Living the brand” som en brandorienteret dialogisk praxis:

skylder jeg en stor tak for altid at lade undringen og humoren følges ad og dermed for at have vist
mig det bedste af forskningsverdenen. Esben Karmark og Anne Marie Pahuus har bidraget med
værdifuld kritik som opponenter ved mit afslutningsseminar. Også mine kollegaer på CBS har
været gode dialogpartnere undervejs, og jeg skylder en særlig tak til Line Gry Knudsen, Thomas
Sønderskov og Louise Rygaard Jonas. Finn Thorbjørn Hansen, Jesper Rasmussen, Kristina Halmøe
har bidraget væsentligt til diskussionen om anvendelse af sokratiske dialoger i moderne
organisationer. I TDC har en række personer medvirket til projektet. Det gælder tidligere koncern
direktør Henriette Fenger Ellekrog og sektionschef Agi Csonka, der foranledigede projektets
igangsættelse, HR-direktør Camilla Brehm Suhr, der fulgte projektet til dørs, og Susanne Godsk
Funch. I Yousee er det især Lene Krogh Hedemann, Jesper Villadsen, Erik Andersen og Niels
Brejning, som alle stillede informationer, viden, dem selv og deres engagement, samt ressourcer til
rådighed for eksperimenterne i Yousee, og ikke mindst de kundeservicemedarbejdere, der har
deltaget i eksperimenterne og herigennem har bidraget med uvurderlig viden til afhandlingen.
Dialogen er et frit rum, der både kræver og giver energi og overskud. Min mand og vores datter
Frederikke har i deres blotte væren, været min væsentligste kilde hertil i hverdagen. Der er ikke den
tankemæssige frustration, der ikke kan overvindes, når man ser på sine elskede. På samme vis har
min dejlige store familie og vennekreds som altid bakket op og været frirum for udfoldelse i det
hele taget. Kort efter at forskningsprocessen blev igangsat, mistede jeg min elskede mor. Selv om
der umiddelbart er tale om begivenheder, der i deres betydning ligger så uendeligt langt fra
hinanden, så er de forbundet i min erindring, bundet til hinanden af de eksistentielle og etiske
perspektiver og tankestrømme, som de begge er udtryk for og giver anledning til. Jeg savner hende
og savner at blive til i hendes blik. Men jeg glædes samtidig over alt det, der var imellem os, som
jeg bærer med mig som min egen smukke erfaring af, at vi er hinandens Anden – og at vi kan tale
sammen. Min familie, mine venner og alle de, der har bidraget med deres stemmer i
forskningsprocessen, har endnu engang bekræftet den erfaring: at fællesskaber skabes af
praksiserfaringer og bygger på tro og håb – og kærlighed. Dialogerne har været. Det skrevne er mit
valg af sprog, min stemme og mit an-svar – og dermed en tanke, der kan og skal tænkes videre fra.
God læselyst!
Herlev, marts 2009