Specialdagtilbud Skovbrynet_Lokalrapport (pdf 3 MB) - Aarhus.dk

loKalrapport
Kvalitetsrapport
for Specialdagtilbuddet Skovbrynet
2011
kvalitetsrapport

2
kvalitetsrapport 2011
indhold
kort om kvalitetsrapporten for 2011
beskrivelse af dagtilbuddet
Siden sidst
forældresamarbejde
Forældrenes tilfredshed med samarbejdet
læring og udvikling
Forældrenes tilfredshed
trivsel og sundhed
Forældrenes tilfredshed
rummelighed
Forældrenes tilfredshed
dagtilbudsbestyrelsens kommentarer
3
4
5
12
13
15
16
17
18
19
20
21
skovbrynet

3
Kort om Kvalitetsrapporten for 2011
Denne rapport er 3. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering
for dagtilbud i aarhus kommune.
aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal
udgøre et systematisk og sammenhængende redskab
til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års
området. rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst
mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den
politiske beslutningsproces.
kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab
til udvikling og dialog. rapporten følges op af en kvalitetssamtale
i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets
ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere.
ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger
blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere
udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat
en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne
vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale
udviklingsplan.
Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet
er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i
det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de
samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet.
kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet
og Børn og Unge-forvaltningen. oplysningerne
i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende
databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning.
kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer
fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet.
alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar
for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet.
Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for
dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes
et teknisk bilag.
lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det
arbejde, der leveres i dagtilbuddet.
Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende
oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og
ressourcer.
Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder
osv.
baggrundsoplysninger om dagtilbuddet
specialdagtilbuddet skovbrynet ligger
i det geografiske område, som i Børn
og Unge går under navnet område
skanderborgvej.
Dagtilbuddet består af følgende
enheder:
Nygårdsvej
Skovbo
Troldehøj
Terapien
Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i
dagtilbuddet.
Børn i alderen 3 år - skolestart er
indskrevet i dagtilbuddet.
Af børnene i dagtilbuddet har en
anden etnisk herkomst end dansk.
Af børnene i dagtilbuddet har et
handicap.
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet
5
43
21,7%
100%
Specialdagtilbuddet Skovbrynet
Hestehavevej 10
8270 Højbjerg
tlf.: 8713 8093
Dagtilbudsleder: Bjørg pugholm
e-mail: bjpu@aarhus.dk

4
besKrivelse af dagtilbuddet
Sådan er vi:
skovbrynet er et dagtilbud for børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
serviceloven § 32 og Dagtilbudsloven § 36.
Skovbrynet har 46 børn fordelt på tre afdelinger med hver sin målgruppe.
afdeling Skovbo er normeret til 14 +2 børn med autismespektrumforstyrrelser, to af pladserne er
specialpædagogiske behandlingspladser.
afdeling troldhøj er normeret til 20 børn med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk
funktionsevne.
afdeling nygårdsvej er normeret til 11 børn med aDHD eller lignende vanskeligheder.
afdeling Skovbo’s målgruppe
Børn i alderen 0-6 år med autismespektrumforstyrrelser (asF), der indebærer, at børnene for at
kunne udvikle sig optimalt har behov for støtte, behandling m.v. i form af en individuel tilrettelagt
specialpædagogisk indsats i et visualiseret, struktureret og skærmet miljø.
afdeling troldhøj’s målgruppe
Børn i alderen 0-6 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, der
indebærer, at børnene for at kunne udvikle sig optimalt har et særligt behov for støtte, behandling
m.v. i form af individuel tilrettelagt specialpædagogisk indsats i et skærmet miljø. Børnene har
også behov for behandling i form af fysio-, ergo- eller musikterapi.
afdeling nygårdsvejs målgruppe
Børnenes handicap befinder sig fortrinsvis indenfor spektret af aDHD eller børn med store opmærksomheds-
og koncentrationsvanskeligheder, der indebærer, at børnene for at kunne udvikle
sig optimalt har behov for særlig støtte og behandling m.v. i form af individuel tilrettelagt specialpædagogisk
indsats, der tager sit afsæt i en kombination af børnehaveliv, indlæring, samt udvikling
af de sociale kompetencer.
Juridisk grundlag
Dagtilbud i henhold til § 32 i lov om social service(Hestehavevej) og § 36 i Dagtilbudsloven (Nygårdsvej).
afdeling terapi
Den 1. Juli 2011 er der etableret en terapi med fysioterapeuter, ergoterapeuter og musikterapeuter.
i terapien er der ansat en afdelingsleder og 7 medarbejdere. terapien skal betjene de to særlige
børnehaver lystruplund og thorshavnsgade samt skovbrynet, afdeling troldhøj.
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

