PDF uden ophavsretligt beskyttede sider - Peter Havskov Christensen

Materialesamling til edb-revision
x19 Et anpartsselskab ledes af en direktion eller af en bestyrelse eller af s˚avel en direktion som en
bestyrelse. Har selskabet kun ét ledelsesorgan (direktion eller bestyrelse), udøver dette de samlede ledelsesopgaver,
der tilkommer bestyrelse og direktion. Har selskabet begge organer, er bestyrelsen det øverste
ledelsesorgan, der træffer beslutninger om dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen
udøver den daglige ledelse. De personer, der udgør selskabets ledelse, skal være myndige og m˚aikke
være under værgem˚al efter værgem˚alslovens x5 eller under samværgem˚al efter værgem˚alslovens x7.
Stk. 2. Anpartsselskaber skal have en bestyrelse, n˚ar de er omfattet af x22, stk. 1 eller 2, om medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse p˚a suppleanter for
disse.
3.2 Bogføringslovgivningen
Bestemmelser om bogføring findes i “Bogføringsloven” og “Bogføringsbekendtgørelsen”. Bogføringsvejledningen
giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bidrag til fortolkning af bogføringsloven og -bekendtgørelsen.
3.2.1 Bogføringsloven og -bekendtgørelsen
Den gældende bogføringslov 1 er meget overordnet og størstedelen af pladsen er anvendt p˚a en oplistning af
hvem der er bogføringspligtige. Der er dog blevet plads et krav om at forretningsbøger skal føres p˚a en ordentlig
og betryggende m˚ade og opbevares i 5 ˚ar. Endvidere indeholder loven straffebestemmelser 2 og ikrafttrædelsesbestemmelser.
Der er ikke i loven konkrete krav til bogholderi eller edb-anvendelse. Loven omtales i daglig tale
normalt som “Bogføringsloven”.
Bestemmelserne om hvorledes et bogholderi skal føres og de edb-relevante bestemmelser findes alle i “Bekendtgørelse
om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, ˚arsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale”
3 som i daglig tale normalt omtales som “Bogføringsbekendtgørelsen”.
Kort inden bekendgørelsens udsendelse skrev Aggergren (1990) en artikel i Revision og Regnskab med
titlen “Nu bliver elektronisk arkivering af bogføringen tilladt”. Denne artikel er gengivet p˚a side 20 til side 22.
Af side 22 (Aggergren 1990, side 57) fremg˚ar det, at det i 1990 var nyt at man fremover kunne opbevare alt
bogføringsmateriale i elektronisk form. Aggergren (1990) r˚ader dog til varsomhed, fordi bogføringsbekendtgørelsen
ikke i detaljer omtaler hvorledes et regnskabssystem skal se ud.
De bestemmelser i bogføringsbekendtgørelsen der har størst betydning for edb-anvendelse er:
Kapitel 1
Almindelige regler
Bogføring
x3. Ændringer i regnskabsmaterialet m˚a ikke foretages, medmindre s˚avel det oprindelige indhold som
indholdet af ændringen fremg˚ar af materialet.
x4. Bogføringen skal tilrettelægges s˚aledes, at alle registreringer kan følges til ˚arsregnskabet. ˚Arsregnskabets
tal skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Sammenhængen mellem de
enkelte registreringer og ˚arsregnskabet benævnes i denne bekendtgørelse transaktionssporet.
Stk. 2. Registreringerne og tilhørende bilags- og dokumentationsmateriale skal indeholde de oplysninger,
der er nødvendige til dokumentation af registreringernes rigtighed (kontrolsporet).
Registreringer
x5. Registreringerne skal foretages ved metoder, der sikrer den tidsmæssige rækkefølge i registreringerne
samt fuldstændigheden og holdbarheden af registreringerne.
1 Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. februar 1986.
2 Bøder (b˚ade for fysiske personer og selskaber) medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
3 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990.
16