Hong Kong - Det Danske Hus i Shanghai

Nyt fra 

Danske Sømands- og Udlandskirker 

Nummer 1, 2007 . 4. årgang 

Hong Kong 

Portræt af sømandskirke og menighed 

Pioner til Shanghai 

Pilgrimsvandring 

Derfor skal I støtte 

Liste over 653 indmeldte menighedsråd

SYNSPUNKT 

Globalisering og udlandskirker 

Af generalsekretær Margith Pedersen 

Det offentlige Danmark bør i langt højere 

grad end tilfældet er nu anerkende 

den indsats, som de danske sømands- 

og udlandskirker udfører. Det skal ske 

ved at tage udlandskirkernes rolle i 

globaliseringen alvorligt, samt sikre 

økonomiske tilskud af et realistisk omfang, 

så det dokumenterede behov for 

udlandskirker, præster og rådgivere 

rundt om i verden kan honoreres. 

Religion spiller en større og større 

rolle i verden – og dermed i den globalisering, 

som mange danskere bliver en 

del af, når de rejser ud med danske virksomheder, 

som studerende og på rejse. 

I en tid, hvor religiøse temaer er kilde 

til konflikter, bliver det vigtigt at medtænke 

danske kirker og præster i globaliseringen. 

Efter regeringsudspillet »Den grænseløse 

verden – Udenrigsministeriet og globaliseringen« 

i efteråret 2006 udtaler 

udenrigsminister Per Stig Møller, at »religionen 

var ingen væsentlig politisk faktor 

i 1960-erne, men det er den så sandelig 

nu« (Kronik i Berlingske Tidende, den 

16. november 2006). I globaliseringsanalysen 

sættes der ord på en offensiv udenrigspolitik, 

hvor »målrettede indsatser 

med sigte på dialog og samarbejde mellem 

kulturer« bliver vigtige i fremtiden. 

I oplægget lægges der op til en styrkelse 

af danske repræsentationer og til at 

medarbejdernes mulighed for at indgå i 

dialog med de enkelte lande styrkes på 

alle måder: kultur, religion osv. Lad mig 

i den forbindelse gøre opmærksom på, at 

de danske kirkers tilstedeværelse rundt 

om i verden, er vigtige brohoveder i denne 

henseende. Men der er alt for få! 

Danske kirker og menigheder rummer 

værdifulde muligheder for samlingspunkter, 

hvor det religiøse er naturligt, 

og hvor gudstjenester og kirkelige handlinger 

hører med som en naturlig del af 

fællesskabet. 

Danske folkekirkemedlemmer bibeholder 

deres medlemskab af folkekirken 

ved udrejse fra Danmark. 

Det kan godt være, at det ikke er det 

første, man spørger efter, når en dansker 

udstationeres: er der en dansk kirke? 

Hvor bor præsten? Men dér, hvor der er 

kirker og præster, varer det ikke længe, 

før mange opsøger kirken og tager del i 

Pioner til Shanghai ....................................................................... 3 

Tema fra Hong Kong ............................................ 6-11, 20-23 

Derfor skal I støtte ........................................................................ 12 

Pilgrimsvandring .......................................................................... 16 

Indmeldte menighedsråd .............................................................. 28 

2 

INDHOLD 

arbejdet, møder andre, 

– bruger måske 

kirken til besindelse 

på egne værdier og 

ståsted. 

Dertil kommer, at de danske kirker og 

deres medarbejdere, præster, assistenter 

ved sømandskirker og en lang række frivillige 

opfylder en række værdifulde funktioner 

ud over de specifikt kirkelige: 

– Velfærdstjeneste i forhold til søfartserhvervet. 

– Fængsels- og sygebesøg og støtte til 

nødstedte danskere i udlandet. 

– Kirkelig krise- og katastrofeberedskab 

ved naturkatastrofer, terroranslag og 

ulykker. 

– Kulturel formidling og sociale mødesteder 

for danskere i udlandet. 

– Ungdomsrådgivning ved særlige kirker. 

Jeg har besøgt mange kirker og set, hvor 

fornemt et samarbejde der er mellem ambassader, 

generalkonsulater, konsulater 

og kirker – og mellem de medarbejdere, 

som er ansat de respektive steder. Det er 

sådan, det skal være! Til glæde og gavn 

for de tusindvis af danskere, der er væk 

fra Danmark i en periode af deres liv. 

Opgaverne, som nævnt ovenfor, og 

som løses af de danske kirker, er opgaver 

på statens og folkekirkens vegne. 

Tilbage står, at denne indsats bør anerkendes 

af det offentlige Danmark med 

tilstrækkelige og forøgede tilskud, der: 

– tager udlandskirkernes rolle i globaliseringen 

alvorligt 

og 

– sikrer økonomiske tilskud af et realistisk 

omfang, så det dokumenterede behov 

for udlandskirker, præster og rådgivere 

rundt om i verden kan honoreres. 

I betragtning af udhuling af de offentlige 

tilskud i forhold til de bevilgede stillinger 

samt de nye opgaver, som står for, 

haster det. 

Privat indsamlede midler, som er i 

størrelsesordenen flere millioner kr. årligt, 

bruges til at dække mankoen i bevillingerne 

i forhold til det allerede aftalte 

antal stillinger. Det er uholdbart, og det 

truer det nuværende aktivitetsniveau og 

de nuværende – og i forvejen alt for få 

– kirker; og det blokerer i forhold til at 

løse nye og påtrængende opgaver. 

FORSIDEFOTO 

Sømandspræst Hans-Aage 

Koller Nielsen på vej op ad 

lejderen på dansk skib i 

Hong Kongs havn en søndag 

aften. Foto: Torben 

Elmbæk Jørgensen. 

NYT fra Danske Sømandsog 

Udlandskirker 

Redaktion: 

Margith Pedersen (redaktør ansvarh.) 

Torben E. Jørgensen (redaktør) 

Redaktionsadresse: 


Frederiksberg Allé 10A, 1. 

1820 Frederiksberg C 

tlf. 70 26 18 28, fax 70 26 18 24 

e-mail: tej@dsuk.dk 

Annoncekonsulent: 

Frank Graven-Nielsen 

Tværvej 17, 6500 Vojens 

tlf. 74 59 06 01, mobiltlf. 21 42 70 40 

e-mail: frank@graven-nielsen.com 

Abonnement- og adresseændringer: 




tlf. 70 26 18 28, fax 70 26 18 24 

e-mail: kontor@dsuk.dk 

Tryk: 

Strandbygaard Grafisk a/s 

Trykkerivej 2, 6900 Skjern 

tlf: 96 800 700. Fax: 96 800 710 

Deadline næste nummer: 23. feb. 2007. 

De i bladet fremførte synspunkter 

deles ikke nødvendigvis af 

bestyrelsen eller redaktionen. 

ISSN 1603-668 

DANSKE SØMANDS- OG 

UDLANDSKIRKER 



tlf. 70 26 18 28, fax 70 26 18 24 

e-mail: kontor@dsuk.dk 

hjemmeside: www.dsuk.dk 

Girokonto: 500-3660 

BG Bank: Reg. nr: 1513 Konto: 5003660 

IBAN nr: DK31 3000 0005 0036 60 

SWIFT-BIC: DABADKKK 

Danske Bank: 44 00 45 25 2100 49 

IBAN nr: DK 91 3000 45 25 21 00 49 

Generalsekretær: 

Margith Pedersen: mp@dsuk.dk 

Økonomichef: 

Tommy Liechti: tl@dsuk.dk 

Informationssekretær: 

Torben E. Jørgensen: tej@dsuk.dk 

Landssekretær: 

Anders Friis Knudsen: afk@dsuk.dk 

Formand: 

Tidl. kirkeminister 

Arne O. Andersen, Haslev 

Frimærkeindsamling: 

Poul L. Nielsen, Stenbjergvej 98, 9220 

Aalborg Ø, tlf. 98 13 73 35 

Erik Larsen, Madumvej 60 B, 2610 Rødovre, 

tlf: 44 91 65 34/e-mail: evl@post11. 

tele.dk 

Inger Nygaard, Ægirsvej 2, 6000 Kolding, 

tlf. 75 52 73 81

Danskere oplever det næsten som at komme til et nybyggersamfund at flytte til Shanghai – én af verdens mest 

dynamiske og folkerigeste byer. Lykkes det at få en dansk præst til Shanghai, venter der præsten en pioneropgave. 

Vigtigste opgave bliver at skabe sammenhængskraft for de næsten 1000 danskere i byen på størrelse 

med Sjælland. 

En pioner til Shanghai 

På det danske generalkonsulat i 

Shanghai er generalkonsul Carsten 

Thøgersen af den mening, at lykkes 

det at få en dansk præst til Shanghai, 

bliver den vigtigste opgave for kirken 

at skabe sammenhængskraft ved at 

samle danskere om en række sociale 

aktiviteter, både kirkelige og mere 

folkelige. Og han er overbevist om, at 

danskerne vil tage imod sådanne tilbud 

med begejstring. 

– Det vil meget komme til at handle 

om langsomt at bygge et stærkt dansk 

samfund op og skabe sammenhængskraft. 

Der er tale om en pioneropgave. 

Danskerne her i byen bor meget spredt 

og har ikke et stærkt netværk. En dansk 

kirke vil kunne hjælpe med til at skabe 

et sådant netværk til stor gavn for danskernes 

velfærd, mens de bor her. Det vil 

hjælpe danskerne med at udbygge og 

konsolidere deres liv, som danskere, her 

i Shanghai, siger Carsten Thøgersen. 

I samlet tyve år har Carsten Thøgersen 

boet med sin familie i Kina. Han 

er begejstret for det store lands for- 

Nybyggersamfund savner dansk kirke 

Tekst og foto: Torben Elmbæk Jørgensen. 

Carsten Thøgersen har været generalkonsul i Shanghai siden 2005. 

måen, især Kinas udvikling de sidste 

tyve år. 

– Kina er et meget, meget stort land. 

For mig har det været overordentligt 

spændende at følge med i, hvordan 

22% af verdens befolkning formår at 

udvikle sig økonomisk, åbne sig mere 

op til verden og deltage i verdenssamfundet, 

som Kina gør i dag, siger han. 

Flere og flere 

Åbningen ud ad har ført flere og flere 

danskere til landet. Her er business at 

gøre. Inden for den branche er Kina det 

land, hvor det sker i disse år. Den ene 

store virksomhed efter den anden etablerer 

sig, og de sidste år også små og 

mellemstore. 

– For fem år siden boede der 100 danskere 

i Shanghai. Nu er vi mellem 800 

og 900. Inden år 2010 regner jeg med 

her bor 1500 danskere. Så det går stærkt 

med tilflytningen, for det er teknisk set 

lige så let at slå sig ned med sin forretning 

i Shanghai som i Hamborg, siger 

Carsten Thøgersen. ∆ 

Danskerne i Shanghai 

20 millioner mennesker bor i Shanghai. 

Byen er på størrelse med Sjælland. 

I hele Yangtzeflods-deltaet bor 

150 millioner kinesere. 

Danskerne 

År 2001: 100 danskere 

År 2006: 800-900 danskere 

År 2010: 1.500 danskere (et skøn) 

Halvfems procent er forretningsfolk 

med familier. 

Inden for det sidste år er 200 flyttet 

til byen. 

Virksomheder i Shanghai 

ØK og Jebsen var indtil 1980’erne 

de to eneste danske virksomheder 

i Kina. 

Store danske virksomheder begyndte 

at etablere sig i slutningen 

af 80’erne. 

I 1992-94 åbnede Shanghai. Ny 

bølge af danske virksomheder. 

I 2001 blev Kina medlem af WTO 

og mange små og mellemstore virksomheder 

slog sig ned. 

2006: 250 danske virksomhedsadresser, 

som ejes af 200 danske 

virksomheder. 

Intet andet sted i Asien findes så 

mange danske forretningsfolk og 

firmaadresser. 

De største: 

ISS – 12.000 ansatte i Kina 

Maersk – 700-800 ansatte i Shanghai 

Danfoss – 300-400 i Shanghai 

Danisco 

Hempel 

Grundfos 

Sonion 

Dantherm 

Novozymes 

3

Mor er omdrejningspunkt 

Af Torben Elmbæk Jørgensen 

I så fremmed en kultur som den kinesiske 

vil det være dejligt at kunne gå 

i kirke på dansk ret så ofte. Derfor 

håber Lisbeth Sivertsen på, at det vil 

lykkes at få en dansk præst til Shanghai. 

Hun ved med sikkerhed, at danskerne 

i byen vil arbejde hårdt med 

på opgaven, for der er brug for en 

præst, som gør det på dansk. 

– Det vil være meget dejligt med en 

dansk præst fast bosat i Shanghai. Jeg 

synes ikke det er nok, at vi får besøg 

ved juletid. Selv vil jeg gerne kunne gå 

i kirke en gang om måneden, siger Lisbeth 

Sivertsen. Hun har boet i byen i 

halvandet år sammen med sin amerikanske 

mand Daniel, der er lærer ved 

en af Shanghais internationale skoler. 

Ingen tvivl om, at alle i byen er glade 

for sømandspræst Hans-Aage Koller 

Nielsens besøg fra Hong Kong. Men det 

er bare for lidt, synes de. 

Lisbeth Sivertsen vil gå i kirke på 

dansk. Det er hun helt bevidst om. Efter 

Folkekirkens traditioner med salmer, 

fast liturgi, orgel og prædiken. Hun 

kender en del, som har forsøgt sig med 

at gå til en af de mange amerikanske 

tilbud, men her er alt for meget »Halleluja« 

til en dansker, som er vant til 

Folkekirken. Flere af hendes bekendte 

har i deres søgen fundet mere glæde i 

katolske kirker, som opleves meget tættere 

på den danske kirke, end de amerikanske. 

4 

Savner kirkegang i det fremmede 

Selv har hun ingen børn, men hun 

ved, at familier med børn meget gerne 

vil have en præst, som er dér, når børn 

skal døbes og konfirmeres og undervises. 

Og danske børn er der efterhånden 

mange af i Shanghai. 

– Og så vil en præst være et menneske, 

Lisbeth Sivertsen med sin mand Daniel på flodtur i Shanghai. 

Inde bag glasruden ligger nu Huaihai 

parken. Stedet var før kirkegård, og her 

holdtes gudstjeneste i den første danske 

kirke i Shanghai. De foregik i et kapel på 

kirkegården. Sømandspræst Hans-Aage 

Koller Nielsen og generalsekretær Margith 

Pedersen ses ved glasruden til til byparken 

i Shanghais centrum. 

Vanskelig flytning 

Men nemt er det ikke at flytte med sin 

familie til Kina. Sprog- og kulturforskellene 

er enorme. 

– Det er en kæmpe udfordring at 

flytte herud. Flytning er i lighed med 

død og arbejdsløshed én af de helt sto- 

vi kan henvende os til om de lidt større 

ting i livet. Er der sygdom i familien 

hjemme i Danmark, føler vi os meget 

langt væk og kan gøre så lidt. Det vil være 

rart at have en præst at tale med om sådanne 

dybe og stærke følelser. En præst, 

der forstår vor kulturelle baggrund. 

Mor er i centrum 

De fleste af de kvinder, som rejser med 

til Kina, kommer til at opleve, at de sættes 

i en situation, hvor de bliver familiens 

helt centrale omdrejningspunkt.

e udfordringer for en familie. Derfor 

har danskerne meget brug for et solidt 

netværk, hvor de slår sig ned, og især 

i et land som Kina. 

Et stort velfungerende netværk findes 

ikke blandt danskerne i Shanghai. 

Derimod en række mindre i områder 

med mange danskere. Handelskammerets 

arrangementer er vigtige, men 

mere er meget ønskeligt. 

– Netværk kan netop en præst og en 

kirke skabe. I det danske samfund står 

kirke og præst som klassiske begreber. 