5
siden sidst
udviklingSpunkter
ved vores sidste kvalitetssamtale
aftalte vi i
dagtilbuddet følgende
udviklingspunkter:
opfølgning
som opfølgning
på vores aftaler
har vi…:
1. Børneintra: - kommunikation - forældre/medarbejdere -forælder/forælder
- medarbejder/medarbejder.
2. Nyt koncept for status/udviklingsbeskrivelser.
3. individuelle pædagogiske handleplaner - udvikling af koncept med
fokus på effektmåling.
4. skovbrynet som attraktiv arbejdsplads.
5. Medarbejderkompetenceudvikling - individuelle treårige kompetenceudviklingsplaner.
6. rUll projekter i skovbrynet: - etablering - implementering - uddannelse
– drift.
7. tværfaglighed i afdeling troldhøj.
8. implementering af affolter.
9. evaluering og dokumentation
10. læring og udvikling – kommunikation
11. rummelighed - sociale kompetencer
12. Forældresamarbejde - barnets netværk
Da dagtilbuddet er fusioneret siden sidste kvalitetssamtale, er ovenstående udtryk
for en sammenskrivning af udviklingspunkterne fra de to tidligere dagtilbud.
ad 1.
vi har udvidet brugen af Børneintra (Bi) ved at benytte personaleintra (pi)
som kommunikationsredskab mellem medarbejdere. alle medarbejdere har
modtaget introduktion og nyansatte får introduktion umiddelbart efter ansættelsen.
ligeledes er en del informationer til forældre fra ledelsen sendt ud via
Forældreintra (Fi). superbrugere har deltaget i opfølgnings kursus.
ad 2:
Der foreligger nu et nyt koncept, som er delvist afprøvet på konferencer i foråret
2011 og efteråret 2011, idet vi valgte at de børn, som allerede er beskrevet
efter den tidligere model, ikke skal omfattes af den nye. Dermed er det ikke
alle medarbejdere som har stiftet bekendtskab med det nye koncept.
formålet med nyt koncept er:
et ensartet koncept for afdelingerne.
kortere oplæg (både af hensyn til den tid der går med at skrive og redigere
et oplæg, men også af hensyn til dem der skal læse oplæggene).
større tydelighed i forhold til modtagerne (hvorfor og hvem skriver vi til).
der er udarbejdet:
Generel vejledning til et konference forløb
skabelon: kort udgave
skabelon til at skrive i ..
skabelon til gruppens kommentar
Udvidet vejledning.
skabelon for referatskrivning
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

