PDF uden ophavsretligt beskyttede sider - Peter Havskov Christensen

Materialesamling til edb-revision
I 1992 n˚ar antallet af værtsmaskiner 1 million og ved nettets 25 ˚ars jubilæum i 1994 er antallet af værtsmaskiner tæt
p˚a 4 millioner.
I januar 1997 er antallet af værtsmaskiner n˚aet op over 16 millioner. Kun et ˚ar senere (januer 1998) er tallet oppe p˚a
over 29 millioner.
9.1.2 Teknik: Ingen central styring
Internet har ingen ejere og ingen ledelse. Internet er et internationalt netværk af computere. Omkostningerne ved driften
afholdes af de primære brugere: højere læreanstalter, regeringer samt de kommercielle internetudbydere.
Uanset forandringerne fra det militærprægede ARPANET til dagens mere kommercielle Internet er den grundlæggende
ide om at ingen del af nettet m˚a være uundværlig for helheden stort set bibeholdt. Det betyder blandt andet, at der
ikke kan være en overordnet kontrolfunktion eller et samlet register over brugere eller information.
Herved opst˚ar et af Internettets helt store praktiske problemer. N˚ar en masse information er tilgængelig p˚a en masse
forskellige maskiner, ville det være praktisk med en samlet fortegnelse. Det er p˚a grund af den decentrale struktur ikke
muligt at lave en komplet fortegnelse.
Der findes i stedet søgemaskiner p˚a internettet. Disse søgemaskiner indsamler s˚a meget information som muligt og
lader brugerne foretage søgninger i det. Selv om de p˚a grund af nettets struktur aldrig kan blive komplette, er de en meget
stor hjælp for brugerne. Disse søgemaskiner omtales nærmere i afsnit 9.4.1.
Den decentrale struktur er ogs˚a en enorm styrke. Internettet anses af mange for et af de mest effektive v˚aben mod
censur. Nettets struktur bevirker, at selv om myndighederne visse steder i verden spærrer for materiale de finder uacceptabelt,
s˚a betragter nettet disse spærringer som fejl. Internettet søger at korrigere for denne fejl ved at sende materialet
en anden vej. P˚a denm˚ade kan data der skal overføres fra Danmark til mellemøsten godt g˚a over USA eller Australien.
Grundtanken er, at selv om der er fejl (censur betragtes af Internettet som fejl), skal signalet igennem p˚a en eller anden
m˚ade, hvilket er et enormt problem for udøvere af censur. De amerikanske myndigheder, som p˚aendelomr˚ader er noget
mindre frisindede end vi er i Skandinavien, har s˚aledes ogs˚a problemer med at censurere det Internet, som de selv har
skabt.
Uanset typen af information man vil finde eller stille til r˚adighed p˚a Internettet, s˚a er det nødvendigt at vide lidt om
Internettets navnestruktur, da det ellers er stort set umuligt at finde rundt.
9.2 Services
Services p˚a internettet opdeles normalt efter hvilke protokoller de benytter. De vigtigste services p˚a Internettet er
Email er b˚ade hurtigt og billigt. En email vil normalt bruge mindre end et minut om at n˚a jorden rundt.
De nyere email-programmer er nemme at benytte og email er ikke længere forbeholdt en mindre skare af teknisk
kyndige. Der kan “vedhæftes” bilag til en email. Det betyder, at man kan udveksle filer fra tekstbehandling,
regneark og lignende.
World Wide Web (WWW) benytter HyperText Transfer Protocol (HTTP). Teknikken er blev lanceret i 1991. WWW er
for alvor den service, der har gjort Internettet tilgængeligt for alle.
Det smarte er, at man utrolig nemt kan følge henvisninger til dokument til dokuement. Henvisninger kan være p˚a
tværs af servere, firmaer og organisationer. Man kan henvise til alt hvad der er tilgængeligt p˚a Internet.
News-groups (ogs˚a kaldet Usenet) er Internettets elektroniske diskussionsforum. Diskussion er opdelt i grupper (efter
emne) og der findes over 20.000 grupper.
Hvis man ikke har den specielle software til benyttelse af news, kan man p˚a adressen http://www.dejanews.com/
deltage i diskussionerne ved hjælp af en WWW-browser.
Telnet, som er en af de ældre protokoller, kan populært betragtes som en “forlængelse af tastatur- og skærmkabel”. Du
bruger internettet til at videresende dine tastetryk og modtager skærmbilleder retur. Der er mange anvendelsesmuligheder.
Protokollen anvendes ofte af bibliotekssystemer og andre større databaser. En del af de ting, der tidligere
kun var tilgængelige via Telnet, bliver efterh˚anden tilgængelige via WWW. Normalt er WWW-adgangen væsentligt
lettere at finde rundt i for mindre øvede brugere.
118