Folk forstår dem som at her er altid en 

åben dør, her kan man komme uden at 

der stilles betingelser og det koster ikke 

noget at komme her. I Shanghai kan 

man ikke finde en sådan åben dør noget 

sted. ¢ Danskere møder en meget fremmed kultur i Kina. Her er vi i et af Shanghais templer. 

– Mændene har susende travlt og arbejder 

længe hver dag og rejser samtidigt 

også rigtig meget rundt i Kina, så 

de kan ikke være ret meget for børnene. 

Derfor må kvinderne tage sig af alt det 

med børnene i det daglige, og det er jo 

ganske nyt for en del af dem. De kommer 

fra deres egne spændende stillinger 

i Danmark, er ofte veluddannede, 

og bliver pludselig moder på fuld tid, 

fortæller Lisbeth. De fleste glæder sig 

over at få den mulighed i livet, mens 

børnene er mindre. Men slet ikke alle 

trives med det. 

Børnene går i skole fra kl. 8 til 15.30 

og har fri i weekenden. Nogle gange 

har de langt til skole. Andre gange bor 

de i trygge »compounds« og kan cykle 

i skole. Det er mor, som skal sørge for 

at sende af sted og tage imod. Og det 

er mor, som engagerer sig meget i skolen 

og som hjælper med at læse lektier. 

Og dem er der flere af end de er vant 

til hjemmefra. 

Kvinderne har ofte tid til sig selv fra 

kl. 10-14. Så går de til kursus i kinesisk 

eller tager på udflugt og handler ind. 

Kommer der er en dansk præst til 

Shanghai, vil præsten kunne hjælpe til 

med at skabe et netværk for de danske 

kvinder i byen. 

De fleste fædre har også fri i weekenden, 

så her er dømt familieliv og 

samvær. Tilbud fra en dansk præst og 

kirke skal i weekenden derfor rette sig 

mod hele familien. 

Sekretær i DCCC 

Lisbeth Sivertsen er sekretær for det 

danske handelskammer i Shanghai. 

Foreningen har 80 medlemmer. Hver 

måned indbydes til et møde med focus 

på business. Det kan f.eks. være om 

korruption, eller hvordan man holder 

på sine dygtige kinesiske ansatte. 

DCCC indbyder også til møder af mere 

social karakter. »Danskerfredag« er den 

tredie fredag i hver måned. Så samles 40- 

100 danskere til hygge og samvær og 

spisning et eller andet nyt sted ude i den 

kæmpe by. Især nytilkomne har meget 

stort udbytte af disse fredage. 

– Det vigtigste ved alle vore møder 

er, at vi giver plads til networking. At 

deltagerne får god tid til at tale sammen, 

udveksle erfaringer og knytte nye 

kontakter og måske bekendtskaber, fortæller 

Lisbeth. 

Generalkonsulatet og DCCC – det 

danske handelskammer i Kina, Shanghai 

afdeling – er 

for tiden ene om 

at lave noget samlende 

for byens 

snart 1000 danskere. 

DCCC indbyder 

til fastelavn, 

Sct. Hans 

fest og julefrokost 

og hver gang 

kommer ca. 150 

mennesker. 

Lisbeth Sivertsen 

kender også 

til, at en gruppe 

mænd og kvinder 

mødes til terningespillet 

balut. Små 

netværk findes, 

hvor danskere bor 

tæt. Men noget 

stort og samlende, 

som en dansk 

præst kunne hjælpe 

med til at skabe, 

findes ikke. 

Broget skare 

Hvor danskere før i tiden oftest rejste 

ud på den »fede pakke« til en fin bolig, 

egen bil, god skolegang og løn, er der 

nu mange flere, som prøver på egen 

hånd, flytter til Shanghai uden al den 

sikkerhed, som »den fede pakke« giver, 

og til en meget lavere løn. De kan være 

ejere eller direktører i små og mellemstore 

virksomheder, eller det kan være 

mænd, som rejser ud og søger job i 

udenlandske firmaer. 

Jo mere usikre vilkår danskere rejser 

ud på, jo mere brug for netværk og en 

dansk kirke har de. Derfor er der stærkt 

brug for og ønske om en præst i Shanghai 

i dag! ¢ 

Pinsetur til Sønderjylland 

og Sydslesvig 

25. – 29. maj 2007 

med ophold på Løgumkloster Refugium 

Udfl ugt til Frederiksstad i Sydslesvig med pinsegudstjeneste i 

Den Danske Kirke. Hestevognstur i Løgumkloster og bustur i 

Tøndermarsken. Foredrag om at være dansker i det fremmede, 

om Ribe-drengen Jacob Riis i Amerika og om Arne Haugen 

Sørensens kirkekunst 

Fælles bustransport fra: Johannes Kirke, Fredens Kirke og 

Rutebilstationen i Herning – samt fra Fredericia Banegård 

Nærmere oplysninger fås hos: 

Landssekretær Anders Friis Knudsen, tlf. 70 26 18 28 

Turledere: Bodil og Niels Jørgen Riis, Børkop, tlf. 76 62 06 12 

Pris: Fra 3.275 kr. – inkl. ophold, udfl ugter og bustransport 

Løgumkloster Refugium – et sted til ferie og rekreation 

oplevelse og fordybelse – naturskønt i Vestsønderjylland 

Løgumkloster Refugium 

6240 Løgumkloster – tlf. 74 74 33 01 

www.loegumkloster-refugium.dk 

5

Bælter og tasker hører til firmaets vigtigste varer. 

Tekst og foto: Torben Elmbæk Jørgensen 

Ikast-firmaet Connect Trimmings har 

Søren Jørgensen fra Hammerum udsendt 

til Hong Kong. Her har han boet 

med sin kone og tre børn i fire år og 

er snart på vej hjem igen. Han er leder 

for et kontor med elleve kinesere ansat. 

Han rejser selv meget rundt i Kina 

for at finde nye varer til sortimentet 

af modetilbehør. 

Med 100 dage på rejse om året og meget 

at se til på kontoret, når han er hjemme, 

er Søren Jørgensen en typisk dansk 

forretningsmand i Hong Kong. Han er 

glad for at have sin familie med og er 

stolt over, at de alle klarer sig godt i en 

kultur, der på næsten alle områder er 

meget anderledes end den midtjyske. 

– For mig har det været vildt spændende 

og en kæmpe udfordring at være 

her i Hong Kong i fire år, siger han. 

Han ejer sammen med tre andre handelsfirmaet 

Connect Trimmings med 

tredive ansatte i Danmark fordelt på 

6 

En god købmand 

Midtjyde med gå-på-mod i Asien 

kontorer i Ikast og Hvidovre. Firmaet 

køber tekstiltilbehør, såsom bælter og 

tasker, i Kina og sælger disse varer til 

modebranchen. 

Før i tiden var han ofte på rejse til 

Kina. Men lysten til at prøve at bo og 

virke fra en fast adresse i Østen tog til, 

og for fire år siden åbnede han kontor 

i Hong Kong. Til at begynde med havde 

han kun en sekretær ansat, men siden 

er personalet vokset til tolv ansatte. 

Søren er eneste dansker. Alle andre 

er unge kinesere på mellem 25 og 30 år 

med en finger på pulsen over for, hvad 

som rører sig i modebranchen. 

Søren har åbnet to afdelinger inde i 

Kina. I Guangzhou i syd og i Wenzhou 

nær Shanghai. Tolv mand er ansat på 

begge kontorer. Hvert kvartal mødes 

lederne. 

Gå på mod 

For Søren står det klart, at skal man klare 

sig godt som dansker i Kina, kræver 

det gå-på-mod og man skal have vilje til 

at ville nå et mål, samt være udrustet 

med en god gang købmandsskab. Høj 

uddannelse er ingen betingelse. Søren 

Jørgensen har selv gået eet år på handelsskole. 

Men god købmand – det er han. 

Energi i Asien 

Han er vild med Asien. Energien i både 

Hong Kong og Kina smitter. Han lægger 

vægt på kinesernes meget høje arbejdsmoral. 

Måske har de ikke så meget at 

komme hjem til, som danskere generelt. 

De bor småt og mødes helst ude i byen. 

– Mine ansatte har en professionel 

indstilling. De tænker selvstændigt, 

hvis de får ansvar. Jeg har indrettet vort 

kontor som et åbent miljø. Vi går meget 

op i team-work. 

Selv har Søren også meget lange arbejdsdage. 

Han møder som regel kl. 

8.30 og går først hjem kl. 18-18.30. Når 

man som han arbejder med Europa, 

kræver det ofte »kontakt« om aftenen, 

da de først er ved at komme rigtig i 

sving i Danmark, når han går hjem.

Vil savne det 

Til sommer flytter Søren sammen med 

sin familie hjem til Hammerum på Herning-egnen. 

Fire spændende år blev det 

til. Og han vil savne livet i Østen. Klimaet, 

maden, energien. 

– Vi spiser meget ude her, og både 

som ægtepar og familie har vi stor frihed. 

Vi har en dygtig pige i huset, så vi 

kan nemt komme af sted alene. Vi kunne 

godt tænke os at bringe vores maid 

med til Danmark. Det vil være godt for 

danskere, hvis det blev muligt med en 

ung pige i huset. Jeg er sikker på, at det 

vil kunne bringe skilsmisseprocenten 

meget ned, mener Søren Jørgensen. 

Familien 

Familien er ekstra vigtig, når man bor 

i udlandet. For Søren er familien af meget 

stor betydning, og han er stolt over, 

at de alle har klaret sig godt. Hans kone 

Louise er fysioterapeut. Hun har læst 

til lærer på fjernstudium, og vil måske 

søge job som lærer, når de vender hjem. 

Louise har engageret sig i sømandskirkens 

julebasar og juletræsfest. 

Datteren Mathilde på seks år går i 

skole og er glad for det. Malthe på 5 år 

går i børnehave og Magnus på 1½ år 

er født i Hong Kong. Han er hjemme i 

den 130 kvm store lejlighed i bydelen 

Tsingyi. 

– Min kone og jeg har begge mere tid 

til vores børn, end vi var vant til i Hammerum. 

På trods af mine mange rejser 

har også jeg mere tid til familien, fortæller 

han. 

Netværket 

– Sømandskirken er med til at skabe 

netværk her i Hong Kong. Når vi mødes 

til arrangementer, kan vi finde nye venner. 

Selv går jeg til fodbold. Vi er en flok 

Connect Trimmings 

holder til i et kontor 

i bygningen bagved. 

»Vikinger«, som mødes hver onsdag aften. 

For mig er det nok ekstra vigtigt at 

mødes med andre danske mænd, da jeg 

er alene dansker i mit job til dagligt. 

Da danskere typisk bor 2-3 år i Hong 

Kong, er der stor udskiftning. Det kan 

være svært at skulle sige farvel til nye 

venner, man lige har fundet. Søren er 

spændt på, om nogle af de venskaber, 

de har bygget op i Hong Kong, vil være 

der, når de kommer hjem. 

Mere i kirke 

– Vi har aldrig været mere kirkelige, end 

her i Hong Kong, fortæller Søren Jørgen- 

På kontoret i Hong Kong er Søren 

Jørgensen eneste dansker blandt 

mange kinesere. 

sen. Selv om vi boede i »bibelbæltet«, 

kom vi meget sjældent i kirke. Her er vi 

kommet på de månedlige søndage med 

kirkefrokost. Så har vi rigtig kunnet dyrke 

netværket, siger han og fortsætter: 

– Vi bakker meget op om sømandskirken 

og henviser nye til den, fordi det 

netværk, som sømandskirken gav os, 

er vigtig at alle nytilkomne kan få del 

og gavn af. 

Til sommer er projektet fuldført. Søren 

skal arbejde fra Ikast. Hver anden 

måned må han så tage turen til Hong 

Kong. En lang tur, men så får han også 

genoplevet lidt af Asiens energi. ¢ 

7

Bor på 

Filippinerne 


Ove og Roland er altid i Danish Room, når de kommer til Hong Kong. 

Højtid i ankerbøje 

De sidste fem år har kaptajn Frede Christian 

Mejer sejlet L-både i Mærsk Line. Da 

vi besøgte ham på hans kontor øverst oppe 

i det kæmpe skib, glædede han sig over på 

ny at være i Hong Kong. Det var han sidst 

ved årtusindskiftet. 

Arnold Mærsk er et mægtigt skib 

med over 8.000 containere. På broen ud 

og ind af havnene står en sindig jydsk 

skibsfører fra Esbjerg og indgyder ro 

og respekt. Frede Christian Mejer har 

sejlet de sidste 27 år i Mærsk Line. 

– Vi skal holde jul i en ankerbøje ud 

for Felixstowe i England, fortæller 

han. 

Lidt overrasket spørger jeg, om de 

nu også kan regne med det, for juleaften 

ligger fire uger fremme og meget 

kan ske på den tid. Jo, det var sikkert 

nok. Mærsk Line sejler til tiden og 

overholder fartplanen. Så besætningen 

på Arnold Mærsk holdt ganske givet 

jul ud for containerhavnen i Felixstowe. 

¢ 

Kaptajn Frede Christian Mejer på Arnold Mærsk har besøg fra sømandskirken 

8 

Ove Jepsen fra Henne og svenske Roland 

Martin Sundstrøm bor på Filippinerne, 

når de ikke sejler som skibsassistenter 

på Mærsk-både. De er glade 

for livet i troperne, men især Ove savner 

Vestjylland, hvor han stammer fra. 

Sidst i 1970’erne boede mange danske 

søfolk i Østen. Større kolonier af 

især matroser boede i Bangkok, Kobe i 

Japan og på Filippinerne. 

– Da jeg flyttede til Filippinerne for 

26 år siden, var vi 120 søfolk bosat i min 

by, som sejlede i danske skibe. Nu er vi 

mellem 30 og 40 tilbage, fortæller Ove 

Jepsen. 

Begge skibsassistenter benytter sig 

flittigt af Danish Room på havnen. De 

er sjove og livlige gæster, som altid er 

klar til at levere gode historier. 

Hvornår de flytter hjem og hvorvidt 

de gerne vil bo i Norden, når de skal 

pensioneres om en del år, ja det er de ret 

så usikre på. Ove drømmer tit om den 

lille by Henne langt vest på i Jylland. 

Men han er godt klar over, at skal han 

hjem til Danmark, når han bliver gammel, 

er Henne nok for lille en by til ham 

efter de mange år til søs. Et sted i trekantområdet, 

det tror han mere på. ¢ 

Óli D. Vidoy (tv.) og Christian Mortensen. 

Færinger 

på langfart 

500 færinger arbejder i Mærsk Line. 

Af dem bor 350 på Færøerne, resten 

i Danmark. Færinger udgør en meget 

stor gruppe af rederiets søfarende. 

Hovmester Óli D. Vidoy fra Suderoy 

er på besøg i Danish Room i 

Hong Kong. Her kommer han gerne. 

Han hygger sig ofte med at 

snakke med sømandskirkens færøske 

juniorassistent Christian eller 

andre gæster. Óli fortæller, at i den 

bygd han bor i er næsten alle mænd 

enten fiskere eller søfolk. 

– Du kan møde færinger på næsten 

alle Mærsk’ skibe. Det at sejle ligesom 

ligger i vort færøske blod, siger han. 

Han er glad for at sejle langfart, men 

har også prøvet det barske liv som 

fisker på Nordatlanten. ¢

Besøg på 

Sine Mærsk 


Nok er de søfarende fortsat glade for 

at få aviser, når kirken kommer på besøg, 

men det er nu mere samtalen, som 

er vigtig og mest værdsat. 

I mange år har sømandspræster og 

assistenter af og til oplevet sig selv som 

avisbude, når de gik ombord med en 

pose fuld af nyheder fra Danmark. Rigtige 

aviser med duftende tryksværte 

var særdeles velkomne gaver fra kirken 

til søfolkene, der er langt hjemme fra. 