6
konceptet ligger på børneintra så medabejderne har nem adgang til materialet
på afdelingsmøde i skovbo har det været drøftet, hvordan man afholder konference
(mundtligt oplæg – video – anvendelse af supplerende materiale som billeder, indlæringsmaterialer,
belysende skemaer ( f.eks.: stress – kognigtiv sagsformulering) .
i forhold til selve konferencen er det besluttet og praktiseret at:
kontaktpædagog skriver beslutningsreferat af konferencen.
Bjørg deltager kun i udvalgte konferencer
ad 3.
Der er ikke foretaget direkte ændringer eller udvikling af konceptet udover, at
skabelonen er ensrettet i afdelingerne skovbo og troldhøj. Der er ikke foretaget
evaluering af konceptet. eftersom der nu er 3 afdelinger med børn, er der et behov
for at se på de nuværende koncepter og harmonisere dem, hvis det giver mening.
vi forestiller os, at det bliver aktuelt, når der er ansat nye pædagogiske ledere i
troldhøj og Nygårdsvej.
ad 4:
seminar den 11. og 12. Januar 2010, hvor vi satte den fremtidige arbejdskultur og
organisering til debat og under lup, med henblik på at rationalisere ressourceforbrug
for at forbedre arbejdsvilkår for medarbejdere og ledere. Herefter har vi
implementeret følgende ændringer:
Besluttet at dagtilbudsleder er i højere grad ”udenrigsminister” og deltager
ikke som udgangspunkt i konferencer vedr. børn. De pædagogiske ledere leder
konferencerne.
Besluttet at, kontaktpædagog skriver referat, som er ændret til et kort beslutningsreferat.
Besluttet at, de pædagogiske ledere deltager ikke længere i hjemmebesøg som
udgangspunkt.
Besluttet at, afdelingsmøderne er rykket frem, så der spares på personaletimer.
Udarbejdet nyt koncept for status/udviklingsbeskrivelser er i implementeringsfase
(kortere i omfang).
ad 5
i skovbrynet er der udarbejdet kompetence- og kursuspolitik.
i forhold til målgrupperne er det defineret, hvilken grundlæggende viden medarbejderne
skal have..
Skovbo: eksempelvis teacch, krap og peCs
troldhøj: eksempelvis vikoM uddannelse og neuropædagogik.
nygårdsvej: eksempelvis(plan B , specialpædagogis diplom, teaCCH, peCs*
*teacch: treatment and education of autistic and related communication handicapped
children
krap: kognitiv ressourcefokuseret anerkendende pædagogik
peCs: picture exchange communication system
vikoM: videncenter for kommunikation ift. børn med multible funktionsnedsættelser
plan B: samarbejdsbaseret problemløsning (ross W. Greene)
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

7
Model for arbejdet med kompetence udvikling i Skovbrynet:
lUp mål
organisations udvikling - lige år.
ledelsen udarbejder lUp hvert andet år. Medarbejderne inddrages på fælles personalemøde
eller afdelingsmøde marts/april samme år med henblik på at give input
til kommende fokusområder i lUp.
GrUs projektbeskrivelse med afsæt i lUp. – Ulige år forår.
pædagogisk eller organisatorisk udvikling i gruppen, med aftalte ansvarsområder
for gruppen og de enkelte medarbejdere.
MUs mål kompetenceudviklingsplan – Hvert år november.
Medarbejderens forpligtelser og udvikling fagligt og personligt, i forhold til mål.
”store MUs” afholdes hvert 2. år i ulige år, hvor der er defineret udviklingsprojekter
via GrUs i foråret. Her gennemgås medarbejderens kompetenceudvikling grundigt
i samtale med nærmeste leder.
i lige år afholdes ”Mini-MUs”, hvor det er muligt at justere og evaluere mål og indskrive
udviklingsmål i kompetenceplanen i forhold til ”GrUs-projekter”.
ad 6
MinirUll projekter i skovbrynet:
legepladsomlægning i afdeling Skovbo.
Der er udarbejdet evalueringsrapport pr. 30.06.2011.
i dag fremstår legepladsen med flere naturlige afskærminger ved hjælp af beplantninger
og legeredskaber. Det indbyder til fælles leg i store eller mindre grupper,
men levner også plads til rolige områder, hvor det enkelte barn kan holde en
pause og finder ro til at fordybe sig. De forskellige områder inspirerer til forskellige
udfoldelser: cykelbane – balance – sandkasse leg/butik - musik – legehus – tumle/
rulle bakke m.v.
sansehaven på afdeling troldhøjs legeplads blev indviet i forsommeren 2011. Beplantningen
er forskellig og for dele af den, vil der gå 2-3 år før det er vokset til. Der
er plantet roser, blomster- og frugtbuske, krydderurter m.m. Der er udarbejdet en
plan for vedligeholdelse, som dels forestås af pedel og i det daglige af de pædagogiske
medarbejdere. sansehaven er let tilgængelig fra alle sider og med det indbyggede
stisystem kan børnene cykle eller køre forbi i kørestol.
Sanserummet på Hestehavevej står nu nyindtrettet med inspiration og tanker fra
“snoezel-teorien). Her har 2 videnspersoner forestået introduktion i brugen af rummet
til medarbejderne på Hestehavevej. Der er udarbejdet regler og retningslinier
her for. Der er udarbejdet en udførlig beskrivelse af de enkelte fysiske sansestimuli
som rummet indeholder og hvilke sanser de stimulerer.
ad 7.
Fælles temadag om tværfaglighed og samarbejde, som blev afholdt juni 2010 blev
evalueret på afdelingsmøde i troldhøj august 2010.
Ny terapiafdeling er etableret under skovbrynet juli 2011.
ad 8.
implementering af affoltermodellen i afdeling troldhøj er godt på vej. November
2010 blev der afholdt en temadag for pædagoger og terapeuter med affolterkonsu-
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

