hundrede tallet diskuteres som forudsætningen for at forstå de mulige 

betingelser for lægevidenskaben i vort århundrede, herunder ligheder og 

forskelle i målsætninger, strukturer og funktionsmåder. 




Foucault: Klinikkens fødsel, hele bogen. 

09. Problemorientering og tematiseringer af den moderne lægevidenskab 

i medicinens historie. GSR. 

Medicinhistorien diskuteres i sociologisk og problemorienteret teorihistorisk 

perspektiv for at kunne identificere væsentlige periodiseringer og deres 

samfundsmæssige betydninger. Der diskuteres ikke udelukkende det offentlige 

sundhedsvæsen, men også centrale sygdomme over tid, medicinske og 

kirurgiske videnskaber, teknologier og forholdet mellem medicin, borger, stat 

og samfund. 


Dato/tid: Mandag den 25 marts kl. 9-12


Roy Porter: Ve og vel, kap. II, Medicinens rødder. Kap. IX, Den nye videnskab. 

Kap. XIII, Offentligt sundhedsvæsen. Kap. XVII, Medicinsk forskning. Kap. 

XVIII, Klinisk videnskab. Kap. XX, Medicin, stat og samfund. Kap. XXI, 

Medicin og folket. Kap. XXII, Fortid, nutid og fremtid. 


History of Diseases Ressourcetype: Linksamling/virtuelle 

bibliotekerBeskrivelse: Omfattende linksamling vedrørende sygdomshistorie 

udarbejdet af biblioteket ved Karolinska Institutet.Sprog: 

EngelskAdgangsrettigheder: Ubegrænset adgang 

History of Medicine Division Ressourcetype: Linksamling/virtuelle 

bibliotekerBeskrivelse: NLM s History of Medicine Division er en af de mest 

omfangsrige samlinger i verden. Online gives der bl.a. adgang til Images from 

the History of Medicine (IHM), som indeholder ca. 59.000 billeder 

(illustrerende sociale og historiske aspekter af medicinen), adgang til 

nuværende og tidligere online udstillinger.Sprog: EngelskAdgangsrettigheder: 

Ubegrænset adgang 

Medicine-Worldwide: Medizingeschichte Ressourcetype: 

Reference/referenceværkerBeskrivelse: Biografisk leksikon over kendte læger 

og forskere indenfor medicin fra hele verden.Sprog: TyskAdgangsrettigheder: 

Ubegrænset adgang 

MedWeb History of Medicine Ressourcetype: Linksamling/virtuelle 

bibliotekerBeskrivelse: Linksamling fra Emory University, USA. 

Linksamlingen vedligeholdes af Robert W.Woodruff Health Sciences Center 

Library.Sprog: EngelskAdgangsrettigheder: Ubegrænset adgang 

Tema IV: Dansk sundhedsvæsen i spændingsfeltet mellem stat og 

marked. 

10. Centrale udviklinger, strukturforandringer, polariseringer og 

opgavevaretagelse i det danske sundhedsvæsen i det 20’ende århundrede 

med fokus på efterkrigstiden. GSR,MN. 

Dansk sundhedsvæsen diskuteres i en sociologisk belysning for at identificere 

centrale, herunder nye centrale aktører så som brugerne, patientforeninger, 

medico industri, forsikringsselskaber m.v. De forskellige danske paradigmer for 

sundhedsvæsenets formål og funktionsmåder diskuteres kritisk for at kunne 

problematisere sundhedsvæsenets samfundsmæssige nytteværdi. 

Sundhedsvæsenets organisation, økonomi, teknologiudvikling og forandring

i behandlingsmetoder diskuteres i lyset af fremkomsten af et moderne 

sundhedsvæsen. 




Signild Vallgårda & Allan Krasnik: Sundhedstjeneste og sundhedspolitik, 3 

udgave (udkommer januar 2002) 


Niels Rosdahl: Sundhedsvæsenet 

Finn Kamper Jørgensen & Gert Almind (2001): Forebyggende 

sundhedsarbejde, Munksgaard. 

Johan Kjærgaard (m.fl.)(2001): Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, 

Munksgaard. 

Annie Gaardsted Frandsen (1999): Præferencer for sundhedsvæsenets 

organisation og ydelser, Et litteraturstudie af metoder og resultater, Odense 

Universitetsforlag. 

Steen Hildebrandt & Majken Schultz (1997): Fokus på sygehusledelse, 

Munksgaard. 

Gunhild Lange Skovgaard m.fl. (1999): Det Danske sundhedsvæsen, Hvis 

ansvar?, Gyldendal. 

Kjeld Møller Pedersen m.fl. (1995): Et bedre sundhedsvæsen, MEDIF/MEFA. 

Ingrid Hanssen (1996): Sundhedsarbejde i et flerkulturelt samfund, Gads forlag. 

Eva Zeuthen m.fl. (1999): Når styringsambitioner møder praksis, Den svære 

omstilling af Sygehus- og sundhedsvæsenet i Danmark og Sverige.Copenhagen 

Business School Press. 

11. Læge – patient relationer i behandlersystemet i såvel primær som 

sekundær sundhedssektor. DEG. 

Der lægges væg på empiriske undersøgelser af forholdet mellem læge og 

patient som et udtryk for et behandlerparadigme, herunder det kommunikative 

felt. Hvordan fungerer systemet og hvordan ser udviklingen ud i nyere 

behandlingsmetoder. Fra subjekt-objekt relationer til subjekt-subjekt relationer 

med fokus på patientens i en holistisk kontekst. 