Aviser er fortsat en god gave til en sømand 

på langfart. 

Dog har de moderne kommunikationsformer 

som internet, e-mail og mobiltelefoner 

ændret meget på sømænds 

vilkår. I Hong Kong printer kirken helt 

friske aviser ud fra nettet. Så nu kan 

kirken bringe helt nyt ombord. 

Ingen tvivl om, at det er på en anden 

front, at sømandskirken gavner. Samtalen 

ombord er det vigtigste. Det at 

give af sin tid som lytter og samtalepartner 

til et andet menneske, et travlt, 

ansvarstynget menneske langt væk fra 

trygheden og sine kære. 

– Vi er altid glade for en god snak 

med sømandskirkens folk, og jeg ved, 

at mange af besætningsmedlemmerne 

sætter stor pris på besøget fra kirken, 

siger kaptajn Egon Kolmos, da vi er 

ombord på Sine Mærsk en mandag formiddag 

i Hong Kongs havn. 

1. styrmand 

Lone Mathiasen 

plotter ruten fra 

Hong Kong til 

Yantian ind. 

Atten danske søfolk 

Helt usædvanligt er der atten danske 

søfarende ombord på Sine Mærsk. Tallet 

er højt, fordi der er reparatører og 

elever med på denne sejlads. Og flere 

skibsassistenter er danske. 

– Vi plejer at være 9-10 danskere. Når 

vi sejler, er vi mest på vore kamre i fritiden. 

Vi har jo hver vores computer, og 

sidder meget foran den, fortæller Egon 

Kolmos. 

Seks nationaliteter skal finde ud af at 

have det godt sammen på Sine Mærsk. 

Her er rumænere, ukrainere, indere, 

filippinere, thailændere og danskere. 

Fyrre år til søs 

Egon Kolmos stammer fra Fynshav på 

Als, men bor nu i Svendborg. Han har 

sejlet i fyrre år, og været kaptajn de sidste 

tretten. Hans løbebane afviger en 

Kaptajn Egon Kolmos og sømandspræst Hans-Aage Koller Nielsen får sig en snak i det 

fri på taget over skibets bro. 

del fra de fleste andre kaptajners, idet 

han de første mange år til søs var matros. 

Fra han var 25 til 30 år boede han 

i Japan. Først som 30-årig begyndte han 

at læse på Navigationsskolen i Svendborg. 

Han siger, at meget har ændret sig til 

søs i de mange år. Ophold i havnene er 

blevet alt for korte. Nysgerrighed og 

spændende oplevelser var det som før 

fik mange til at stå til søs. Nysgerrigheden 

efter at opleve fremmede kulturer 

og lande bliver ikke stillet tilfreds mere 

til søs. Samtidig er jobbene ofte fyldt 

med stres. Især i maskinen, hvor det 

endda kniber at skaffe nok dygtige 

folk. 

På broen 

Kaptajnen tilbyder at vise mig broen. 

Det siger jeg naturligvis ja tak til. Imponerende 

lang og med en fantastisk 

udsigt. På broen er 1. styrmand Lone 

Mathiasen i færd med at plotte ruten til 

havnen i Yantian ind. Lone er fra Ålborg. 

Hun tog ud at sejle for at få sig 

nogle spændende oplevelser. Hun er 

godt tilfreds med sit job, og kan lide at 

sejle. 

Jeg vil gerne ud i det fri for at tage 

nogle foto’s. Det får jeg lov til. Ud af en 

dør og op ad en trappe. Herfra er udsigten 

endnu mere storslået. Kajens 

enorme kraner, tusindvis af containere, 

de mange meter ned til bunden af skibet, 

Hong Kongs huse, der klistrer sig 

op ad bjergsiderne og disen, som er 

forurening fra det store Kina. Det store 

skib er dansk. Om bord er dygtige danskere. 

En stolthed griber mig. Skibet 

skal sejle i nat. Til Yantian. Og derfra 

videre ud i verden. ¢ 

9

Læste jura i Hong Kong 

Sanne og Thilde har travlt, men får dog også tid til at nyde den pulserende storby. 


Sanne og Thilde har læst jura ved Hong 

Kong Universitet et halvt år. Begge vil 

varmt anbefale andre unge at tage en 

del af uddannelsen i udlandet. 

De to piger fortæller, at i disse år læser 

næsten to hundrede ud af de knap fire 

tusinde jurastuderende ved Københavns 

Universitet et semester ved et universitet 

uden for Europa. Populære steder er 

USA, Australien, Singapore, Seul og 

Sydamerika. I Hong Kong er der kun 

fire danske jurastuderende. Sanne Sørensen 

på 29 år stammer fra Fredericia 

og Thilde Flindt på 25 år er fra Svendborg. 

Pigerne har også været glade for 

at komme på sømandskirken. 

– For mig handlede det meget om at 

prøve noget nyt, fortæller Sanne. Hun 

tog til Hong Kong, mens kæresten, der 

er arkitekt, rejste til Bangladesh. De 

blev genforenet i julen. 

– At læse ude åbner nogle perspektiver, 

siger Sanne. I Danmark er studiet rettet 

mod danske forhold. Her oplever vi, at 

10 

jura kan bygges på et helt andet grundlag, 

f.eks. det kinesiske. Studiet har også 

forbedret mine muligheder for at komme 

til at arbejde i udlandet senere i mit liv. 

Mere forstående 

Thilde synes, at hun er blevet bedre til at 

acceptere, at der er noget, hun ikke forstår. 

Hun er mere forstående over for de, 

som føler sig anderledes, for i Hong Kong 

skilte hun sig meget ud på grund af hendes 

lyse hår og det faktum, at hun var et 

hoved højere end kinesiske piger. 

Begge piger synes det har været sjovt 

at læse, og det skyldes især samværet 

med hundredevis af udvekslingsstudenter. 

Mange unge nordmænd og 

svenskere læser ved universitet. 

– Vi udlændinge har et godt netværk. 

I fritiden er vi en gruppe på 40-50 unge, 

som tager på ture og i byen sammen. Selv 

har jeg besøgt både Singapore, Malaysia 

og Vietnam. Når jeg kommer hjem, vil 

jeg især huske alle mine nye venner, men 

også den fremmede kultur og et fantastisk 

studie, hvor jeg har fået lov til at 

møde mennesker fra hele verden, og dermed 

også fået livet i Danmark sat i perspektiv, 

fortæller Sanne Sørensen. 

Desværre har det været meget vanskeligt 

at komme ind på livet af kineserne. 

Hun kender en masse, men nære 

venner er de ikke blevet. Hun er for 

eksempel aldrig blevet inviteret hjem 

til dem. Kineserne mødes oftest ude i 

byen. Deres lejligheder er små, og deres 

opfattelse af »et hjem« er meget anderledes, 

end Sanne og Thilde er vant til. 

Dyrt 

Billigt er det ikke at læse i udlandet et 

semester. Sanne har regnet ud, at det 

har kostet hende ca. 40.000 kr. mere, 

end det ville have kostet at blive i København. 

Det er ekstra udgifter til rejse, 

ophold, husleje, vaccinationer og bøger. 

Pengene synes hun er givet godt ud. 

Både Sanne og Thilde bor på kinesisk 

kollegium. De bor to eller tre på samme 

værelse. Sanne bor sammen med piger 

fra Schweiz og USA, mens Thilde bor 

sammen med en pige fra Sydkorea.

Ingen kritiske spørgsmål 

Kineserne er bange for at stille kritiske spørgsmål til læreren. Det 

opleves som mangel på respekt. Til gengæld lægger de sig bare 

til at sove i timen, hvis de er søvnige. Og de tager også gerne mobiltelefonen, 

hvis den ringer! 

Undervisningen foregår stort set, som for halvtreds år siden i 

Danmark. Hong Kong Universitet er meget anerkendt. Lærerne 

er helt i top. Det får også de bedste unge til at søge derhen. 

Sanne har haft fem fag. Hun har læst kinesisk ret og specialiseret 

sig i patenter og varemærker. Hun har også læst menneskerettigheder 

i Kina, international handel, alternative muligheder til 

det almindelige retssystem samt civil og kommerciel ret i Kina. 

Glade for sømandskirken 

Thilde og Sanne var glad for at gå til gudstjeneste på sømandskirken. 

De kom især, når der var frokost. 

– Min far har sejlet som ung og både været i Hong Kong og Singapore, 

så han kendte til sømandskirker. Så da jeg kom til Hong Kong, 

undersøgte jeg, om der var en dansk kirke her, fortæller Sanne. 

Alle fire unge jurastuderende har deltaget i gudstjenester, kirkefrokost, 

grillfest og julebasar: 

– Vi solgte gløgg og æbleskiver ved basaren og det var super 

hyggeligt og meget afslappende, siger Sanne. ¢ 


I Hong Kong er der tradition for, at direktøren 

for Maersk Hong Kong er formand 

for kirkerådet ved sømandskirken. 

Martin Christiansen er den femte 

i rækken. Han har været formand i tre 

år, og påtager sig gerne denne vigtige 

opgave, selv om han har særdeles mange 

gøremål i sit ansvarstunge job som 

direktør for Maersk. I Martin Christiansen 

har sømandskirken en aktiv og 

medlevende formand. 

– Det er sømandskirken, som samler 

os danskere her i byen. Det er her, det 

sker, slår han fast. 

Mange af mændene træffer også hinanden 

ved handelskammerets møder. 

Men kun kirken samler hele familien. 

– Jeg er helt overbevist om, at sømandskirken 

er en meget vigtig brik i mange 

danske familiers sociale liv og velfærd i 

Hong Kong. Og som formand for kirkerådet 

er jeg stolt over, at sømandskirken 

kan yde så god en omsorg for danskerne 

i Hong Kong, siger Martin Christiansen. 

Selv er han far til Sebastian og Oliver, 

der er tvillinger på ni år. Med det hektiske 

liv, som mange mænd har på job i Hong 

Kong, er det vigtigt, at hele familien kan 

være med, når far har fri. Han har boet i 

Hong Kong i fem år med sin familie. 

Hong Kong Universitet er et meget anerkendt 

universitet. 800 udvekslingsstuderende går her. 

Tallet på kinesere fra selve Kina er lige så højt. 

Mærskdirektøren er formand for kirkerådet 

Mærsk Hong Kong står for containerfarten. 

Hovedkontoret for Mærsk i 

Kina ligger i Beijing. Martin Christiansen 

står i spidsen for tusind ansatte i 

Hong Kong, hvoraf tyve er danske. 

Samarbejdet med Mariners Club og 

de gode rammer, klubben byder på, er 

han glad for. 

En af hans ønsker for den nære fremtid 

er at det bliver muligt at få renoveret 

Danish Room i Kwai Chung. ¢ 

Martin Christiansen hygger sig med den ene af tvillingesønnerne Sebastian ved juletræsfesten 

på sømandskirken før jul. 

11

653 menighedsråd har indtil videre meldt sig ind i Danske 

Sømands- og Udlandskirker – DSUK. De næste uger vil formænd 

for menighedsråd, som endnu ikke er meldt ind, 

blive ringet op af frivillige medarbejdere, der vil opfordre 

menighedsrådene til at melde sig ind. 

Argumenterne er mange. DSUK er en vigtig kirkelig opgave 

at støtte. På de næste fire sider kan man læse små interviews 

med medlemmer af DSUK’s stiftsbestyrelse i Århus 

stift. De repræsenterer ganske godt vores bagland herhjemme 

i Danmark. De pointerer blandt andet at: 

Formand for Lystrup menighedsråd har Erik 

B. Andersen været siden 1993. Da han få år 

efter gik på pension blev han redaktør af Havnen, 

Dansk Sømandskirkes blad. Formand for 

stiftsbestyrelsen i Århus stift under Danske 

Sømands- og Udlandskirker har han været 

lige siden den første bestyrelse blev valgt. En 

travl, dygtig og meget venlig formand, der 

nidkært arbejder på sagen med at udbrede 

kendskabet til de danske kirker i udlandet. 

Erik B. Andersen studerede dybdeborende 

journalistik i New York i 1975, 

Derfor skal I støtte 

Bredt sammensat stiftsbestyrelse i Aarhus 


Menighedsrådsformanden til alle menighedsråd: 

Udnyt jeres rettighed til at melde jer ind i DSUK 

Menighedsrådsformand Erik B. Andersen fotograferet foran alteret i Lystrup Kirke. 

12 

mens han var lektor ved Journalisthøjskolen 

i Aarhus. Her blev han ved selvsyn 

klar over, hvor vigtige de danske 

kirker i udlandet er. Hans ven fra ungdommen 

på Nørrebro Ronald Pedersen 

var præst i New York, og derfor kom 

han ofte på besøg i sømandskirken i 

Brooklyn. 

– Jeg oplevede sømandskirkens mange 

facetter – gudstjenester, aktiviteter, 

besøg på skibene og det sociale arbejde 

ud fra huset, fortæller han. 

– DSUK hjælper udedanskeren til at navigere i kaos! 

– Sømandskirken har været helt afgørende for mit kirkelige 

engagement i menighedsråd og provstiudvalg i Danmark. 

– Endelig, efter lang, lang tid, kan menighedsråd yde deres 

bidrag med at betale for et medlemskab. Det er blevet gjort 

lovligt i Folkekirkens økonomilov. 

– Verden bliver stadig mindre. Kirken har altid fulgt med 

danskerne ud, og det skal kirken blive ved med. 

– Det er vigtigt, at »Danmark« ikke er så langt væk, når man 

selv er langt væk hjemmefra. 

Lige siden har han altid omtalt kirkerne 

ude med vægtige ord. Og han synes 

at Folkekirken og Staten har smølet alt for 

meget med at anerkende arbejdet: 

– Det er absurd, at både Folkekirken 

og det officielle Danmark har været så 

længe om at anerkende det arbejde, 

som udføres af Danske Sømands- og 

Udlandskirker. Nu er vi langt om længe 

blevet anerkendt som en fuldgyldig 

del af Folkekirken. Endelig, efter lang, 

lang tid kan menighedsråd yde deres 

bidrag med at betale for et medlemskab. 

Det er blevet gjort lovligt i Folkekirkens 

økonomilov, siger han. 

– Godt nok er det kun en rettighed, 

menighedsrådene har fået til at melde 

sig ind i DSUK.Jeg håber dog, at de fleste 

menighedsråd vil melde sig ind, for 

i hvert eneste menighedsråd vil der 

være mindst én person, der selv har 

haft eller kender nogen der har haft 

glæde af de danske sømands- og udlandskirker, 

siger Erik B. Andersen. 

Netværk 

Han betoner også kirkernes store betydning 

som formidlere af netværk: 

– Det kan være svært at opholde sig 

som dansker i udlandet. I DSUK-kirkerne 

kan danskere finde et netværk, 

som kan hjælpe dem med en masse ting 

og finde løsninger på problemer, som 

især hober sig op i begyndelsen af et 

ophold ude, betoner Erik B. Andersen, 

der foruden sine år som lektor har virket 

som journalist ved aviser i alle egne 

af landet, samt i fem år fra 1984-89 tillige 

var formand for Socialdemokratiet 

i Aarhus by. ¢ 

Liste over indmeldte menighedsråd findes side 28-29

Sydslesvig 

fra barnsben 

I sit hjem på Odder-egnen hørte sognepræst 

Karen Elisabeth Holm meget om, hvor vigtigt 

det var at støtte de dansksindede i Sydslesvig. 

Så lige siden hun blev præst i Gjern 

i 1980, har hun støttet de danske kirker 

uden for landets grænser. 

– På denne egn bor mange, som har 

familie i Canada og Argentina, så det 

har altid været nemt at sælge lodsedler 

her, fortæller hun. 

Hvert forår indtil for få år siden har 

Karen Elisabeth Holm været med til at 

arrangere en én-dags bustur til Sydslesvig. 