8
lent fra Hammel Neurocenter. Her blev elementer af modellen præsenteret, som
børnene i troldhøj kan profitere af. efterfølgende har der været planlagt og udført
intensive forløb med enkelte børn som en tværfaglig indsats, ligesom fysioterapeuterne
har givet vejledning til pædagogerne i dagligdagen, vedrørende de
principper i modellen, som alle børnene har gavn af.
udviklingspunkterne 9-10-11 og 12 relaterer sig til kvalitetssamtale på nygårdsvej
ad 9
Der evalueres til stadighed på børnenes udvikling dels i barnets individuelle
udviklingsplan, der er grundlaget for den specialpædagogiske indsats samt ved
gruppemøderne.
indsatsområde siden sidst
effekten af indsatsen herunder indikatorerne på om det har en effekt eller ej
Nye tiltag for barnet
vi benytter os af dokumentation i form af skema ex. i forhold til konflikter.
eksempel: vi havde en dreng med aDHD med meget udadreagerende adfærd
samt mange voldsomme konflikter i løbet af dagen. Det var nødvendigt at benytte
magtanvendelse for, at han ikke gjorde skade på sig selv eller andre. Der blev lavet
en kortlægning af konflikterne, og der blev lavet en udførlig plan for, hvordan konflikterne
skulle tackles. rammerne blev meget tydelige for barnet. effekten skulle
være at konflikterne skulle minimeres og barnet skulle opleve, at det gav andre
muligheder for positive relationer.
ad 10
De forskellige kommunikationsformer er blevet beskrevet og diskuteret i personalegruppen
på et afdelingsmøde i december 2010.
ad 11
sociale kompetencer eller udvikling af evner til relation, er et stadigt fokusemne.
Børnenes store behov er positive relationer til andre børn og voksne. Den målgruppe,
der er på Nygårdsvej har alle store vanskeligheder med at indgå i konstruktive
relationer. vi har fokus på relationspædagogikken, herunder bevidsthed
om barnets vanskeligheder med de eksekutive funktioner, og vi arbejder med
strategier i forhold til at lære børnene positivt samvær/leg med andre. eksempelvis
turtagning, positiv kommunikation, regellege, aflæsning af sindstilstande.
2x om ugen har flere af børnene samvær med børn fra andre institutioner i form
af regellege i hallen i Holme søndergård og svømning i lyseng med Dii kometen.
ad 12
vi har udviklet på barnets individuelle udviklingsplan så forældrenes indflydelse
på planen er blevet tydeligere.
Forældrene får tilbudt at barnets netværk deltager en gang årligt til et møde om
barnet.
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

