PDF uden ophavsretligt beskyttede sider - Peter Havskov Christensen

Materialesamling til edb-revision
Figur 1.1: Summary of common computer audit techniqes
Kilde: Chambers and Court (1986, side 118)
IT-udviklingen siden 1986 har bidraget med EDI (beskrevet i afsnit 8.1) og der er nu mulighed for at
sammenholdelse med bilag ogs˚a kan indg˚a i den edb-baserede substansrevision.
Den gode begrundelse, der var for at g˚a fra manuel substansrevision til systemrevision, er m˚aske ikke
længere gældende. Edb-baseret substansrevision kan, hos klienter der anvender nogle former for avancerede
edb-systemer, uden stort tidsforbrug nu give de samme beviser som den oprindelige manuelle substansrevision
gav. Dette uanset hvor store datamængderne er.
Det fremg˚ar af Chambers and Court (1986) at uanset om man vælger metoden substansrevision s˚a vil
resultatet heraf ogs˚a sige noget om systemerne. Det modsatte gælder ogs˚a. Chambers and Court (1986) har
illustreret dette med figur 1.1:
Det som Chambers and Court (1986) ser som direkte og indirekte virkninger af en given kontrol betegnes af
Watne and Turney (1990, side 435-436) som “dual-purpose testing”. Watne and Turney (1990) ser de 2 form˚al
som mere ligestillede. Forskellen mellem de 2 kilder er primært, at Watne and Turney (1990) opfatter det
s˚aledes at revisor tilrettelægger testene for at f˚adækketb˚ade data og kontroller i systemer, hvorimod Chambers
and Court (1986) opfatter den indirekte virkning som en slags “sidegevinst” til det man g˚ar efter.
Eftersom det at p˚ategne regnskabet er revisors primære opgave, m˚a det være mest hensigtsmæssigt at opn˚a
s˚a gode beviser som muligt om regnskabets tal. Figuren viser:
at ved substansrevision sker der direkte efterprøvelse af data (regnskabsinformation) og antydning af
styrker og svagheder i kontroller
at ved systemrevision sker der direkte efterprøvelse af kontroller og antydning af mulige fejl i data.
N˚ar systemrevision har den udbredelse den har, skyldes det formodentlig, at gennemførelsen at edb-baseret
substansrevision endnu ikke har opn˚aet stor udbredelse. Set ud fra figuren virker det ikke umiddelbart logisk,
at vælge den metode (systemrevision) der kun indirekte siger noget om regnskabstallene, hvis ikke metoden er
mere efficient (billigere), s˚aledes at revisor kan teste s˚a mange kontroller, at den indirekte effekt er nok til at
opn˚a begrundet overbevisning om regnskabets rigtighed.
IT-udviklingen giver efterh˚anden muligheder for at gennemføre edb-baseret substansrevision i et omfang
og med en efficiens (prisbillighed), der kan konkurrere med systemrevisionen. Det kan s˚aledes ikke være efficiensen,
der begrunder den fortsatte udbredelse af indgangsvinklen “auditing through the computer”.
De nugældende “god skik-regler” stiller krav til gennemgang og vurdering af systemer. Det kan overvejes
om disse krav kan dækkes af den indikation (indirekte virkning), som substansrevisionen giver om styrker og
svagheder i systemerne. Det forekommer ikke rimeligt, at det revisor primært skal udtale sig om (regnskabet)
kan accepteres dækket indirekte ved valg af primært systemrevision, hvorimod de systemer revisor ogs˚a skal
forholde sig til (jævnfør konkrete bestemmelser) ikke kan accepteres dækket indirekte.
6