Living the brand” som en brandorienteret dialogisk praxis:

teknikker, der har til hensigt at få medarbejderne til at leve brandet ud. Hvis vi taler om, at noget
skal være en del af organisationens blod og hjerte og leves, så åbnes der op for en anden social
kompleksitet, som har betydning for den måde, hvorpå forandringer og interventioner tænkes,
igangsættes og virker. De metodologiske konsekvenser viser sig som en kritik af ovenstående
corporate brandingteori og af idéen om ”living the brand”, der skrives frem i afhandlingens kapitel
2 og 3. Kritikken bidrager til en skærpelse og en reformulering af forskningsspørgsmålet, som
samtidig åbner op for en anden vej ind i feltet, der oplyses ved at hente inspiration fra den
fænomenologiske hermeneutik. Den fænomenologiske hermeneutik er repræsenteret ved Hans-
Georg Gadamer (1900-2002) og Hannah Arendt (1906-1974) og udgør sammen med den russiske
filosof og litteraturteoretiker Mikhail Bakhtin (1895-1975) den triade, som træder i karakter i
afhandlingens overordnede metodologi og metode, men også i udvikling af en praktisk metode til
intervention i den interne brandingproces. Metodediskussionen er således ikke et særskilt og
uafhængigt afsnit i afhandlingen, men en integreret del af forskningen. Jeg har derfor fundet det
mest hensigtsmæssigt, at introducere og diskutere corporate brandingteorien i kapitel 2 og
præsentere metodologi og metode efterfølgende i kapitel 3 og 4. Lad os derfor først se nærmere på
corporate brandingteorien.
23