9
reSultat
resultatet af
vores opfølgende
arbejde med udviklingspunkterne
har i særlig grad
vist sig ved…:
ad 1.
Medarbejdere er fortrolige med brugen af beskedfunktionen i pi og anvender
den dagligt. informationer fra ledelsen modtages via denne. Dagsordner,
referater m.v. sendes via pi. ved at bruge samlemappesystemet anvendes disse
til videndeling på tværs af såvel de enkelte afdelinger som hele skovbrynet. Det
betyder, at faglig viden i højere grad bliver formidlet, hvilket viser sig ved, at
der spørges ind til materialet og der herved indhentes inspiration til praksis.
ad 2:
vi dagsordensætter evaluering af konceptet før vi skal i gang med efterårskonferencerne
i 2012, til den tid vil flertallet af medarbejderen have afprøvet det
nye koncept.
evalueringen vil bl.a. omfatte følgende punkter:
er det hensigtmæssigt med et fælles koncept for alle afdelinger ( Nygårdsvej
er kommet til)?
er der rettelser til opbygningen af oplæggene?
Hvorledes fungerer det i forhold til terapiens bidrag ( hovedsageligt afdeling
troldhøj)?
er det lykkedes os at forkorte oplæggene?
referater
Bjørg og konferencer
konferencer – hvordan? er der behov for koncept herfor?
i forhold til behandlingskonferencerne i skovbo,. er konceptet for omfangsrigt?
Mangler der noget?
vi har altid fået meget positive tilbagemeldinger på vores konferencer (oplæg
såvel som møderne). i den forløbne periode har vi forsat fået positive tilbagemeldinger.
Direkte adspurgt hos både medarbejdere og samarbejdspartnere,
bemærkes det knapt, at vi har ændret konceptet.
ad 3.
Der udarbejdes individuelle handleplaner ud fra nuværende koncept som beskriver
mål, succeskriterier, og metode.
ad 4:
i trivselsrapport scorer skovbrynet 78 point ift. attraktive arbejdspladser og 77
point på trivsel.
Mindreforbrug af ledertimer til konference har frigjort ressourcer til andet nødvendigt
arbejde (f.eks. har fusion og oprettelse af terapi taget ledertid).
organisationsændringerne har mest haft effekt på lederdelen. vi har endnu
ikke evalueret ift. medarbejderændringer.
evaluering ift. nye koncepter for status/udviklingsbeskrivelser udskydes til forår
2013, da alle medarbejdere skal have afprøvet og forholdt sig tilkonceptet.
ad 5
en meget kompetent medarbejdergruppe, der er veluddannet indenfor det specialpædagogiske
område og indenfor deres målgruppe. Det ses i det daglige
i forhold til den pædagogiske indsats. Det kommer til udtryk på eksempelvis
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

