Rapport - Århus Statsgymnasiums hjemmeside

Rapport om forsøget: Sprog, IT & Kommunikation
Formelle oplysninger: J.nr.2000-2434-449 - Århus Statsgymnasium - eksamensnr: 252
To-årigt forsøg 2001-2003 med IT blandt følgende 11 sproglærere på Århus Statsgymnasium:
Marianne Warrer(ty,2b), Marianne Thomsen(eng,2x), Ditte Gadegaard(fr,2d), Marietje
Hastrup(sp,2d), Marianne Høgsgaard(ty,2x), Ulla Bønnerup(ty,2a), Helle Richardt(ty,2c),
Inger Meier(eng,2b), Vibeke Müller(sp,2b),Birgit Dengsø(eng,2w) & Ruth Bräuner(fr,2aw).
Forsøget er blevet afviklet i 1. og 2. g i de pågældende læreres klasser.
Baggrund og Formål: øge brugen af IT i sprogundervisningen for at styrke
kommunikationen på fremmedsproget, afprøve IT’s forskellige muligheder i
sprogundervisningen samt inddrage IT-projektor ved mundtlig eksamen, hvis teksten måtte
lægge op til det.
Forsøgets indhold & evaluering:
De 11 forsøgslærere har deltaget i følgende kurser:
a. udarbejdning af hjemmesider og introduktion til Presentation ved lektor Jens Holbech, ÅSG
b. “Nye tider - nye metoder. Fra undervisning til læring og om at sluge kameler” foredrag ved
lektor Ole Lauridsen, Århus Handelshøjskole
c. introduktion til retteprogrammet Markin ved lektor Ole Lauridsen, Århus Handelshøjskole
d “Informationsteknologiens potentiale i leksikalske læringsformer” foredrag ved lektor Lone
Ambjørn, Århus Handelshøjskole
e. introduktion til glosetræningsprogrammet gtPlus ved lektor Lone Ambjørn, Århus
Handelshøjskole
d. kursus i indskanning af billeder, brug af digitalt kamera samt bearbejdning af billeder i
Corel Draw ved lektor, Jens Winther, ÅSG
e. kursus i brugen af Netscape ved lektor Ulla Bønnerup, ÅSG
f. kursus i anvendelse af billeder ved lektor Annemarie Kastberg, ÅSG
Følgende IT-faciliteter er blevet afprøvet:
Klassekonferencer: Alle klasser på ÅSG har en klassekonference. Klassekonferencer er et
fremragende kommunikationsmiddel til lektiegivning, aflevering af skriftligt arbejde,
ændringer i planer, materialecentral i mapper, logbøger i forbindelse med projektarbejde m.v.,
hvor de enkelte grupper har meldt tilbage, hvad de har lavet, hvor langt de var i processen,
hvad de havde givet hinanden for osv. Disse logbøger er blevet rettet og kommenteret af
læreren Desuden kan læreren redigere i konferencen hjemmefra.
Markin: et elektronisk retteprogram til brug for læreren. Eleverne skal sende deres opgaver i
RTF-format. Markin har følgende fordele:1)giver mere udførlige og præcise forklaringer,
2)rettelserne, der hos eleven popper op i form af små ruder, fremtræder mere overskuelige og
læselige end håndskrevne rettelser, 3)giver eleverne lidt flextid m.h.t afleveringstidspunktet,
4)har øget motivationen især hos de elever, der er meget gode til EDB, 5)retteprocessen er
mindre anstrengende for læreren. Man genbruger nogle buttons, der indeholder forklaringer til
standardfejl. Markin giver også mulighed for at skrive individuelt til eleverne via såkaldte
comments 4)nogle lærere oplever det som mindre anstrengende at rette elektronisk end i
hånden og endda hurtigere.
Markin har følgende ulemper:1)ikke alle elever har opkobling hjemmefra, og nogle oplever
det som mere besværligt, 2)fejlene på det dokument, som læreren har rettet, kan ikke ses på et
udprint hos eleven - som lærer kan dette imødekommes via en opsummering af fejlene, som

