Meteorologi

Meteorologi
Y3 Nivå Bådelaug 2012/13
Del 2:
Jordfriktion, vind
Luftmasser
Skyer
Nedbør
Tåge og dis

Jordfriktion
Luftstrømmes afbøjes ind mod et
lavtryk og væk fra et højtryk
Friktion tættest på jorden og op til
1000 m højde
Konsekvens: lavtryk fyldes op,
højtryk svækkes
Uden friktion: vind følger
isobarerne

Vindens retning

Vindens retning

Vindens retning

VIND
Vind er vandret eller næsten vandret bevægelse af luft
Vind skyldes trykforskelle, og …
… trykforskelle skyldes temperaturforskelle
Termiske højtryk og lavtryk:
- dannes begge direkte af temperaturforskelle
Dynamiske højtryk og lavtryk
- dannes begge som følge af luftbevægelser

Vindens tre størrelser
Vindretning
– den retning luften kommer fra
Vindhastighed
– knob eller meter/sekund
Vindstyrke
- Beaufort 1-12
Vinddrejning
- veerende eller højredrejende
- bakkende eller venstredrejende

Vinddrejning

Vindens hastighed
Vindhastigheden er bestemt af:
1. Isobarafstand (trykgradient, gradientkraft)
2. Isobarernes krumningsradius (centrifugalkraft)
3. Stedets bredde (corioliskraft)
4. Gnidningsmodstand (friktionskraft)

Vindhastigheder og -styrker

Vind ved kysten

Relativ vind
egenbevægelse fartvind
fartvind + sand vind = relativ vind

Vejrtyper i tempereret område
Luftmassevejr – stabil eller instabil luft
Højtryksvejr
Frontvejr - lavtryksvejr

Luftmasser
- betydelig geografisk udstrækning, min. 1000 km
- ensartet temperatur og fugtighed, varmere eller koldere end underlaget

Højtryksvejr
Når lufttrykket kommer over 1020 hPa
Barometret siger: SMUKT
Luften synker ned, og vi får:
Stabil vejrtype – ensartet vejr
Skyer eller skyfrit – men ingen nedbør
Oftest svage vinde – men det kan blæse
Dis og tåge kan forekomme i fugtig luft

Luftmassevejr – stabil luft
Dannes når varm luft afkøles af et koldere underlag
ved varmluftadvektion eller afkøling
Eller dannes i højtryk, hvor luften synker ned
Ingen spontan konvektion
Ingen skyer eller måske lave stratus
Ingen nedbør eller eventuel finregn fra lave stratus
Dis eller tåge hvis luften er fugtig
Oftest svage vinde – men det kan blæse
Rimelig konstant vindhastighed og retning

Luftmassevejr – instabil luft
Dannes når kold luft opvarmes af et varmere
underlag ved koldluftadvektion eller solopvarmning
af jorden
Spontan konvektion overalt
Mange skyer som er cumulus
Nedbør i byger, hvis cumulusnimbus
God sigt … mellem bygerne
Turbulent luft, som giver vindstød, vindbyger og
vindspring

Adiabatiske processer – instabilt
vejr

Næste emne: Skyer og nedbør
Definition:
Skyer er hydrometeorer, som består af små partikler af
vand og/eller is, som svæver i den frie atmosfære og
normalt ikke rører jorden.

Skyernes dannelse
Skyer dannes fordi luften løftes op og afkøles, hvorved
vanddampen fortættes.
Skyer opstår kun når der sker mættet afkøling, dvs. når
vanddampen kondenserer til dråber / iskrystaller.
Op- og nedgående luftstrømme betyder, at skyer hele
tiden dannes og forsvinder
Hvis dråber eller snefug i skyen er store og tunge nok,
kan de falde helt ned til jorden som regn eller sne,
inden de fordamper

Skyer fortsat
Skyer kan strække helt op til tropopausen i 18 km
højde (ved ækvator)
I de nederste lag af troposfæren består skyerne af
vanddråber, evt. underafkølede
Længere oppe består skyerne af iskrystaller
Skyhøjden eller skybasen – fra observationspunkt til
skyens underkant
Mættet afkøling: 0,5 °C pr. 100 m højdeforandring
Umættet afkøling: 1 °C pr. 100 m
Underafkøling: partikler / kondensationskerner mangler

Skyformer I

Skyformer II

Skybase
Etage
Høj
Mellem
Lav
Slægt
Skynavn
1
2
3
1
2
1
2
3
4
5
De 10 skyslægter
Forkortelse Højde skybase
Tempereret

Skybase
Etage
Høj
Mellem
Lav
Slægt
Skynavn
De 10 skyslægter
1 Cirrus
2 Cirrostratus
3 Cirrocumulus
1 Altostratus
2 Altocumulus
1 Stratus
2 Stratocumulus
3 Nimbostratus
4 Cumulus
5 Cumulonimbus
Forkortelse Højde skybase
Tempereret
Ci
Cs
Cc
As
Ac
St
Sc
Ns
Cu
Cb
5 13 km
2 7 km
under 2 km

Hvad siger vejrudsigten?
Skymængden
5 grupper
0/8 - 1/8
1/8 – 3/8
3/8 - 5/8
5/8 - 7/8
8/8
Betegnelse efter
skymængde
skyfrit
let skyet
halvskyet
skyet
overskyet
Betegnelse efter
solmængde
solrigt
en del sol
nogen sol
lidt sol
ingen sol

Cirrus

Cirrocumulus og Cirrostratus

Altocumulus og altostratus

Stratus og stratocumulus

Nimbostratus og Cumulus
Stor farveforskel = voldsomt vejr
jo mørkere sky, desto mere nedbør

Cumulonimbus
Tordenskyer:
- Kraftige og uforudsigelige vindstød
- stor energimængde
- pumpevirkning i skyen

Nedbør
dannes i lave og mellemhøje skyer
Fugtig luft stiger til vejrs og fortættes efter dugpunktet
over 0°C-grænsen dannes iskrystaller
Iskrystaller suger vanddamp og små dråber til sig
og bliver for tunge til at kunne svæve
Krystallerne falder mod jorden og vokser yderligere
Nedbørstyper:
Finregn (tågeskyer, lav stratus)
Regn (stratus eller cumulus-byger)
Sne, tøsne, slud, hagl
Isslag (underafkølet regn)

Dug dannes, når vanddamp
kondenserer på overflader,
der er afkølet under
dugpunktet
Rim dannes, når vanddamp
går direkte over på
krystalform
Dug og rim dannes i højtryksvejr
med stor udstråling og
vindstille
Dug og rim

Tåge og dis
Når sigtbarheden er nedsat til under 1.000 meter
Afkølingståge
- udstrålingståge (landtåge, næsten vindstille)
- advektionståge (havtåge, varm og fugtig luft
over kold vand)
Fordampningståge
- fronttåge (langs varmfronten)
- sørøg (havtåge, kold luft over varmt vand)
Tåge opløses af: sol, vind, regn