10
handleplansdage og konferencer. Det ses, når medarbejderne underviser/formidler
på konferencer og kurser. Det ses på medarbejdernes skriftlighed. Forældretilfredshedsbesvarelsen
bekræfter det i høj grad.
ad 6:
på legepladsen kan det for nogle børn med autisme være en kolossal udfordring
at “placere” sig i de ustrukturerede omgivelser, hvor rammerne kan være
utydelige, og de andre børn kan synes uforudsigelige i deres leg/ løben rundt. vi
oplever, at den nyindrettede legeplads, hjælper børnene til at magte at være i uderummet.
Der er børn, som finder deres hjørner, men efterhånden bevæger sig ud
der fra. Flere børn tager selvstændigt initiativ til fælles leg i de små afgrænsede
områder f. eks omkring rytmeområde, sandkassen, balance/motorik afdelingen..
legepladsens indretning med let tilgængelige og sjove udfordringer understøtter
sansemotorisk træning med det enkelte barn, og pædagogernes muligheder for at
sætte nogle positive og indbydende rammer for legetræning med børnene.
Sansehaven bruges dagligt og rummer forskellige muligheder for aktiviteter –
også afhængig af årstiden. Børnene søger selv dertil, og vi ser, at detaljerne i
flisebelægningen optager dem, ligesom højbedene nærmest inviterer børnene til
at røre, dufte, smage og lege med jorden. Da haven var nytilplantet, var det vigtigt,
at vande de nye planter, og det blev hurtigt et hit at være med til for mange af
børnene. vi ser, at børnene på såvel de voksnes, men også eget initiativ går på opdagelse.
Børnene i troldhøj befinder sig alle på et tidligt udviklingsniveau, hvor de
sansemæssige stimuli har betydning for den videre udvikling. Med sansehavens
forskellige rum, er der skabt gode muligheder for at sætte pædagogiske rammer
for læring og udvikling.
Sanserummet bliver nu anvendt med de beskrevne retningslinjer og de forskellige
sansestimuli funktioner. Det betyder, at der forinden man går med et barn ind i
rummet, har gjort sig pædagogiske overvejelser om, hvad det er, man vil opnå i
forhold til det enkelte barn, og hvordan man bedst kan tilgodese barnets behov
den pågældende dag.
rummet har også vist sig særdeles anvendeligt i forhold til at hjælpe børn, der
har brug for arousalregulering.
ad 7
Det tværfaglige samarbejde er styrket i og med terapeuter og pædagoger samarbejder
om at opstille fælles mål. Der afholdes jævnligt pædagog/terapeut møder.
Der er planlagt med ét møde hver 4. uge i hver gruppe.
arbejdet med implementering af affolter-modellen har bidraget positivt til samarbejdet.
etablering af selvstændig terapiafdeling i skovbrynet har betydet, at processen for
udvikling af det tværfaglige samarbejde har ændret sig .
ad 8
anvendelse af elementer fra affolter-modellen finder sted i den daglige praksis.
Flere pædagoger giver udtryk for, at modellen giver mening i forhold til at støtte
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

11
det enkelte barns udvikling. i praksis ses det, at de pædagoger, som har medvirket
i de intensive individuelle forløb med enkelte børn også anvender deres viden
i forbindelse med planlægning og udførelse af dagligdags aktiviteter. konkret ses
det, at flere børn har fået sidestøtter til trip-trap stole, at der ikke er hynder på alle
pusleborde og der findes “pacs” forskellige steder i afdelingen.
ad 9
vedrørende eksemplet: Målet blev nået – indikatorerne var:
Dage med ingen konflikter eller kun en enkelt
Barnet kan bremse sin frustration så det ikke udvikler sig til konflikt
Barnet kan sige fra overfor andre børn, der opfordrer til uhensigtsmæssig
adfærd.
Barnet tilkendegiver glæde i relationer med andre
ovenstående eksempel på en tydelig pædagogisk ramme, er blevet evalueret i
hele personalegruppen på Nygårdsvej og har givet anledning til ændring af praksis
i forhold til konflikthåndtering.
ad 10
kommunikation er til stadighed et område, der fokuseres på da det er centralt for
udvikling af barnets sociale kompetencer. personalet oplever at børnenes evner til
kommunikation udvikler sig fortsat i den tid de er i dagtilbuddet.
ad 11
Flere af børnene visiteres desværre så sent, at de kun er knapt et år på Nygårdsvej.
Det er tydeligt, at jo længere tid børnene får til at lære strategier til at begå
sig, jo større effekt har det. vi har de sidste par år haft 3 børn, der imod alle odds,
er blevet inkluderet i et almindeligt skoletilbud med støtte. Dette er et tydeligt
eksempel på resultatet af flere års arbejde med barnets sociale kompetencer.
ad 12
Forældrene byder ind med ønsker om at arbejde med specifikke problemstillinger
i forhold til barnet.
Møderne med barnets netværk er stadig i sin begyndelse. Her tænker jeg at det
igen spiller ind at vi får børnene så sent. Det tager tid at opbygge et tillidsforhold
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