Dato/tid: Onsdag den 10 april kl. 9-12


Wulff et. al. M edicinsk Filosofi, kap. 13: M edicinsk etik i et klinisk perspektiv 

(20 s) 

Carl Edvard Rudebeck: Två subjekt, två kulturer och två historier i en ram, i: 

Medisinsk teori, 

Allmenpraktikerserien, Tanos forlag 1993 (13 s) (kompendium). 

Gannik: Situationel sygdom, kap.6.6 og 6.7: Søgning af professionel 

behandling (30 s) 

Britten & Stevenson: Misunderstandings in prescribing decisions in general 

practice: qualitative study. British Medical Journal 2000; 320: 484-8. 

(kompendium). 


Clark & Mishler: Attending to patients’ stories: reframing the clinical task. 

Sociology of Health and Illness 1992; 14: 344-72. (kompendium). 

Claus Syberg henriksen & Marianne Malmgren: Holdninger til praktiserende 

læger - en borgerundersøgelse i København. CASA 1998 (140 s), her anvendes 

en kortere udgave på 40 sider. (Kompendium). 

Michael Hardey: Doctor in the house: the internet as a source of lay health 

knowledge and the challenge to expertise. Sociology of Health and Illness 

1999; 21: 820-35. (kompendium). 

Nina Sybille Bojlén & Dorte Effersøe Gannik: Almen praksis på åbent hav - 

videnseksplosion, teknologisk udvikling og befolkning. Ugeskrift for Læger 

2002; 1: x-x. (kompendium). 

12. Borgeren som forbruger af sundhedsydelser, sikkerhed og kvalitet. 

(MN), Forbrugerrådet. 

Hvilket billede af patienten, brugeren og forbrugeren fremgår af den aktuelle 

lovgivning på området og hvilke problemstillinger er der knyttet til dette? 

Sundhedsvæsenet bevæger i sig i retning af det frie valg, det informerede valg, 

ansvaret delegeres i højere grad til borgeren og professionen får en mere 

rådgivende funktion. Kvalitetsudvikling evidensbaseret behandling og 

medicinsk teknologivurdering er begreber som præger debatten i 

sundhedsvæsenet, men hvordan kommer det til udtryk for borgeren? Hvordan 

bliver udviklingen fra behandlersamfund til et samfund, hvor shared care og 

self care bliver nøglebegreber i sundhedsydelserne? 


Dato/tid: Onsdag den 3 april kl. 9-12 

Obligatorisk litteratur:

Der vil blive taget udgangspunkt i følgende lovgivning, som forventes læst: 

Bekendtgørelse af lov om sygehusvæsenet LBK nr. 687 af 16/08/1995 

(kompendium). 

Bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af 

helbredsoplysninger mv. BEK nr. 665 af 14/09/1998 (kompendium). 

Lov om patienters retsstilling. Lov nr. 482 af 01/07/1998 (kompendium). 

Bekendtgørelse af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. LBK nr. 215 

af 09/04/1999 (kompendium). 

Bekendtgørelse af lov om offentlig sygesikring. LBK nr. 509 af 01/07/1998 

43 sider (kompendium). 

De ligger alle til rådighed på Sundhedsministeriets hjemmeside - under 

lovsamling. 

Helle Ussing Timm, Patienten i centrum, DSI rapport 97.06, kapitel 3, “Den 

syges handlerum i “brugerens epoke”. 21 sider. 


MandagMorgen, Strategisk Forum: Når patienten vågner - et debatoplæg om 

det 21. århundredes patientkultur. 

Tema V: Specialiseringsmetodikker 

13. Problemorienteret og tematiseret litteratursøgning. (LNC), 

Afdelingsbibliotekar ved Medicinsk Bibliotek, Aalborg Sygehus 

I forbindelse med kurset skal der uddannes og trænes med søgninger i centrale 

medicinske databaser såsom Medline og Cochrane. Søgningerne skal 

dokumenteres og rettes mod opgaver og projekter for at sikre det fornødne 

faglige fundament for specialiseringen. 

Dato/tid: Torsdag den 21 marts kl. 9-16 

Lokale: IT-Sundheds edb-kursuslokale, Aalborg sygehus, Hobrovej 42, 1 

sal.9000 Aalborg. Parkeringspladser bag ”Urban komplekset”, indkørsel fra 

Hobrovej. 

Form: Der veksles mellem oplæg, demonstration og øvelser (hands-on). Der vil 

blive taget udgangspunkt i de emner og problemstillinger som de studerende 

finder relevante i forbindelse med specialiseringen. 

Indhold: 

- Analyse af informationsbehov

- Valg af relevante (bibliografiske) databaser eller Internetressourcer 

- Hvilke type artikler findes i (videnskabelige, medicinske) tidsskrifter? 

- Kildekritik 

- Gennemgang og demonstration af “MEDLINE!” og “MedlinePlus” . 

- Gennemgang af simple og avancerede søgeteknikker og søgemuligheder 

- Introduktion til emnet “evidensbaseret medicine” og brug af databaserne i 

“Cochrane library” 


http://www.nja.dk/aas/afdeling/medbib/ 

Det forudsættes, at de studerende har orienteret sig i bibliotekets hjemmeside 

inden undervisningen. 

14. Afslutning, specialiseringens perspektivering, evaluering og 

projektarbejdet. GSR. 

Specialiseringen og dens temaer diskuteres i sin helhed med henblik på en 

sociologisk perspektivering af specialiseringens genstandsområde. 

Specialiseringen evalueres og der udarbejdes en konkret plan for det videre 

arbejde med opgaver og projekter, samt hvorledes de studerende fortsat kan 

drage nytte af gensidig udveksling evt i form af workshops eller anden 

arbejdsform. 


Dato/tid: Mandag den 15 april kl. 9-12 


Studenteroplæg.

Sygdoms- og sundhedssociologi - Sociologi - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?