Det var hun i sin egenskab af sekretær 

i Frijsenborg distrikt under 

Dansk Kirke i Udlandet. Hver gang 

kørte bussen til en ny menighed, og 

altid var den fyldt. Den præst, de besøgte, 

kom så på besøg om efteråret og 

holdt foredrag et sted i området. 

For sognepræsten i Gjern skal man 

støtte DSUK, fordi hvor danskere er 

skal også danske kirker være. Det handler 

om danskens rødder. Kirken ude er 

et sted, hvor dansk tales, og hvor man 

møder landsmænd. 

Sognepræst Karen Elisabeth Holm foran kirken i Gjern. Foto: TEJ. 

– Verden bliver stadig mindre. Kirken 

har altid fulgt med danskerne ud, og 

det skal kirken blive ved med. Danskere 

er som regel vokset op i et landskab 

med synlige kirker. Det kan nemt 

blive et savn ude, når »landskabet« ser 

helt anderledes ud, dér hvor de flytter 

til rundt om i verden, mener Karen Elisabeth 

Holm. 

DSUK hjælper udedanskeren 

til at navigere i kaos 

Da tidligere sømandspræst og generalsekretær 

Ronald Pedersen blev pensioneret for tre år 

siden, bosatte han sig med sin kone Inge i deres 

skønne hus i Handrup Bakker tæt på Mols 

Bjerge. Lige siden har kirkelivet i Ebeltoft og 

omegn nydt godt af hans flid og livserfaring. 

Han påpeger, at udekirkerne hjælper danskere 

på farten til at navigere i kaos, og han klandrer 

Staten for at betale alt for lidt til DSUK. 

Ronald Pedersen har været medlem 

af menighedsrådet i Ebeltoft, Dråby og 

Handrup, værge for Handrup Kirke og 

Sømandspræsten i 

bjergene ved Mols 

Ronald Pedersen i hjemmet i 

Handrup Bakker ved Ebeltoft. 

Foto: TEJ. 

formand for bestyrelsen for Distriktsforeningen 

af menighedsråd på Djursland-Mols 

siden 2004. 

– Vore danske kirker i udlandet hjælper 

danskerne med at bevare deres 

identitet, både som danske og som 

kristne. Netop i globaliseringen er det 

vigtigt at have sine rødder forankret et 

sted. Hvis du ikke har et sted at suge 

næring fra, så kommer du til at svæve 

frit i luften uden jordforbindelse, siger 

Ronald Pedersen, og tilføjer: 

Gjern er medlem 

– Selvfølgelig er menighedsrådet i Gjern 

medlem af Danske Sømands- og Udlandskirker. 

Vi skal jo følge med vore 

sognebørn ud, når de rejser ud. Sjovt nok 

har rådets formand installeret el i den 

danske kirke i Burnaby i Vancouver, fortæller 

Karen Elisabeth Holm. ¢ 

– Globaliseringen er et gode, men kun 

for det menneske, som bevarer sine rødder. 

Den globale verden er på mange 

måder en forvirret verden. Står du et 

godt sted, kan du klare forvirringen. 

Efter sine mange år ude som sømandspræst 

i New York, Hong Kong, 

Antwerpen og Singapore står det klart 

for Ronald Pedersen, at det officielle 

Danmark må have interesse i at styrke 

Danske Sømands- og Udlandskirker: 

– Staten og Folkekirken har stor fordel 

af at styrke Danske Sømands- og Udlandskirker, 

fordi de danske kirker ude 

hjælper danskerne til bedre at kunne 

navigere i kaos. Så det må klart være i 

Statens interesse at øge støtten til DSUK. 

Lige nu betaler Staten alt for lidt. Sammenligner 

man med, hvor mange imamer 

den tyrkiske stat betaler løn til i 

Danmark, er den danske stats bidrag til 

danske præster i udlandet meget lille. 

– Udekirkerne kan hjælpe danskere 

til at bevare deres identitet både som 

danskere og kristne. I udlandet bliver 

man ofte stillet spørgsmålet, hvilken 

religion man tilhører. Kan du ikke give 

et ordentligt svar, betragtes du som 

et underligt fritsvævende menneske 

uden ståsted i verden, siger Ronald 

Pedersen. ¢ 

13

I 25 år har Kirsten Dissing Overgaard 

været præst i Bering Valgmenighed i 

Hasselager syd for Aarhus. Foto: TEJ. 

Søn døbt i Paris 

I sin ungdom fik præsten i Bering valgmenighed 

Kirsten Dissing Overgaard sin ældste 

søn døbt i Frederikskirken i Paris. Forleden 

døbte hendes mand selv et af sine børnebørn 

i den danske kirke i London. Hjemme 

og ude hænger sammen for ægteparret. 

Kirsten Dissing og hendes mand 

Frants Ole Overgaard har også mange 

bekendte og venner ude i verden. Han 

har som tidligere kirkehistoriker ved 

det teologiske fakultet på Aarhus Universitet 

forsket i danske emigrantkirker 

i Argentina og Canada og har rejst meget 

rundt. Det fortsætter han med, men 

nu som rejseleder. 

– Arbejdet i de danske sømands- og 

udlandskirker er meget betydningsfuldt, 

siger Kirsten Dissing Overgaard, 

Sømandskirken afgørende for 

kirkeligt engagement i Århus 

Sømandskirken i Singapore og Helligåndskirken 

i Århus har samme vision 

om at være et aktivt, synligt og opsøgende 

kristent fællesskab, som er åbent 

for alle, mener Erik Berre Eriksen, medlem 

af menighedsrådet ved Helligåndskirken 

i Århus og tidligere bosat 

ti år med sin familie i Singapore. 

Havde det ikke været for fællesskabet 

på og familiens glæde ved sømandskirken 

i Singapore, som Erik Berre Eriksen 

oplevede i de ti år fra 1982 til 1992, var 

han nok ikke blevet medlem af menighedsrådet 

i Helligåndskirken i Århus. 

Og han havde sikkert heller ikke siddet 

i provstiudvalget for Århus Vestre 

provsti i nu ti år. 

– Sømandskirken i Singapore har været 

helt afgørende for mit kirkelige engagement 

i Danmark, fortæller han, og 

tilføjer: 

– Fællesskabet dér og en vis regelmæssighed 

i deltagelse i højmessen har 

givet mig en sikker forankring i det 

kirkelige liv. 

I tolv år var han udstationeret med 

sin familie for APV i Silkeborg. Først to 

år i Kuwait. Siden ti år i Singapore. 

Begge steder som teknisk chef. APV har 

350 mand ansat i Silkeborg. 

Familien flyttede til Singapore to år 

før den danske sømandskirke åbnede 

på Mount Faber. Erik Berre Eriksen var 

under sit ophold medlem af kirkerådet 

og de sidste år formand for rådet. 

Erik Berre Eriksen fortæller, at familiens 

tre børn Bjørn, Mette og Peter alle er 

konfirmeret af daværende sømandspræst 

Ronald Pedersen. De to ældste, mens han 

med sin kone Jette og børnene boede i 

Singapore. Den yngste Peter efter at de 

var flyttet hjem til Danmark igen. 

Samme vision 

I Århus er Erik Berre Eriksen glad for 

at høre til Helligåndskirkens menig- 

Datteren Mette blev konfirmeret i sømandskirken i Singapore… og gift i Helligåndskirken i Århus. 

14 

der har været præst i 25 år for Bering 

valgmenigheds 300 medlemmer. Til maj 

går hun af og flytter et par husnumre 

længere hen ad gaden. 

– Kirkerne er hver for sig et lille stykke 

Danmark. Det er vigtigt, at »Danmark« 

ikke er så langt væk, når man 

selv er langt væk hjemmefra. Det er 

vigtigt at kunne høre evangeliet på sit 

modersmål, og det er vigtigt at kirkerne 

skaber gode rammer for danskernes 

kulturelle og sociale liv. 

Hun fortæller, at blandt andet de 

økonomiske vilkår ligner hinanden i de 

ca. tredive valgmenigheder herhjemme 

og i udekirkerne. I alle årene som præst 

har hun derfor hjulpet med at sælge 

lodsedler for udlandskirkerne. ¢ 

hed. Han finder store lighedspunkter 

mellem sømandskirken i Singapore og 

så den moderne forstadskirke i Århus: 

– Helligåndskirken i Århus er en meget 

aktiv kirke, som på mange måder 

giver mig de samme gode oplevelser, 

som jeg og min familie havde i de 10 år 

vi boede i Singapore, hvor Sømandskirken 

var det kirkelige ståsted. 

– Helligåndskirkens Vision kunne 

efter min mening sagtens have været 

skrevet for kirken i Singapore. Visionen 

går ud på at være et kristent fællesskab, 

som er aktivt, synligt, opsøgende og 

åbent for alle, siger han. 

Social og kirkelig base 

Der er mange gode grunde til at støtte 

Danske Sømands- og Udlandskirker, 

fastslår Erik Berre Eriksen. Han peger 

blandt andet på, at danskere i udlandet 

gennem DSUK´s kirker har en både social 

og kirkelig base til rådighed under 

deres ophold uden for Danmarks grænser, 

som er uendelig vigtigt for både 

bosiddende danskere og tilrejsende på 

kortere ophold. ¢

Ellen Bodil Madsen ved et træsnit af Hasle Kirke udført af kunstner Poul Steffensen. 

Au pair pigen 

Da Ellen Bodil Madsen var au pair pige i 

London i 1950érne kom hun både i den 

danske kirke og til Dansk KFUK’s aftener 

for unge. Den oplevelse ønsker hun også 

andre unge kan få. Derfor synes hun det er 

vigtigt, at menighedsråd melder sig ind i 

DSUK. 

Hun har siddet i Hasle Menighedsråd 

i tolv år. Hendes mand har også 

ydet en indsats der en række år. Ellen 

Bodil Madsen sørgede i sin tid for at få 

Dansk Kirke i Udlandet på kollektlisten. 

Og i de sidste syv år har hun været 

en flittig sælger af landslodsedlen. 

I stiftsbestyrelsen står hun blandt andet 

for en lille butik med varer. 

Af landssekretær Anders Friis Knudsen 

Siden DSUK blev dannet har det været 

muligt for menighedsråd at melde sig 

ind i organisationen. Denne mulighed 

er blevet lovfæstet i form af Folkekirkens 

nye økonomilov, hvor der direkte 

står, at menighedsrådene kan anvende 

sognefuldmagten til at støtte Danske 

Sømands- og Udlandskirker »i hovedsagen« 

i form af et medlemskab. 

De nuværende 653 menighedsråd, der 

er medlemmer, er hvervet gennem en 

opfordring sendt til menighedsrådsformanden 

i ultimo januar 2004, i nogle 

stifter i februar 2005 og til samtlige ikketilmeldte 

menighedsråd i april 2006. 

Menighedsrådene kan melde sig ind 

og betale et kontingent på kr. 1.000,- for 

sogne med over 5.000 folkekirkemedlemmer 

og kr. 500,- for sogne under 

5.000 folkekirkemedlemmer. Beløbet 

faktureres en gang årligt. 

– Jeg tror bestemt, at DSUK bliver 

mere og mere kendt. Når vi er ude at 

sælge lodsedler, møder vi rigtig mange, 

der har haft en god oplevelse med en 

dansk kirke i udlandet, fortæller hun 

og fortsætter: 

– Det er meget vigtigt, at vi støtter og 

at menighedsråd melder sig ind, så vi 

kan sikre, at der fortsat kan være danske 

kirker rundt om i hele verden. Vi er 

et lille folk, og har brug for et sted at 

høre til. Udekirken udgør et sådant 

sted. 

Ellen Bodil Madsen har besøgt en 

række menigheder i Sydslesvig, men 

også Margrethekirken på Solkysten og 

sømandskirken i Hong Kong samt været 

til julekoncert i Hamborg. ¢ 

Hvad får menighedsrådet ud af det? 

Ved et medlemskab er menighedsrådet 

med til at løfte den opgave, det er at 

være folkekirke for danskere overalt i 

verden – og så er der naturligvis muligheden 

for sognearrangementer, information 

om DSUK’s arbejde via bladet 

NYT og stemmeret på stiftsårsmøderne. 

Indmeldte sogne råder over fem 

stemmer ved stiftsårsmødet. Medlemskab 

inkluderer NYT – mindre sogne 

op til tre blade og store sogne op til 

fem. 

Hvorfor skal mit sogn melde sig ind 

i DSUK? 

Det skal I, fordi jeres sognebørn forventer 

at kunne få en dansk kirkelig betjening, 

når de er i udlandet. Det betaler 

de for gennem kirkeskatten, men det er 

jer som menighedsråd, der skal sørge 

for, at de penge går videre til DSUK 

gennem et medlemskab. 

Naturligt at melde sig ind 

I de sidste to år inden etablering af 

DSUK var sognepræst Peter Stentoft, 

Horsens, formand for Dansk Kirke i 

Udlandet. Han finder det meget vigtigt, 

at menighedsråd bakker op om 

de danske kirker i udlandet ved at 

melde sig ind i DSUK. Han er sognepræst 

ved Klosterkirken, og Horsens 

Klostersogn er naturligvis medlem. 

Ved sine besøg i danske kirker og 

menigheder i udlandet har Peter Stentoft 

oplevet, hvor stor betydning det er 

for danskere på kortere ophold ude og 

for danske emigranter og mindretallet 

i Sydslesvig, at de har en dansk menighed 

at knytte til ved. 

Peter Stentofts indsats i DSUK og før 

det i DKU rækker mange år tilbage. De 

sidste par år har han haft sæde i DSUK’s 

bestyrelse og er medlem af Europa- og 

Sømandskirkeudvalget. Under DKU sad 

han i bestyrelsen fra 1998-03, og var formand 

for Hjemmearbejdsudvalget fra 

1993. I Horsens har han været formand 

for den lokale DKU 

komite i snart tyve 

år, og her har der 

i mange år været 

et aktivt lokalarbejde. 

I mere end 

ti år har han også 

været besøgspræst 

i Wien. ¢ 

Folkekirkens menighedsråd ringes op af 


Telefonisk henvendelse 

For at forøge antallet af indmeldte menighedsråd 

i DSUK vil frivillige fra 

DSUKs stiftsbestyrelser fra slutningen 

af januar og et par uger frem telefonisk 

henvende sig til de menighedsråd, der 

endnu ikke er medlem. Vi håber, I vil 

tage godt imod vores frivillige, når de 

kontakter jer og positivt overveje at 

bakke op om DSUK gennem et medlemskab. 

Hvad med valgmenigheder og frimenigheder 

Blandt menighedsråd, der har meldt sig 

som medlemmer af DSUK findes også 

nogle af de mange grundtvigske fri- og 

valgmenigheder. Kontingentet for disse 

er ligeledes kr. 500,- årligt, og muligheden 

for at få indflydelse på, hvem der 

sidder i stiftsbestyrelser og repræsentantskab 

er den samme som for et sogn 

i Folkekirken. ¢ 

Liste over indmeldte menighedsråd findes side 28-29 15

I 

dag har mange danskere det svært 

med kirkegang. De tykke mure og 

ritualerne opleves som snærende 

dogmatik og meningsløst bureaukrati. 

Men ude på gader og stræder har vi en 

kæmpe missionsmark: alle de søgende 

mennesker, der længes efter at komme 

Gud nærmere. 

Min oplevelse er, at mennesker længes 

efter Gud som hjorten, der tørster 

efter vand ved det udtørrede vandløb 

(Sl 42,2). Rigtig mange danskere eksperimenterer 

med at sammensætte deres 

eget religiøse patchworktæppe og tyer 

til Østens filosofier og religioner. Men 

man behøver jo ikke gå over åen efter 

vand. Vi har en kæmpeskat i folkekirken; 

vi skal blot have gravet arvesølvet 

frem og pudset det, så det er klar til at 

blive brugt: bøn, bibelmeditation, retræte, 

åndelig vejledning, skriftemål og 

pilgrimsvandring. 