12
forældresamarbejde
Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende:
”Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende
og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for
børn og unges trivsel, læring og udvikling.”
Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og
udvikling. Børn og Unge har helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og
unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former.
når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt
fokus på…
inddragelse og dialog
troværdighed
Møde forældrene med respekt og anerkendelse
at være lydhøre og aktivt lyttende
God introduktion
at få fagligheden afstemt med forældrenes værdier, ønsker og ressourcer
lære familierne og deres netværk at kende
Forældrerollen i forhold til at have et barn med handicap
vejledning med henblik på at binde barnets arenaer sammen
Formidle, hvor der kan hentes støtte udover vores mulighed
at være fleksible ift. at få forældrenes hverdag til at hænge sammen
Som resultat ser vi, at…
positiv feed back i forældretilfredshedsundersøgelse
tillidsfulde forældre
stor opbakning til traditionsfester og temaundervisning
opbakning til medarbejdernes faglige udvikling (Bestyrelsen prioritering af ressourcer, opbakning
til handleplansdage, temadage m.m.)
opbakning ift. til ”ferielukning”
anerkendelse fra forældre i form af tilbagemeldinger, mundtlige og skriftlige
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

13
forældrenes tilfredshed med samarbejdet
Delmål:
eftersom forældresamarbejdet har så stor betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling, er
det vigtigt at forholde sig til forældrenes oplevelse af kontakten til dagtilbuddet. Men det er ligeledes
væsentligt, at spørge til deres oplevelse af at blive inddraget og ikke mindst hørt i spørgsmål og beslutninger
vedrørende deres barn og forholdene i institutionen.
andelen af forældre til børn i
dagtilbuddet, der er ’tilfredse’ eller
’meget tilfredse’ med…:
Dagtilbuddet
2007
Dagtilbuddet
2009
dagtilbuddet
2011
kommunen
2011
...den daglige kontakt til personalet/dagplejeren - - 92,7 % 80,0 %
...inddragelsen af forældre i beslutninger
vedr. pasningstilbuddet.
Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse.
andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,
der er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med
inddragelsen i spørgsmål vedr…:
- - 83,8 % 66,7 %
Dagtilbuddet
2007
Dagtilbuddet
2009
dagtilbuddet
2011
kommunen
2011
...deres barns trivsel - - 97,6 % 77,4 %
Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse.
”Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde”.
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

Kvalitetsrapport for Skovbrynet 2011
14
et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor,
at aarhus kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver
part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget
bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse.
andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,
der er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med …:
...deres eget bidrag til samarbejdet med
pasningstilbuddet
Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse.
Dagtilbuddet
2007
Dagtilbuddet
2009
dagtilbuddet
2011
kommunen
2011
- - 95,0 % 83,2 %
aarhus kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever
et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %.
andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,
der er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med …:
…samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem
alt i alt.
Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse.
Dagtilbuddet
2007
Dagtilbuddet
2009
dagtilbuddet
2011
kommunen
2011
- - 95,1 % 84,9 %
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

15
læring og udviKling
Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende:
”Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer,
der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/
dannelsesforløb.”
i aarhus kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget
opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger.
Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret
indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. læring og udvikling
sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder.
når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på…
at undersøge barnets udviklingsniveau ift. de forskellige funktioner
arbejde med at udvikle kvaliteten af barnets relationer
Have fokus på barnets måde at opleve, føle, tænke og handle på
at se efter barnets initiativer, ressourcer og hvad der motiverer
individuelle handle/udviklingsplaner (ipH) ift. barnets nærmeste udviklingszone og særlige
udfordringer
trivsel og glæde som forudsætning for udvikling
Som resultat ser vi:
at den mindste ændring gør en forskel. vi ser det i ipH og status/udviklingsbeskrivelser
Udvikling via forskellige tests som eksempelvis kuno Beller, pep
Flere relationer og færre konflikter (har ikke lavet registreringer)
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