eleven kan kopiere over i et såkaldt fejldokument, 3)det er tidskrævende for læreren at sætte
sig ind i brugen af Markin, og man bruger tid på at downloade og sende opgaverne, som godt
kan medføre problemer med kompabilitet. Markin kan ikke modtage opgaver med farvet tekst
og store bogstaver. En lærervejledning til eleverne i fransk kan hentes på:
http://intra.aasg.dk/index2.htm/L:\Fransk\Klasserne\2003dfrF\2003dfrF\Vejledning.Markin.afl.htm
GtPlus: et glosetræningsprogram, som dels findes på gymnasiets computere, og som eleverne
kan få installeret gratis derhjemme til selvstudium. Gloseindlæringen foregår som
intervalindlæring - man træner de samme gloser inden for et givent tidsinterval for til sidst at
have gloserne permanent i sit ordforråd. Et for lille ordforråd er ofte en barriere for den
mundtlige udtryksfærdighed. Som en del af en alternativ årsprøve i tysk og engelsk med fokus
på gloseindlæring - specielt adjektiver - lavede klassen en lille database med adjektiver, som
de øvede. Deres vurdering var, at programmet er relativt let at finde ud af, og eleverne var
generelt positive overfor at arbejde med glosetræning. Flere syntes endog at det var sjovt!
Til selvstudium er GtPlus fantastisk, men det kræver en selvdisciplin, som langt fra alle elever
besidder. De har eksempelvis mulighed for at samle et basalt ordforråd omkring teksterne.
Dette ordforråd kan trænes under eksamenslæsningen til en given tekst.
Ulempen ved GtPlus oplever eleverne via arbejdet med indtastningen af gloserne. På ÅSG har
der været problemer med programmet, således at eleverne ikke har kunnet koble sig på
individuelt. For at arbejdet med programmet skal blive en succes kræves det imidlertid, at det
er muligt at arbejde individuelt med det på skolen, ligesom det også burde være muligt
komme ind på skolens individuelle drev hjemmefra og arbejde videre dér
.
Interaktive øvelser hentet fra nettet: er blevet anvendt af de forskellige sprogfag. QUIA,
der tidligere har været gratis at hente ned fra nettet, er bl.a. blevet anvendt af eleverne til
indtastning af nøglegloser med efterfølgende øvelser til træning af disse gloser. Og det med
stort udbytte. Disse øvelser fungerer bedst, hvis de er relateret til en bestemt tekst.
Hjemmesider: såvel lærere som elever har udarbejdet spændende hjemmesider m.h.p.
følgende:
1) projektarbejde el. tværfaglige projekter f.eks som arkiv til projektideer, dagbogsnotater og
præsentation af selve produktet, 2)PowerPoint-shows i htm-format, 3)opgaver til eleverne,
4)orientering om hjemmearbejde, 5)fagrelevante links og billeder m.v.
Kravet om en sproglig korrekt hjemmeside er lærerrigt for eleverne, men de kan komme til at
bruge for megen tid på udarbejdning af en hjemmeside set i relation til det faglige udbytte.
PowerPoint: er let at introducere eleverne til selv at kunne udarbejde. Netop til
presentation/repetition af grammatik med dertilhørende øvelser er dette program et spændende
alternativ, hvad enten det fremføres af eleverne eller læreren. Programmet er også meget
velegnet til mundtlig fremlæggelse på fremmedsproget af et emne, en forfatter, et nyt tema, en
filminstruktør, et billede m.v. Selve koblingen af billede og hjælpegloser er et godt
udgangspunkt for kommunikation på et fremmedsprog. PowerPoint appellerer til flere sanser
på én gang. Disse shows kan derefter kobles til klassens hjemmeside i htm-udgave, så
eleverne kan vende tilbage og gense dem.
Ulempen er, at dagsordenen er sat på forhånd, og at man under afspilningen ikke kan skrive i
programmet.
Billeder i undervisningen: Forsøgslærerne har inddraget billedemateriale for at styrke den
sproglige kommunikation. En klasse i tysk har arbejdet med billedmateriale under følgende

overskrift: Fra skriftlig besvarelse til mundtlig fremlæggelse. Billedet skulle afleveres
sammen med besvarelsen. Den enkelte elevs besvarelse skulle omarbejdes til et mundtligt
elevoplæg om det valgte billede. Eleven skulle formulere tre spørgsmål til klassen i
forbindelse med den mundtlige gennemgang via IT-projektoren, som fungerede fremragende
med dens fine farvegengivelse og lysstyrke. Alle elever holdt oplæg og ledede diskussionen
med de spørgsmål, billedet i øvrigt afstedkom. Langt størstedelen af klassen deltog i
klassediskussionerne på tysk - flere end i forbindelse med den øvrige undervisning.
Internetsøgning: i forbindelse med projektopgaver, PowerPoint-show eller andre opgaver.
Søgningen har bl.a. været på emner, forfattere, kunstnere, geografi, kulturhistorie, avisnyheder
m.v. Elevernes evaluering er her ret entydig: det fungerer godt, hvis de præcist ved, hvad der
skal søges, og hvor de skal søge. En præcis angivelse heraf fra læreren er at foretrække. Ellers
bruges der for lang tid, og det bliver useriøst. Mange fremmedsprogede hjemmesider kan
hurtigt blive sprogligt for svært tilgængelige for vore elever, især i begyndersprogene.
Lærerkonference: Forsøglærerne har oprettet en elektronisk konference, kaldet
SPRIT(SPRog og IT), til intern kommunikation, tillige med en idémappe til IT-baserede
opgaver til gensidig brug og inspiration.
IT ved eksamen: ved sommereksamen 2002 blev der gjort forsøg med brug af IT-projektor
ved årsprøver. Eleverne talte ud fra et powerpoint-show, som de selv havde været med til at
lave angående et selvvalgt emne. Ideen med at lade eleverne tale om et billede med
underliggende gloser er god, fordi det giver en ny og spændende indfaldsvinkel til at holde en
samtale i gang på et fremmedsprog. Ulempen er det tekniske skift, der kræver ekstra tid, og
det er generende at have IT-projektoren stående tændt under eksaminationen. Rent faktisk
burde eksaminationstiden sættes op, men det har vi ikke søgt om.
Ved sommereksamen 2003 meldte skemaplanlæggerne ud, at der i planlægningen af vore
forsøgsklasser ikke kunne tages hensyn til brug af gymnasiets IT-projektorer. Derfor
indstillede vi os på i stedet at anvende farvebilleder til eksamen. Anvendelsen af disse
farvebilleder på papir fungerede godt. Eleverne talte frit om billederne og viste, at de havde
tilegnet sig et relevant ordforråd. Selv de svageste kom ud over referatplanet. Igen burde
eksaminationstiden sættes op, når der tillige inddrages billeder.
Afsluttende evaluering:
Forsøget har givet de 11 forsøgslærere et løft med hensyn til anvendelsen af IT i
sprogundervisningen og åbnet nye muligheder for variation, som har virket motiverende for
eleverne. IT øger muligheden for at styrke indlæringen via sit visuelle medium og
variationsmulighederne. Anvendelsen af IT blandt de deltagende sproglærere er steget
markant.
Det har været en hindring, at gymnasiets har for få PC’ere og kun to IT-projektorer, som
tillige har fungeret ustabilt.
Ruth Bräuner