Vi skal som menighed og som »levende 

sten« derfor ikke mure os inde 

bag tykke mure eller stivnede ritualer. 

Ligesom Guds søn, der hele tiden begav 

sig ud på gader og torve og bjerge og 

søer, må vi også bevæge os derud, hvor 

folk er. Det er bl.a. baggrunden for, at 

vi har kirker i udlandet. Vi må møde 

medmennesket med evangeliet og 

håbe, at Ordet kan kaste lys over deres 

livsvej. 

16 

Pilgrimsvandring er 

kirkegang for alle sanser 

v/ pilgrimspræst Elisabeth Lidell 

Pilgrimsvandring 

i 

Mols Bjerge. 

Altid på vandring 

Det kristne folk er altid på vandring. 

Jesus betegnede sig selv som: »Vejen, 

sandheden og livet« (Joh 14,6). Han ønskede 

at bringe det glædelige budskab 

til alle, ikke mindst til syge og fattige, 

trætte og udslukte mennesker. Derfor 

kunne han ikke blive på ét sted. Umådelig 

mange gange finder vi i det Nye 

Testamente verbet: »at gå omkring« hæftet 

til Jesus. Han befandt sig på evig pilgrimsrejse. 

I hans handlinger, i ord og i 

måltidsfællesskaber kommer Gud selv 

til mennesker. Som hjemløs levede Jesus 

på gaden fra hånden og til munden. 

Ræve har huler, og himlens fugle har 

reder, men menneskesønnen har ikke et 

sted at hvile sit hoved (Luk 9,58). 

Elisabeth Lidell (56 år) var i perioden 

1980-1990 præst ved Københavns 

Domkirke med ansvar for 

varetegelsen af folkekirkens mellemkirkelige 

kontakter. I 1990 blev 

hun sognepræst ved Risskov Kirke. 

Hun har gennem sin præstegerning 

forsøgt at give kirken krop, at tale 

til hjertet og sanserne – gennem 

bønner, billedmeditationer, retræter, 

bibelmeditation, åndelig vejledning 

og nu pilgrimsvandring. Siden 

I dette billede dukker hele spændingen 

frem, som vi mennesker er henvist 

til på vores livsvej: forbundenhed med 

jorden er godt nok livsnødvendig, men 

må ikke føre til, at vi graver os ned i 

bekymringer for at sikre vor egen eksistens. 

Jesus talte både til krop og sjæl 

Også kontakten til himlen er vigtig, 

orienteringen, håbet om et blivende 

mål. Men det må naturligvis aldrig 

blive en livsfornægtende himmellængsel. 

Jesus holdt begge dele sammen. 

Han talte aldrig blot til hovedet af folk. 

Han rørte ved dem, han helbredte dem 

og havde omsorg for hele mennesket: 

krop og sjæl. 

Efter Jesu død brød mennesker op 

– for at bringe det gode budskab om 

Guds Rige ud til mennesker, ud i verden. 

Så vidt som Apostlenes Gerninger 

kan rekonstrueres, holdt de første kristne 

sig i live ved vandringer; de gik fra 

hus til hus og var hos hinanden som 

gæster. Apostlene tog deres sendelsesopgave 

som budbringere til fods alvorligt; 

særligt bevidnet er Paulus’ mange 

vandringer og rejser. Mange tilhørere 

omvendte sig ligesom den etiopiske 

hofmand på rejse (ApG 8, 26-39). 

Gennem vandringen voksede Guds 

rige. Sådan er det kristne folk på vandring 

– sat i bevægelse af Bibelen. I de 

første årtier af den kristne kirkes historie 

blev kristendom således oversat 

med »Vejen« (ApG 19,9 + 23), og de 

kristne er dem, der »hører til Vejen« 

2000 har hun på forskellig 

vis introduceretpilgrimsvandring 

som en meningsfuldtrospraksis 

i folkekirken, 

og p.t. har 

hun orlov for at 

arbejde som 

pilgrimspræst.

(ApG 9,2). Kirken er altså ikke blot det 

faste, stationære, men er på vej som 

»Guds folk på vandring«. 

I de stadigt voksende lokalmenigheder, 

som snart fik deres egne biskopper, 

befandt missionsbevægelsen sig imidlertid 

mere og mere i stilstand. I de første 

århundreder havde man al mulig 

grund til bogstaveligt talt at konsolidere 

sig for at beskytte sig mod udefra 

kommende fjender. 

Statsreligion 

Med anerkendelsen af kristendommen 

som statsreligion i år 324 fik kirken først 

og fremmest territorial karakter. Dermed 

forskubbede centrum sig fra en 

trosbevægelse, et vandreapostolat til en 

kirke af fastboende. 

Ô 

Gennem kirkehistorien har der altid 

været opbrud enten gennem forfølgelser, 

som tvang kristne på flugt, eller 

ved, at troende p.g.a. indre, åndelig nød 

og utilfredshed med den aktuelle kirkestruktur, 

på ny fik den erkendelse, at 

evangeliet selv er undervejs til fods! 

Fornyelse 

Martin Luther udtrykte denne bevægelse 

som »Ekklesia semper reformanda 

est« kirken bør altid fornyes. Den 

lutherske reformation begyndte, da Luther 

i 1517 satte 95 teser op på kirkedøren 

i Wittenberg. Denne liste bør aldrig 

færdiggøres, for kirken må altid dykke 

ned til rødderne og forkynde evangeliet 

i de nye sammenhænge. Kirken skal 

være en åndelig rasteplads undervejs 

og fylde nomaden med åndelig mad og 

sende den rejsende af sted med nye 

kræfter. 

Når kirken i dag tager valfart og pilgrimsfærd 

op, er det således en af vor 

samtids former for at leve som kristne. 

På pilgrimsvandringer slår vi følge med 

hinanden om evangeliet – evangeliet 

om den levende Gud, der slår følge 

med levende, spørgende og søgende 

mennesker. 

Ved en skillevej 

Nu står Danmarks kristne på ny ved en 

skillevej – på den måde, at der af økonomiske, 

strukturelle og etiske grunde 

sættes spørgsmålstegn ved folkekirken. 

Når de første kirkebygninger er solgt, 

kan det være, at den nuværende institution 

vil give mere spillerum til »det 

vandrende gudsfolk«. 

Yderligere oplysninger kan hentes på: 

www.pilgrimsvandring.dk ¢ 

Gud hedder Kristus 

Af Eskild S. Pedersen, præst i Luxembourg 

For efterhånden mange år siden udkom der en bog med titlen: »Gud hedder 

Kristus«. 

Jeg husker ikke længere bogens indhold. Men selve titlen hænger fast i 

erindringen og udtrykker en sandhed, som netop i disse år er værd at 

fastholde. For hvem Gud er, er der mange meninger om. »Når alt kommer 

til alt, er det så ikke den samme Gud, vi tror på?« spørger mange. Kan det 

ikke være ligegyldigt, hvad og hvem, vi tror på? – Når blot vi tror. 

Og det er der så vist mange, der gør nu om stunder. Selv overtroen har 

vind i sejlene. 

Men hvis jeg tror, så er det vel fordi, jeg holder noget for sandt, for ellers 

er det jo nonsens at kalde det tro, – højst en anskuelse. Men når jeg 

siger, at jeg tror på Gud, så er det vigtigt for mig at vide, hvad det er for 

en Gud, jeg tror på, hvad der ligger i mit gudsbegreb. For selve ordet Gud, 

siger jo ingenting. Jeg må vide, hvem min Gud er. 

I bogboden ved kirkens julebasar var der een, der i spøg gav mig en bog 

om Islam signeret af Abu-Laban. Jeg lagde den til side. Den havde ingen 

interesse for mig. Men en sen nattetime greb jeg aligevel bogen og læste 

et kapitel om »Jesus, Marias søn«. Forfatteren talte pænt om Jesus som 

een, der havde en klar bevidsthed og en sund tro. »Den islamiske tro«, 

siger han, »giver et respektabelt billede af Jesus og anbringer ham i lige 

så høj en status, som Gud anbragte ham«. – Tænk, man bliver helt rørt ved 

tanken! – Men lige pludselig tager forfatteren en anden vending. Den mission, 

Jesus var sendt på, var slet ikke at frelse verden gennem lidelse og 

død, »men gennem en kraft af ret vejledning og selvdisciplin«. – En selvdisciplineret 

Jesus! – Dernæst nogle sider om, at Islam tager afstand fra 

Jesu korsfæstelse og stedfortrædende soning for vore synder«. I islam er 

der ikke plads til Guds søn. Mens den kristne Gud giver sig hen for mennesker, 

kræver Allah underkastelse. 

At Gud blev menneske er i virkeligheden det, der gør forskellen mellem 

kristendom og islam. 

For menigheden til Korint gør Paulus denne forskel klar over for jøder, 

der kræver tegn og grækere, der kræver visdom ved at sige: »Vi derimod 

prædiker Kristus som korsfæstet, for jøder en forargelse og for hedninger 

en dårskab«. 

Forargelsen er, at Gud blev menneske, at han i barnet i krybben og i 

manden på korset helt og fuldt gav afkald på sig selv og blev mennesker 

lig. I det menneske viste Gud sig i sin afmagt, forrådt og slået ihjel af mennesker. 

Det er den kristne Gud! 

Derfor kan den kristne Gud ikke sende sine troende i hellig krig. Den 

kristne Gud har frasagt sig al ydre magt, men har sat al sin magt ind i 

kærlighedens og livets tjeneste. 

Hvad mennesker så har gjort af ondt i den kristne Guds navn, er en anden 

sag. Men det rokker ikke ved den kendsgerning, at Gud er den, han 

er, kærlighedens og barmhjertighedens Gud, som har den ene tanke for 

os, at vi skal leve som hans kære børn, som frie og glade mennesker med 

vore synders nådige forladelse. 

Derved er kristendommen den mest fantastiske religion, jeg kender, og 

jeg ville ikke bytte den ud for nogen anden religion i verden. 

I kristendommen får jeg lov til at være den, jeg er med alle mine fejl og 

mangler, med alle mine synder, med min uret og uforskammethed, og så 

dog været elsket og tilgivet, fordi Gud i Kristus bøjer sig ned til mig elendige 

menneske og rejser mig op og hver dag giver mig et liv levet under 

hans nåde og af hans kærlighed til mig. Den tro, den viden og erkendelse 

kan ingen anden religion give mig! 

Jo, jeg ved, hvad det er for en Gud, jeg tror på. Det har evangeliet fortalt 

for mig, og det har Guds hellige ånd ved tro overbevist mig om. 

Gud hedder Kristus! Han er min bror, min frelser og min Herre. 

17

18 

Skagen Skipperskole 

- med afdeling i Thyborøn 

Kystskipper Maritim Forberedelse 

Sætteskipper Alle former for maritime radiokurser 

- radiokurser kan også afvikles hos kunden 

Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark 

Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 

e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk 

DANMARKS REDERIFORENING 

Amaliegade 33 · 1256 København K 

www.shipowners.dk 

Navigators of the world since 1889 

TORM 

Telephone: +45 39 17 92 00 

Telefax: +45 39 17 93 93 

E-mail: mail@torm.dk 

Daniavej 15 . 9550 Mariager 

Phone: +45 9858 4611 . www.daniamarine.dk 

International transport 

af LPG og petrokemiske 

gasser 

ISM certificeret 

Sankt Annæ Plads 28 - 1291 København K 

Tlf. 3396 8000 - Fax 3396 8201 

Tlx. 22214 

E-mail: kosan@jlau.com 

www.lauritzenkosan.com 

Fyrtaarnsvej 1/1. 

Prövestenen 

DK-2300 Copenhagen S 

Denmark 

Phone: +45 3943 3944 

Fax : +45 3943 3945 

Email: triship@triship.dk 

Web site: www.triship.dk 

Port agency in all Danish ports 

Product Tankers 

Bulk Carriers 

A/S

Poul Christensen Shipping A/S 

Køb & Salg af skibe 

Telefon: 54 92 32 44 

Email : pcsale@pcsale.dk 

Thorsvej 19 

DK-6330 Padborg 

Tlf.: +45 7430 7430 

Fax: +45 7430 7400 

E-Mail: aa@andresen.dk 

 

v/Tom Nielsen 

Ekkodalen 86 – 7000 Fredericia – 

Denmark 

Tlf.:+45 75 941 027 

E-mail: ekko@nielsen.mail.dk 

 

 

 

 

 

 

 

Læs Søfart på nettet 

✓hele 

DENMARK VIETNAM POLAND TURKEY BULGARIA 

FABRICIUS MARINE 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du klikker bare ind på www.soefart.dk 

www.fabricius-marine.com 

275 35 

 

 

 

 

 

 

 

Tel.: +45 86 25 89 00 

Email: adm@soefart.dk 

19

To ting kan til stadighed imponere præsten i Hong Kong. At være ombord på Mærsk Lines kæmpe containerskibe 

og så MTR’en – byens effektive undergrundstog, der hver dag transporterer syv millioner mennesker rundt 

i byen og er ren og pæn og altid i stand til at køre. 

I tæt kontakt 


Telefonen ringer. »Det er Hans-Aage. 

Hej Ulla. Flæskestegen? Ja den ligger 

i fryseren her. Du kan komme efter 

den i morgen«. Lidt efter kimer mobilen. 

»Det er Hans-Aage. Hej Marianne. 

Rejser I hjem nu? …Så vil jeg ønske 

jeg en god rejse og tak for tiden her. 

Hils de andre«. Præsten i Hong Kong 

er i tæt kontakt med sin menighed. 

Sømandspræst Hans-Aage Koller 

Nielsen er på ottende år omdrejningspunktet 

i det netværk, som livet omkring 

kirken i Hong Kong udgør for de 600 

danskere i byen. Basaren er lige overstået. 

Han har været i tæt kontakt med 

de mange frivillige, og på dagen truffet 

de fleste danskere. Han er kendt af alle 

og bliver kontaktet om alt muligt. 

Fra sin lejlighed på 11. etage i Mariners 

Club har Hans-Aage udsigt over 

det smalle farvand mellem Kowloon og 

Hong Kong-øen. I det fjerne skimter 

man de bjerge, som han af og til vandrer 

ture i, når mylderet og larmen bliver 

for meget. På blot ti minutter kan 

han køre ud af storbyen og vandre i 

enestående smuk natur. Og skærmbilledet 

på computeren er af hans gård 

ved Limfjorden. Af og til er det rart at 

drømme sig lidt væk. Der er langt til 

Danmark. Men det gør nu heller ikke 

så meget, for Hans-Aage er meget begejstret 

for at bo i Hong Kong og være 

sømandspræst for søfolk og de danske 

familier og unge handelsmænd. 

– Hong Kong er et af de mest spændende 

steder at opholde sig. Et internationalt 

sted, som hele tiden fornyer 

sig. Støj og larm er her masser af, alting 

er hektisk. Alle er præget af denne 

travlhed. Og folk arbejder hårdt, siger 

Hans-Aage Koller, og føjer til: 

– I mit job møder jeg en masse forskellige 

slags mennesker. Jeg tror ikke 

det kan blive meget mere spændende 

andre steder. 

Dollar 

Hong Kong har sin egen dollar. Alting 

kan købes for penge og næsten alting 

er til salg i denne by på kanten af det 

store Kina. 

Peter Ellis er sømandspræst og udsendt af den anglikanske organisation Mission to Seafarers. 

Han har siden 1992 været leder af Mariners Club i Hong Kong. Før da var han en 

række år sømandspræst i Singapore, men han har også været præst hjemme i England. 

20 

I spidsen 

for 

Mariners 

Club 

Tsim Sha Tsui er under forandring. De gamle 

handelsgader ændrer karakter. Nye kæmpe 

højhuse bygges. Lige bag Mariners Club (forrest) 

rejser en 70-etagers skyskraber sig. 