Kvalitetsrapport for Skovbrynet 2011
16
forældrenes tilfredshed
andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,
der er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med
pasningstilbuddets evne til at.…:
Dagtilbuddet
2007
Dagtilbuddet
2009
dagtilbuddet
2011
kommunen
2011
… udfordre det enkelte barn - - 94,9 % 70,2 %
Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse.
andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,
der er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med
pasningstilbuddets evne til at.…:
Dagtilbuddet
2007
Dagtilbuddet
2009
dagtilbuddet
2011
… lære deres barn at give udtryk for sine egne behov - - 90,0 %
… stimulere deres barns udvikling - - 95,1 %
… stimulere deres barns kreativitet og fantasi ud fra barnets
særlige forudsætninger
Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse.
- - 92,5 %
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

17
trivsel og sundhed
Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende:
” Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har
en god opvækst og udnytter egne potentialer.”
sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges
hverdag i aarhus kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt
at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov.
når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på…
trivsel som forudsætning for udvikling
Forudsigelighed via rammer og struktur
at hjælpe børnene med at skabe relationer
at lære børnene legens spilleregler og støtte i legen
Fokus på kost. Hyppige måltider ( bl.a. på baggrund af ny viden om hjernens udvikling)
Frisk luft
tilfredse, engagerede og glade voksne som forudsætning for børnenes trivsel og sundhed
Som resultat ser vi, at…
Færre og mindre affektudbrud
Mere energi ift. aktiviteter
Børn, der gerne vil i børnehave – stort fremmøde
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

18
forældrenes tilfredshed
Delmål:
at blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn og unge udvikler sig til glade og
robuste voksne. en vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for
barnet.
andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,
der er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med
pasningstilbuddets.…:
Dagtilbuddet
2007
Dagtilbuddet
2009
dagtilbuddet
2011
kommunen
2011
… deres barns trivsel i dagtilbuddet - - 97,6 % 92,2 %
… personalets evne til at få deres barn til at
føle sig tryg og glad, ud fra barnets særlige
forudsætninger
Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse.
” Børn og unge trives, er robuste og har selvværd.”
- - 97,6 % -
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

19
rummelighed
Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende:
” Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager
personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår
sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i
samfundet som demokratiske medborgere.”
når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på…
relationsdannelse
Øge barnets udvikling af sociale kompetencer
turtagning – lære at vente på hinanden (kommunikation)
at der er en verden udenfor børnehaven, som vi skal være deltagere i
eksempelvis lære at køre med bus og gå i almindelig svømmehal
med ”normale” institutioner (primært Nygårdsvej)
Som resultat ser vi, at…
Børnene kan over tid fungere i sociale sammenhænge eksempelvis morgensamling
Børnene udvikler mestringsstrategier, der gør, at de kan være i samme rum f.eks. kan deltage i
et fastelavnsarrangement med støtte og guidning
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

20
forældrenes tilfredshed
sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre – for eksempel i venskaber
og gruppesammenhænge. sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. anerkendelse
fra andre har stor betydning for barnets eksistens som socialt individ.
andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,
der er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med
personalets indsats for at.…:
… udvikle deres barns evne til at skabe relationer og
kommunikere.
Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse.
andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,
der er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med
pasningstilbuddets indsats for at .…:
… skabe kontakt mellem deres barn og de øvrige børn ud fra
barnets særlige forudsætninger
… skabe meningsfulde og gode relationer mellem deres barn
og andre børn, ud fra børnenes særlige forudsætninger
Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse.
Dagtilbuddet
2007
Dagtilbuddet
2007
Dagtilbuddet
2009
Dagtilbuddet
2009
dagtilbuddet
2011
- - 92,3 %
dagtilbuddet
2011
- - 90,0 %
- - 90,0 %
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet

21
dagtilbudsbestyrelsens kommentarer
Bestyrelsen har ingen kommentar til rapporten.
kvalitetsrapport 2011 skovbrynet