Fra præstens vindue på 11. etage ser 

man lige over på Hong Kong-øen med 

de store skyskrabere. Magten befinder 

sig dér. Pengene. Central Plaza på 80 

Mariners Club 

Siden 1981 har den danske sømandskirke 

haft til huse i Mariners Club, hvor 

den danske sømandspræst har bolig og 

kontor i den 11 etager høje og centralt 

placerede bygning. 

Samme år åbnede Danish Room på 

containerhavnen. Det danske læseværelse 

blev indviet i nærværelse af Dronning 

Margrethe. 

Mariners’ Club ejes og drives af »The 

Mission to Seafarers«. Klubben i centrum 

tilbyder søfolk værelser. Her findes 

restaurant, swimmingpool, kirkesal, mødelokaler, 

bowling m.m. 

The Mission to Seafarers er repræsenteret 

i over 200 havnebyer rundt om i 

verden. 

I 1967 åbnede Mariners Club i Kowloon 

i Hong Kong og i 1975 i Kwai 

Chung. 

I 1969 kom Stella Maris til og i 1995 

den tyske sømandsmission.

125 danske børn, og det er så godt som alle i Hong Kong, mødte op, da fem mødre indbød til juleakvititeter og gudstjeneste på kirken. 

På billedet ses et udsnit af dem samlet på scenen i Mariners’ Club. 

etager, TFC-bygningens 90 etager er 

den højeste. Og lige bag Mariners Club 

rejser sig en ny skyskraber, som rækker 

70 etager op i luften over Tsim Sha 

Tsui. 

Søfolk kommer altid forbi 

I sine år som sømandspræst i Rotterdam 

og gennem de sidste otte år i Hong 

Kong har Hans-Aage Koller Nielsen sat 

stor pris på arbejdet for de søfarende. I 

Hong Kong er kirken attraktiv, fordi 

skibene går til kaj næsten lige uden for 

Danish Room i Kwai Chung. Det får 

søfolkene til så vidt muligt at undgå at 

skulle udføre reparationer, mens de er 

i Hong Kong. Her kan de nemlig nemt 

nå i land. Lige uden for gaten kan de 

stige på MTRén og på få minutter være 

inde i centrum. 

– Søfolkene kommer altid forbi Danish 

Room. Enten før de tager ind i 

byen eller inden de går om bord igen. 

Vi har altid besøg af mange søfolk i 

weekenden, hvor de fleste skibe anløber 

havnen, fortæller Hans-Aage. 

– Kirken er søfolkenes kontakt til 

land. Mens vi har skibe i havn, er vi på 

hele tiden. Vi er i fuld gang med opgaver, 

når vi har skib i havn. Ofte besøger 

vi dem to gange, tit kører vi søfolk et 

sted hen eller hjem til skibet. Måske skal 

medrejsende hustruer køres ind at 

handle. Er der skibe i havn, så prioriteres 

de højt. Over halvdelen af vore samlede 

ressourcer bruger vi på de søfarende. 

Yantian 

På den anden side af grænsen inde i 

Kina ligger den nye storhavn Yantian. 

På grund af denne havn stiger tallet på 

containere ikke mere i Hong Kong. Den 

voldsomme vækst i Kina har ikke ført 

til væsentlig flere anløb af danske skibe 

i Hong Kong. Skibene sejler nu ligeså 

ofte til Shanghai og Yantian. Syv danske 

skibe i snit pr. uge lyder tallet fra Hong 

Kong. 

Miniguide 

For to år siden lavede kirken en guide 

til Hong Kong. Den er nu delt ud i tusind 

eksemplarer. Især kadetter har stor 

glæde af guiden, som også rummer et 

kort, så de nemt kan finde rundt i 

byen. 

På sygehus 

Flere gang om året sker det, at søfolk 

indlægges på sygehus. Agenterne for 

rederiet har ordre til at ringe til sømandskirken 

og indberette en sådan 

indlæggelse. Sømandspræsten eller én 

af de unge assistenter kommer så på 

besøg hver dag. 

Udlændinge ombord 

Med de mange udenlandske søfolk ombord 

på danske skibe er det naturligt, 

at sømandskirken også er et tilbud til 

dem: 

– Vi har en god kontakt til de udenlandske 

søfolk. De er ligeså velkomne 

til at komme i Danish Room og køre 

med bussen, som danskerne. Det er de 

glade for, og det ser vi også af, at de 

Præsten 

Hans-Aage Koller Nielsen, 54 år. 

Sognepræst Elsted-Elev 1982-93 

Sømandspræst Rotterdam 1993-98 

Sømandspræst Hong Kong 1998- 

køber mange af vore lodsedler, fortæller 

Hans-Aage Koller. 

De fastboende 

Over for de fastboende danskere har 

præsten især to vigtige opgaver: at 

holde gudstjenester og danne netværk. 

– Langt de fleste, som flytter hertil, 

henvender sig til os for at blive skrevet 

på mailinglisten. Mange mailer til os, 

inden de flytter ud for at spørge om, 

hvor danskerne bor og hvor børnene 

går i skole. Så svarer vi dem, så godt vi 

nu kan. Måske henviser vi dem til andre 

danskere med skolebørn, som vi så 

får til at svare dem, siger Hans-Aage, 

og fortæller videre: ∆ 

Menigheden 

Søfarende. Ca. 350 anløb af danske 

skibe årligt. 

600 danskere. Især børnefamilier. De 

voksne er driftige, nysgerrige og med 

gå-på-mod og eventyrlyst. 

Star Ferry. 

21

– Her bor 25 unge i Hong Kong. 

Nogle læser. Andre har jobs. Alle hører, 

at de skal gå til kirkefrokost, for det er 

dér, de møder andre. 

Som præst er han glad for at have 

over halvtreds deltagere til gudstjeneste 

den søndag i måneden, hvor de spiser 

frokost sammen bagefter. Det er en kirkegangsprocent 

på 10. En snes af dem 

er børn. De er gode til at sidde stille, for 

det har de lært i skolen. 

Hans-Aage Koller er sikker på, at 

kirken er med til at gøre Hong Kong 

lidt mere hjemlig. Ved gudstjenesten og 

kirkefrokosten får de en lille portion 

danskhed med, og det er med til at øge 

deres tryghed. 

I centrum 

Ingen tvivl om at sømandspræsten er 

centralt placeret i den danske koloni. Det 

afslører de hyppige telefonopkald, han 

modtager, mens jeg interviewer ham i 

sofaen med udsigt over bjergene og den 

støjende, energiske by. Han samler danskerne 

til alt det vigtige: julebasar, juleeftermiddag, 

fastelavn, Dronningens fød- 

selsdag, grundlovsdag, Sct. Hans og 

velkommen hjem fest. Store arrangementer 

med mange deltagere. Især her 

arbejder netværket. Kontakter knyttes. 

Tryghed øges. 

Købmand 

En stor del af præstens tid går med at 

være købmand. Penge skal samles ind 

til kirkens drift. Især julebasaren er et 

kæmpe arbejde. Den bringer også 

Hans-Aage i kontakt med utrolig mange 

mennesker. I Hong Kong skal kirken 

selv samle mere end 600.000 kr. ind 

hvert år. Lidt under halvdelen af præstens 

tid går med at samle penge ind. 

Kristeligt Dagblads påskerejse til 

Argentina og Chile 1. -15. April 2007 

Rejseleder : Gullan Lerfeldt, gift med den danske præst i Necochea. 

Besøg i Buenos Aires, seightseeing i byen og på landet. Besøg i de 

danske kirker og menigheder i Buenos Aires, Tandil og Necochea. 

Møde med danske udvandere og deres efterkommere. Besøg i 

Mendoza, Argentinas største vindistrikt. Med bus over Andesbjergene 

og ophold i Santiago, Chiles hovedstad. Pris kr. 24.645,- 

Udførligt program og tilmelding hos Cultours 

Tlf. 86 10 86 05 rejser@cultours.dk www.cultours.dk 

22 

Meget tid går med at samle penge ind 

til kirkens drift, når man er sømands- 

og udlandspræst. Hans-Aage Koller er 

her ude at sælge restvarer fra basaren 

for at tjene en ekstra skilling til kirkens 

egen kasse. 

Kolleger i klubben 

Mariners’ Club ejes af den engelske organisation 

»The mission to Seafarers«. 

Peter Ellis er engelsk sømandspræst og 

som sådan leder af klubben. Flere andre 

“ Kirken er søfolkenes kontakt til land. Mens vi har skibe i havn, 

er vi på hele tiden. Vi er i fuld gang med opgaver, når vi har skib 

i havn.” 

Sømandspræst Hans-Aage Koller Nielsen, Hong Kong 

præster holder til i huset. Fader Joseph 

er katolik og udsendt af Stella Maris, 

Martina Platte er præst fra den tyske 

sømandsmission. Der findes også en 

svensk præst i byen. Hver mandag 

morgen mødes præsterne til andagt i 

kirken: 

– Vi har et utroligt positivt og givende 

samarbejde og fællesskab. Naturligvis 

har vi forskellige syn på mange teologiske 

spørgsmål, men vi beriger meget 

hinanden, siger Hans-Aage Koller 

Nielsen og fortæller, at hans kolleger er 

imponerede over, hvor aktiv den danske 

koloni er, og hvor glade danskerne 

er for deres kirke. 

Stort pastorat 

De danske kolonier i Shanghai og Beijing 

og Guangzhou i Kina samt i Japan 

får besøg af Hans-Aage én gang om 

året. Det er i forbindelse med julen. Han 

underviser også konfirmander fra Kina. 

Af og til sker det, at et par rejser ned til 

Hong Kong fra Kina for at blive viet i 

sømandskirken. ¢

Repræsenterer 

Danmark 

Konsulen har eget 

juletræsfirma 


Thomas Andersen er konsul på generalkonsulatet. Foto: TEJ. 

Sømandskirken, generalkonsulatet og 

det danske handelskammer er de tre 

parter, som i Hong Kong repræsenterer 

Danmark 

– Ansvaret for det sociale tager kirken 

på sig, og det er en mægtig stor hjælp for 

os på generalkonsulatet. Med en aktiv 

præst og to ekstra par hænder i form af 

juniorassistenterne har vi i Hong Kong 

tre mand ekstra til at skabe sociale arrangementer, 

og det gør de rigtig godt på 

sømandskirken; fester, gudstjenester med 

frokost, dage for hele familien. Det er en 

utrolig stor hjælp, at kirken er herude, 

siger Thomas Andersen. 

Han er en af de gamle i Hong Kong. 

Han har boet i byen i femten år og er 

gift med kinesiske Camus. Parret har 

Luis på seks og Natali på ni år. Thomas 

blev udsendt af en lille dansk virksomhed 

tilbage i maj 1992. Han blev ansat 

som konsul for næsten tre år siden. 

Søren Kragholm er generalkonsul. 

Hans kone Hanne Olesen er ansat som 

kulturel- og administrativ medarbejder 

på deltid, og udover Thomas er der 

også en dansk praktikant, som er i 

Hong Kong seks måneder. 

Højere profil 

Selv om Thomas Andersen nødig vil 

indrømme det, så mener han, at sømandskirken 

har en højere profil i de 

lokale danskeres bevidsthed end konsulatet. 

Her kommer de som regel kun, 

når passet skal fornyes og ved lignende 

borgerservice, mens de kommer til fester 

og arrangementer på kirken. 

I vore dage er generalkonsulatets 

vigtigste opgaver at gå ind i det handelsmæssige, 

at repræsentere Danmark 

og tage sig af visa. 

I stigende grad lyder opgaven at arbejde 

på eksportfremme, sælge service 

til danske virksomheder, som kan lette 

deres etablering i byen. Det kan f.eks. 

være at tilbyde at finde en partner i 

byen eller etablering af væksthuse. 

Sømandspræst Hans-Aage Koller 

Nielsen har en konsulær tilknytning til 

generalkonsulatet. Det giver ham let 

adgang til sygehuse og fængsler. Og 

ligger en dansk sømand på sygehus, så 

skal han have et dagligt besøg, hvis det 

står til præsten. 

Liste over danskere 

For kirken er det af stor betydning, at konsulatet 

holder styr på, hvilke danskere 

som flytter til og flytter hjem igen fra Hong 

Kong. Listen over danskere tæller 650, og 

langt de fleste indgår i en børnefamilie. 

Der er gennem årene kommet mange 

flere børn og yngre familier til byen. 

Det hænger sammen med, at de fleste 

danskere nu arbejder i små og mellemstore 

virksomheder. Op mod halvdelen 

arbejder for danske produktionsvirksomheder 

og i shipping. De andre i 

udenlandske virksomheder. 

Juletræer 

Thomas Andersen er selv én af disse unge 

erhvervsfolk. Ved siden af at være konsul 

driver han eget firma, ligesom han hjælper 

sin kone Camus i hendes firma. 

Først var han udsendt, men for ti år 

siden gik han i gang for sig selv og etablerede 

et lille handelsfirma. Først købte 

han elektronik og senere isenkram i 

Kina, og sendte det til Danmark. Det 

var ikke så let, så han brugte megen tid 

på Camus’ rejsebureau. Men først World 

Trade Center i 2001 og to år senere 

SARS udbruddet i Hong Kong gav vanskelige 

år for parret. 

Men han har også et andet firma, og 

det hedder Abies Danica. Han ejer det 

sammen med Prins Joachim, som han 

lærte at kende, da Prinsen i 1994 boede 

i Hong Kong og arbejdede i Maersk. 

Abies Danica er latinsk og betyder 

»Ædelgran fra Danmark«. I 1998 begyndte 

firmaet at sælge Prins Joachims ædelgran 

fra Sønderjylland i Hong Kong. 

– Første år fik vi sendt tusind træer 

herud. Det viste sig at være for mange 

og de var sværere at sælge, end vi havde 

forventet. Der er jo tale om en lille 

niche herude. Men salget er vokset støt 

og i 2006 regner vi med at sælge 1700 

ædelgran til byens europæere. Og kirken 

skænker vi nogle træer til, fortæller 

Thomas Andersen. ¢ 

Fordobling af skattefradrag 

for gaver 

Gaver til DSUK og en række andre velgørende 

organisationer kan fratrækkes 

på selvangivelsen. 

Betingelsen er, at den enkelte organisation 

har modtaget mindst kr. 500 i 

årets løb. Af det samlede beløb, der er 

givet til disse organisationer kan de 

første kr. 500 ikke fratrækkes. 

I forhold til året før fordobles fradragsmuligheden 

i 2007, ud over den almindelige 

pristalsregulering. Der bliver i 

alt mulighed for et fradrag på kr. 13.600 

pr. person ved gaver for kr. 14.100. ¢ 

HOLBERGSGADE 26, 1 · DK-1057 COPENHAGEN K · DENMARK 

TLF.: +45 33 93 25 25 · FAX +45 33 93 89 81 

23


Det er en udfordring at være dansker 

og bosat i det folkerige Sydkina 

i provinsen grænsende op til Hong 

Kong. Derfor er det vigtigt, at de 

udsendte mænd har kone eller kæreste 

med. Kvinderne er vigtige 

brikker i, at det kan lykkes mændene 

at klare deres krævende jobs i 

en meget fremmed kultur. Sådan 

mener generalkonsul Jens Albirk. 

Selv har han sin kone og to børn 

med. De har boet halvandet år i 

byen, og har tidligere været udstationeret 

på ambassaden i Vietnam. 

300 danskere bor i området fra 

Guangzhou og ud til kysten omkring 

Hong Kong i egnen gennemstrømmet 

af Perlefloden. Mændene jobber 

for virksomheder, såsom Coloplast, 

Ecco, Maersk Container Industri, 

Maersk Logistics, Actona, Martin, 

Sydbank, Sunquick og Carlsberg. 

Ved årets julebal arrangeret af det 

danske handelskammer i Sydkina 

deltog op mod et hundrede danskere. 

Samme dag var den danske gudstjeneste 

blevet holdt. Menuen ved 

ballet var så dansk, som nogen: 

Til Holland og Sydslesvig 

med Roskilde stift 

Afrejse 12. april til Frederiksstad med 

rundtur i byen og besøg i kirken. 

Afrejse 13. april til Amsterdam med 

kanalrundfart om aftenen 

Lørdag 14. april: om formiddagen 

besøg på diverse museer efter eget 

valg, om eftermiddagen besøg i 

blomsterparken »Keukenhof«. 

Søndag 15. april, afgang til Rotterdam 

med besøg i havnen om formiddagen, 

om eftermiddagen gudstjeneste 

og samvær med menigheden, 

fælles middag i kirken. 

Mandag 16. april afgang til Danmark. 

Pris 3.675,00 i delt dobb.værelse, 

tillæg for enk.værelse 800.00. 

Arrangør: Stiftsbestyrelsen i Roskilde 

stift i samarbejde med Dania Rejser. 

Yderligere oplysninger samt tilmelding 

direkte til Dania Rejser, 

tlf. 45 28 02 80. 

24 

Danskere i Sydkina bor meget spredt 

En gang om året holdes gudstjeneste for danskerne 

i Sydkina. I december foregik den i Church Nr. 

1 på den lille Shamian-ø i Guangzhou. Jens Albirk 

er generalkonsul i det sydlige Kina. På billedet ses 

han uden for kirken med sin familie. 

Danskere i Japan 


Én gang om året kommer sømandspræsten 

fra Hong Kong på besøg i 

Tokyo for at holde julegudstjeneste 

med danskere i byen. 500 danskere 

bor i Japan, næsten alle i Tokyo, men 

også nogle i havnebyen Yokohama, 

hvor en dansk sømandskirke tidligere 

lå. Danskerne møder flittigt op 

for at markere julens komme. I december 

deltog 140 i gudstjeneste og 

juletræsfest. Mange lod en bemærkning 

falde om, at de gerne vil have 

en dansk præst fast bosat i Japan. 

Gudstjenesten holdes på den danske 

ambassade, hvor ambassadørparret 

serverede gløgg og æbleskiver, brunkager 

og julekage. De sidste to år har 

ambassadøren heddet Freddy Svane. 

Han bor i Japan med sin kone Lise og 

tre af sine fire børn. Freddy Svane har 

tidligere været udsendt til Bruxelles og 

Paris. I Paris var han formand for menighedsrådet 

ved Frederikskirken. 

Medisterpølse, sild, ribbensteg og 

rødkål, hotdogs og risalamande. Det 

var mærkbart, at danskerne nød 

maden hjemmefra, mens flere af de 

kinesiske kærester skulle tage sig 

mere sammen, før de gav sig i lag 

med menuen. 

Maden var blevet købt ved julebasaren 

på sømandskirken i Hong 

Kong. 

For en stund kunne de tænke på 

alt det derhjemme, lukke Kina ned, 

dette fantastiske land, som i disse 

år gennemlever en imponerende 

udvikling. Stort set alle verdens 

byggekraner må være at finde i 

Kina. Den ene flotte skyskraber efter 

den anden rager op i skyerne. 

Motorveje og jernbaner i op til 

5.000 meters højde. Flittige, arbejdsomme 

og mange – det er kineserne. 

På længere sigt bliver det måske 

også vanskeligt for europæere at 

komme til at bidrage med deres 

know how og viden, for flere og 

flere kinesere får høje uddannelser 

og kan snart det samme, som f.eks. 

danskerne slår sig op på at kunne i 

disse år. ¢ 

Da jeg i forvejen var på rejse i Østen 

i december, fik jeg til opgave at holde 

julegudstjenesten i Tokyo. Det var mit 

første besøg i Japan. Jeg oplevede et 

høfligt folkefærd og en meget fremmedartet 

kultur, hvor kun ganske få 

kan lidt engelsk, og hvor skiltning 

stort set kun er på japansk. 

Japan virker som et rent og smukt 

land. Jeg følte mig stor, klodset og 

udannet i forhold til de høflige og små 

japanere; men som dansker bliver jeg 

behandlet med høflighed, idet japanerne 

betragter europæere som dannede. 

Lille Danmark er populært på 

grund af især H.C. Andersen, men også 

Søren Kierkegaard og sågar Grundtvig 

er velkendte. Et helt universitet i Japan 

bygger endda på Grundtvigs tanker. 

Danske turister har endnu ikke 

fundet vej til Japan i stor stil. Prisen 

for fly og ophold har længe været for 

dyre, men tiderne ændrer sig. Og rejser 

du til Japan, vil du få en oplevelse 

ud over det sædvanlige. ¢

Vi havde jo hørt rygterne om forfatteren 

Carsten Jensens nyeste bog 

»Vi, de druknede« – men tænk, så kom 

forfatteren selv til byen og gav en spændende 

og fascinerende aften på kirken 

en torsdag aften i begyndelsen af julemåneden. 

Det blev en dejlig begyndelse 

på julen (især for en sømandskirke) 

– han og Gyldendal havde bøger med, 

så de mange tilhørere kunne købe sig 

en aktuel og spændende julegave. 

Romanen, som Carsten Jensen har 

skrevet, handler om Marstal og Marstals 

søfarende. I sin velkomst og introduktion 

nævnte sømandspræst Henrik Olsen, 

at Carsten Jensen ved tidligere lejlighed 

havde udtalt, at »vi har glemt at 

Danmark er en søfartsnation«. Men det 

har vi ikke glemt i Sømandskirken sagde 

Henrik meget rigtigt: »I Sømandskirken 

har vi kendt de søfarendes tilværelse 

på godt og ondt i 140 år – lige fra 

sejlskibstiden til nutidens containertrafik 

– og vi tænker på dem hver eneste dag 

i sømandskirkens daglige liv«. 

Skippersøn fra Marstal 

Derefter tog forfatteren fat – og fortalte 

først levende og interessant om arbejdet 

med bogen: han er selv skippersøn fra 

Marstal og havde allerede i mange år 

haft en trang til at dykke ned i sin fødebys 

historie, hvad var det der drev 

menneskene i denne søfartsby, som 

pludselig på et tidspunkt blev Dan- 

BOGANMELDELSER 

Anmeldt af Ronald Pedersen 

Vi, de druknede af Carsten Jensen 

En anmeldelse, men også en kort beretning 

om en herlig aften på kirken i London 

Carsten Jensen 

signerer bøger 

ved den spændende 

aften i 

den danske 

kirke i London. 

marks næststørste havneby? I løbet af 

5 år havde han læst sig igennem de 

gamle arkiver på museet og talt med 

utallige ældre mennesker i søfartsmiljøet 

– samlet sig historier »fra de varme 

lande« og viden om sejlskibe og dampskibe 

og krigsskibe samt om alverdens 

havnebyer og deres miljøer. 

Derefter fortalte han om nogle af romanens 

centrale personer, læste spændende 

og malende afsnit og sluttede de 

2½ time med at svare på vores mange 

spørgsmål. 

Fortumlede vendte vi tilbage til virkeligheden 

– hvilket vil sige kirkens 

forsamlingssal, hvor der også blev tid 

til et glas vin, til at signere mange bøger 

og til at tale videre med de videbegærlige. 

I sandhed en flot aften Carsten 

Jensen og Gyldendal gav os. 

Slægtsroman 

Hvad er det så for en bog? Det er en 

slægtsroman, en roman om en af Danmarks 

mest spændende byer, søfartsbyen 

Marstal, en roman om søfolkene 

fra Marstal der deltog i 3 krige fra 1848 

til 1945, en roman om de samme søfolks 

trolige og utrolig oplevelser på de syv 

have. 

Fortælleren er »vi« – det kollektive 

»vi« – slægtens »vi« – byen. Som Carsten 

Jensen sagde: »det »vi« er ligesom 

et græsk kor, der hele tiden står på scenen 

og kommenterer – alvidende«. 

»Vi« er derfor med overalt hvor 3 

slægtled af søfarende færdedes: i byen, 

på sejlskibene, på de syv have, i havnebyerne 

fra London til Sydney til Samoa 

– med i deres længsler og drømme, med 

i deres søgende og splittede sjæle. 

Men »vi« er også med »derhjemme« 

hos den opvoksende slægt og deres 

trængsler med skolemesteren. »Vi« er 

med hos kvinderne i deres uro for 

mændenes skæbne. Og »vi« deltager 

på nærmeste hånd i den stædige kamp 

som nogle af dem tog på sig: kampen 

mod den magt – dragende og ubønhørlig 

– som havet og sejlskibenes rå mandeverden 

havde over deres sønner. 

Stormfulde kyster 

Når »vi« er ude at sejle med mændene 

og sammen med dem oplever de rædselsfulde, 

stærke og voldsomme ting 

som de kommer ud for, så mindes man 

Joseph Conrads og Axel Sandemoses 

romaner – deres uforglemmelige både 

barske og eksotiske fortællinger fra sejlskibenes 

tid – fra South China Sea til 

New Foundlands fiskebanker. 

Axel Sandemose sejlede selv og oplevede 

de samme umenneskelige ting 

ved New Foundlands iskolde og stormfulde 

kyster som Marstals søfolk gjorde. 

Og Conrad samlede andre søfarendes 

fortællinger og erindringer, myter og 

sandfærdige begivenheder, og blandede 

dem med sine egne oplevelser. 

Carsten Jensen sejlede ikke selv som 

hans to medforfattere gjorde, men han 

samlede og lyttede i en lang periode, 

han er en digter som dem og hans beretninger 

om barndomsbyens søfarende 

ligger på linie med Conrads og Sandemoses 

i intensitet og spænding. 

Kom aldrig hjem 

Der var mange, mange søfolk fra Marstal, 

som aldrig kom hjem – som omkom 

i krigene, eller gik ned med sejlskibene 

i orkaner og overisninger ved 

New Foundland, eller som simpelthen 

forsvandt derude i verden på de fjerne 

Stillehavsøer eller i storbyernes jungler. 

De fik aldrig en plads på kirkegården i 

Marstal – de efterladte havde ikke en 

sten med et navn på som de kunne gå 

til. Om dem som »druknede« har Carsten 

Jensen fortalt stolt, kærligt og medrivende. 

Som han selv udtrykte det 

denne uforglemmelige aften i London: 

»jeg føler på en måde at jeg har været 

med til endelig at bringe de døde 

hjem«. 

Bogen være hermed stærkt anbefalet 

til enhver der gerne vil være med til at 

fastholde at Danmark var og er en søfartsnation. 

¢ 

25

Nordane Shipping A/S 5700 SVENDBORG 

CHARTERING - MANAGEMENT . AGENCY AGENTS . SALE & PURCHASE - TOWAGE 

Færgevej 5 . Telephone 62 22 27 77 . Telefax 62 22 25 51 . Telex 58113-58116 

tankskibsrederiet herning a.s. 

herning shipping a.s. 

26 

We face the challenge 

POSTBOX 224 

CHRISTIANSMINDEVEJ 76 

DK-5700 SVENDBORG 

PHONE +45 6220 3633 

FAX +45 6220 3533 

TELEX 58 130 

Ship Management 

with a Ship Owner’s approach … 

www.tesma.net 

Påsketur til 

Argentina 

og Chile 

Gullan Lehrfeldt, der er gift med den danske 

præst i Necochea i Argentina, er rejseleder 

på en spændende rejse til Argentina og Chile 

i påsken fra den 1. til den 15. april. Arrangør 

er Kristeligt Dagblad og Cultours. 

Gullan Lehrfeldt fortæller om rejsen: 

At rejse er at opleve, og oplevelser 

står på programmet for påskerejsen til 

Argentina og Chile. En stor oplevelse 

er det først og fremmest at komme så 

langt fra Danmark som til Sydamerika, 

et fremmed kontinent, der på forunderlig 

vis også indeholder et lille Danmark. 

Påskerejsen starter i Buenos Aires, 

Argentinas spændende hovedstad. Buenos 

Aires kaldes Sydamerikas Paris 

med sine brede boulevarder og europæiske 

byggestil. Byen sprudler også 

af sydamerikansk charme; små cafeer 

på hvert andet gadehjørne, et menneskehav 

der bevæger sig i alle retninger, 

fornemme kvarterer og elegante bygninger 

fra Argentinas rigdomsperiode. 

Og midt i det hele tangodans og gademusikanter 

der lader hatten gå rundt. 

Hvem vil ikke gerne opleve den ægte 

tango, danset i tangoens hjemland? Et 

par dage fuld af sanseoplevelser venter 

i Buenos Aires. 

Besøg i den danske koloni 

En af påskerejsens store oplevelse vil 

være dagene i den danske koloni i den 

sydlige del af Provinsen Buenos Aires 

ude på pampasen. Stor trofasthed i forhold 

til de danske rødder har gjort det 

muligt at danne og siden bevare en 

danskhed, som gang på gang vækker 

beundring blandt besøgende. Vi skal 

besøge de byer hvor danskerne slog sig 

ned i forrige århundrede og de danske 

menigheder i Tandil og Necochea vil 

gæstfrit modtage os. 

Påskeugen og passionsspil er knyttet 

tæt sammen i Tandil. Hvert år opføres 

et storstilet og smukt passionsspil i bjergene. 

Det oplever vi skærtorsdag aften. 

Påskelørdag venter man os i La Dulce; 

en liden landsby med stærkt dansk 

islæt og påskesøndag deltager vi i 

gudstjenesten i den danske kirke i Necochea. 

Siden en rolig dag på estanciaen La 

Concepcion lidt udenfor Buenos Aires. 

Sådan boede de velhavende argentinske 

familier for en generation siden, 

ude på deres store jordbesiddelser.

Over Andesbjergene i bus 

Fra Buenos Aires fortsætter rejsen nu 

stik vest til provinsen Mendoza ved 

foden af Andesbjergene. Det er landets 

mest betydningsfulde vindistrikt. Vi 

skal på tur rundt på de forskellige vingårde, 

hvor vi skal lære om vinfremstilling 

og smage os frem til, hvilken vin 

vi vil drikke om aftenen. 

På en pragtfuld bustur kører vi gennem 

et næsten ørkenagtigt landskab op 

til passet over Andesbjergene, hvorefter 

landskabet på Chile-siden totalt skifter 

til det mest frodige. Er vi heldige, ser 

vi et par kondorer svæve højt, højt 

oppe. 

Chiles hovedstad, Santiago, er smukt 

beliggende i en dal omgivet af høje 

bjerge. Også den by kommer vi til at 

opleve et par dage, med dens smukke 

kolonistil, karakteristiske mange grønne 

områder og middage i det chilenske 

køkken. 

Rejsen koster 24.645 kr. pr. person i 

dobbeltværelse. Inkluderet i prisen er 

transport, måltider, arrangementer og 

entréer samt dansk ekspertrejseleder. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse 

til Cultours på telefon 86 10 

86 05, hvor også tilmelding skal foretages. 

¢ 

LAEHEGNET 31 . P.O.BOX 529 . DK-9380 VESTBJERG 

TEL +45 9829 6429 . FAX +45 9829 6433 

MOB +45 2161 3989 . MOB +45 2161 3980 

mail: venus@venusshipping.dk . info@venusshipping.dk 

mail: crew@venusshipping.dk . account@venusshipping.dk 

www.venusshipping.dk 

I/S Rederiet 

Erik B. Kromann 

Postbox 45 

5960 Marstal - Denmark 

Tlf. 62 53 10 48 

Fax 62 53 11 48 

Telex 50584 

Nordtank Shipping A/S 

Lindevej 16 . Box 129 

DK-4300 Holbaek . Denmark 

Tlf. +45 59 44 44 66 

A. C. ØRSSLEFF’S EFTF. A/S 

SHIPPING & CHARTERING AGENTS · A/S REG. NO. 64652 

TELEPHONE: 45 46 00 00 

TELEFAX: 45 42 38 39 

CABLE: ”ALFSHIP COPENHAGEN” 

E-MAIL: CHARTERING@ACOE.DK 

KONGEVEJEN 40 · DK-2840 HOLTE 

Svendborg Søfartsskole 

Maritime Grunduddannelser 

samt den 3-årige HF-Søfartsuddannelse 

Søfartens Ledere 

Vi tilbyder den maritime grunduddannelse 

for skibsassistenter 

Søfartsskolen udbyder desuden en række 

STCW godkendte brandkurser (røgdykker-, 

brandlederkurser m.m. samt søsikkerhedskurser. 

Yderligere info: Svendborg Søfartsskole 

Overgade 6 . 5700 Svendborg 

Tlf. 6221 0484 . Fax 6222 0584 

E-mail: info@svesoef.dk . www.svesoef.dk 

KYSTSKIPPER SÆTTESKIPPER 

SKIBSFØRER EFTERUDDANNELSE 

MARITIM FORBEREDELSE SPECIALKURSER 

e-mail: marnav@marnav.dk 

– Vi ved hvad du taler om 

Ellenet 10 

5960 Marstal 

Tlf. 6253 1075 

Fax 6253 1946 

27

653 menighedsråd 

er medlem af 


Fyens Stift 

Allesø 

Ansgars 

Bellinge 

Birkende 

Bolbro 

Bregninge 

Broholm 

Brændekilde 

Bøstrup 

Dreslette 

Drigstrup 

Egense 

Fangel 

Fredens Kirke 

Gudbjerg 

Hans Tausens 

Hellerup 

Hesselager 

Horne 

Hårslev 

Kerteminde 

Kirkeby 

Korsløkke 

Korup 

Krarup 

Kværndrup 

Kølstrup 

Langå-Øksendrup- 

Svindinge 

Marslev 

Marstal 

Nr. Lyndelse 

Næsbyhoved- 

Broby 

Ollerup 

Padesø 

Pårup 

Refsvindinge 

Ringe 

Seden 

Skamby 

Skeby 

Skovby 

Skt. Jørgens 

Skt. Knuds 

Skt. Nikolaj 

Skårup 

Stenstrup 

Thomas Kingo 

Thurø 

Tommerup 

Tornbjerg 

Tranekær 

Ubberud 

Ullerslev 

Vejlby-Strib- 

Røjleskov 

Vejstrup 

Vester Skerninge 

Vollsmose 

Vor Frue 

Ø. Hæsinge 

Ørsted-Søllested- 

Vedtofte 

Østrup 

Åsum 

Haderslev Stift 

Almind 

Asserballe 

Bjolderup 

Bov 

Bramdrup 

Bredstrup 

Broager 

Christianskirkens 

Christianskirkens 

Dybbøl 

Egen 

Egernsund 

Egtved 

Ensted 

Erritsø 

Felsted 

Gl. Haderslev 

Grarup 

Gråsten 

Haderslev Domsogn 

Hannerup 

Hedensted 

Hejls 

Hornstrup 

Hørup 

Jerlev 

Ketting 

Kollerup 

Kværs 

Lyng 

Lysabild 

Løjt 

Moltrup 

Mølholm 

Notmark 

Nørremarkskirkens 

Rinkenæs 

Rise 

Sdr. Bjert 

Sdr. Starup 

Skrave 

Skt. Nicolai 

Skt. Nicolai 

Skærup 

Smidstrup 

St. Dalby 

Starup 

Svenstrup 

Taulov 

Trinitatis 

Uge 

Ullerup 

Urlev 

Varnæs 

Vejlby 

Vilstrup 

Vindelev 

Vinding 

Viuf 

Vojens 

Vor Frelser 

Ødis 

Ødsted 

Åstrup-Vonsbæk 

Helsingør Stift 

Alsønderup 

Asminderød 

Ballerup 

Bistrup 

Brøndbyvester 

Dyssegård 

Egebæksvang 

Esbønderup 

Fløng 

Frederiksværk- 

Vinderød 

Ganløse 

Gerlev 

Gl. Holte 

Græse-Sigerslevvester 

Græsted 

Grøndalslund 

Hareskov 

Hendriksholm 

Herlev 

Hørsholm 

Islebjerg 

Islev 

Jørlunde 

Karlebo 

Kgs. Lyngby 

Kokkedal 

Ledøje 

Lille Lyngby 

Lillerød 

Lindehøj 

Lundtofte 

Mørkhøj 

Præstevang 

Skovshoved 

Skt. Mariæ 

Smørum 

Snostrup 

Sorgenfri 

Sthens 

Søborg 

Søllerød 

Tibirke 

Ullerød 

Valby (Helsinge) 

Vejby 

Virum 

Værløse 

Ølsted 

Københavns Stift 

Absalonskirkens 

Adventskirkens 

Allinge 

Bodilsker 

Endeslev 

Esajas Kirkes 

Flintholm 

Frederiks Sogn 

Garnisions 

Holmens 

Kingo 

Knudsker 

Korsvejskirkens 

Kristkirkens 

Lindevang 

Margrethekirkens 

Nyker 

Olsker 

Pedersker 

Peter 

Rø 

Rønne 

Rønne 

Samuels 

Simon Peters 

Simon Peters 

Skt. Andreas 

Skt. Ibs 

Skt. Jakobs 

Skt. Johannes 

Skt. Pauls 

Skt. Thomas 

Solbjerg 

Solvang 

St. Magleby 

Sundkirkens 

Svaneke 

Trinitatis 

Valby 

Østermarie 

Åker 

Ålholm 

Lolland Falster Stift 

Errindlev 

Hillested-Skørringe 

Nr. Ørslev 

Nysted 

Nørre Vedby 

Oppe Sundby 

Stormark 

Systofte 

Søllested-Skovlænge- 

Gurreby 

Toreby 

Tågerup 

Ønslev 

Ribe Stift 

Abild 

Agerbæk 

Agerskov 

Ansager 

Arrild 

Ballum 

Bevtoft 

Bramming 

Brejning 

Bryndum 

Bække 

Daler 

Døstrup 

Estvad 

Farre 

Farup 

Folding 

Give 

Gjesing 

Gram 

Grene 

Grundtvigskirken 

Grundtvigskirkens 

Gørding 

Hee 

Holsted 

Hostrup 

Hovborg 

Hunderup 

Højer 

Janderup 

Jernved 

Jordrup 

Lindknud 

Lunde 

Lydum 

Lyne 

Læborg 

Løgumkloster 

Malt 

No 

Nordby 

Ny 

Næsbjerg 

Nørre Nebel 

Nørup 

Ravsted 

Rindum 

Roager 

Rødding 

Rømø 

Skanderup 

Skjern 

Skjoldbjerg 

Skrydstrup 

Skt. Catharinæ 

Skærbæk 

Staby 

Sædding 

Sønder Vium 

Sønderho 

Tarm 

Thyregod 

Tim 

Tinglev 

Tønder 

Ulfborg 

Varde 

Veerst 

Vejen

Vester 

Vilslev 

Vorslunde 

Væggerskilde 

Zions 

Ølgod 

Øster Nykirke 

Åstrup 

Roskilde Stift 

Allerslev 

Asnæs 

Bjæverskov 

Bregninge 

Dåstrup 

Egebjerg 

Eggeslevmagle 

Fensmark 

Finderup 

Freerslev 

Føllenslev 

Fårdrup 

Greve 

Grevinge 

Gyrstinge 

Gørslev 

Halskov 

Hammer 

Haslev 

Havdrup 

Havnelev 

Herfølge 

Herlufmagle 

Herlufsholm 

Herslev 

Herslev 

Hjembæk & 

Svinninge 

Holsteinborg 

Hylleholt 

Højby 

Højerup 

Høve-Havrebjerg 

Valgmgh. 

Jersie 

Jyderup 

Kalvehave 

Karise 

Karlslunde 

Kirke Skensved 

Lille-Heddinge 

Lundby 

Lynge 

Mogenstrup 

Mosede 

Munke Bjergby 

Nordrupøster 

Nr. Jernløse 

Næstelsø 

Orø 

Ottestrup 

Pedersborg 

Raklev 

Rislev 

Roskilde Domsogns 

Roskilde Søndre 

Rye 

Rørvig 

Sdr. Dalby 

Sdr. Jernløse 

Skamstrup 

Skt. Bendts 

Skt. Mikkels 

Skt. Nikolai 

Skælskør 

Snesere 

Snoldelev 

Soderup 

Sorø 

Spjellerup 

Strøby 

Svinninge 

Sørbymagle 

Terslev 

Tjæreby 

Toksværd 

Tune 

Tureby 

Tveje-Merløse 

Tømmerup 

Varpelev 

Vejlø 

Vemmetofte 

Vester Egesborg 

Vindinge 

Vordingborg 

Værslev 

Ågerup 

Viborg Stift 

Asmild 

Asp 

Assing 

Aulum 

Borbjerg 

Dybe 

Egeris 

Ejsing 

Ellebæk 

Engesvang 

Fabjerg 

Feldborg 

Feldingbjerg 

Fjaltring 

Flejsborg 

Fonnesbæk 

Gammelstrup 

Gerning 

Gjellerup 

Harboøre 

Harre 

Hedeager 

Hersom 

Hjerk 

Hjerm Vestre 

Hjerm Østre 

Hodsager 

Hogager 

Holstebro 

Houlkær 

Hove 

Humlum 

Hvam 

Hygum 

Hyllebjerg 

Højslev 

Ikast 

Junget & Torum 

Karup 

Kollund 

Kølkær 

Lemvig & Heldum 

Lomborg 

Louns 

Lysgaard 

Løgstør 

Mejdal 

Mejrup 

Naur 

Næsborg 

Nørrelands 

Nøvling 

Oudrup 

Ranum 

Ravnkilde 

Resen 

Rind 

Rind 

Ryde 

Råsted 

Sahl 

Sevel 

Sir 

Sjørslev 

Skarrild Sogns 

Skive 

Snejbjerg 

Sønder Felding 

Søndermarkskirkens 

Søndre Sogns 

Thorsø 

Thyborøn 

Timring 

Tiphede 

Tjørring 

Trandum 

Trans 

Tvis 

Tørring 

Vandborg 

Vejrum 

Vester Bjerregrav 

Vester Hornum 

Vestervang 

Viborg Domsogns 

Vildbjerg 

Vinderup 

Aalborg Stift 

Abildgård 

Ansgar 

Asdal 

Astrup 

Bangsbostrand 

Bedsted-Grurup 

Bejstrup 

Biersted 

Bindslev 

Brønderslev 

Budolfi 

Børglum 

Elling-Strandby 

Flade 

Frederikshavns 

Frejlev 

Gistrup 

Gunderup 

Gærum 

Hadsund 

Hals 

Hammer 

Hans Egedes 

Hasseris 

Hellevad 

Helligsø 

Hirtshals 

Hjallerup 

Hjardemål 

Horsens 

Hou 

Hune 

Hvidbjerg 

Hvorup 

Hørsted 

Ingstrup 

Jelstrup 

Jerup 

Jetsmark 

Klarup 

Klitmøller 

Kvissel 

Lendum 

Lindholm 

Løkken-Furreby 

Mosbjerg 

Nørresundby 

Nøvling 

Ræhr 

Råbjerg 

Sdr. Kongerslev 

Sebber 

Sejerslev 

Serritslev 

Sindal 

Sjørring 

Skagen 

Skelund 

Skt. Catharinæ 

Skt. Hans 

St. Brøndum 

Suldrup 

Sulsted 

Svenstrup 

Sæby 

Sønderholm 

Sønderhå 

Terndrup 

Thisted 

Tornby 

Torsted 

Tved 

Tømmerby 

Ugilt 

Vadum 

Vejby 

Vejgaard 

Vester Hjermitslev 

Vesterkær 

Vidstrup 

Vigsø 

Visborg 

Vive 

Voer 

Volstrup 

Vorupør 

Østerby 

Aaby 

Århus Stift 

Alling 

Balle 

Brædstrup 

Dallerup 

Ebeltoft-Dråby- 

Handrup 

Egå 

Elev 

Ellevang 

Feldballe 

Fruering 

Føvling 

Galten 

Gangsted 

Gassum 

Hald 

Hammel 

Hansted 

Harlev 

Hasle 

Haslund 

Helligåndskirkens 

Hornslet 

Horsens Klostersogns 

Houlbjerg 

Hundslund 

Hyllested-Rosmus 

Kastbjerg 

Knebel-Rolsø 

Kolt 

Kristrup 

Lading 

Langenæs 

Langå 

Linå 

Lystrup 

Malling 

Mygind-Krogsbæk- 

Skørring 

Nimtofte 

Rimsø 

Ring 

Ry 

Saksild 

Sejs-Svejbæk 

Skjellerup 

Skjoldhøj 

Skjød 

Skorup 

Skt. Lukas 

Skt. Pauls 

Skåde 

Spentrup 

Stilling 

Støvring 

Søften 

Sønderbro 

Søvind 

Tamdrup 

Thilde 

Tirstrup 

Tiset 

Todbjerg-Mejlby 

Torrild 

Torup 

Tranbjerg 

Tulstrup 

Tved 

Tåning 

Udby 

Udbyneder 

Vejlby 

Veng 

Villersø 

Virklund 

Vistoft 

Vitved 

Ørsted 

Åby 

Århus Domsogns 

Sydslesvig/Udland 

Den Danske Kirke i 

Bruxelles 

Ansgar, Flensborg 

Nord 

Den Danske Menighed 

på Sild 

Skt. Hans & Adelby 

Tønning 

Valsbøl og Omegns 

Danske Menighed 

Vestejdersted

I praktik 

En ny ordning på universitet gør det muligt 

for juniorassistent og stud. theol. Anne Holten 

Mortensen at få et halvt års merit for sin tid ved 

sømandskirken i Hong Kong. Også i Piræus 

er en stud. theol. i praktik – Hanne Uhre 

Schmidt. 

30 

– med den bedste beliggenhed til attraktive priser – 

Peder Skrams Gade 19 – 1054 København K. 

Telefon +45 33 13 48 82 • Telefax +45 33 15 03 45 

Internet: www.hotel-maritime.dk • E-mail: hotel@maritime.dk 

Anne på vej på skibsbesøg i Hong Kongs 

havn. Foto: TEJ. 

Anne Mortensen er sammen med sin 

mand Christian ansat som juniorassistenter 

for et år. Anne er fra Svendborg, 

mens Christian er fra Færøerne. 

Parret bor i en lejlighed i Mariners 

Clubs anneks på havnen i Kwai Chung. 

Fra vinduet i soveværelset kigger de 

lige ud på en motorvej i tre etager og 

med 21 spor i alt. Kun et par meter 

skiller soveværelset fra det første 

spor. 

Anne er i praktik som præst. Hun 

læser i Århus og er snart færdig. Meritten 

betyder, at hun slipper for to af fagene 

på overbygningen mod at være i 

praktik i et halvt år og skrive en opgave 

på femten sider. Sømandspræst 

Hans-Aage Koller er hendes praktikvejleder. 

– Egentligt ville jeg have været jordmoder, 

men jeg kom ikke ind. I stedet 

blev det teologi. Det var jeg nu lidt 

fremmed for i starten. Jeg blev ikke 

døbt som barn og derfor heller ikke 

konfirmeret. Jeg blev først døbt, da jeg 

blev gift med Christian, fortæller hun. 

De bor i Århus, hvor de føler sig knyttet 

til Studentermenigheden. 

Både Anne og Christian er enige om, 

at de aldrig har været så danske, som 

nu. Som værter i Danish Room laver de 

en masse dansk mad. Arbejdet med søfolkene 

fylder mest i dagligdagen, men 

også basaren er en stor opgave. 

T.E.J.

We are on a mission … 

We are on a mission to become the preferred partner in global tramp shipping. For us to 

get there, AMBITION must be a number one priority among all employees, both at the 

very beginning of every project and in every aspect of our day-to-day business. In seeking 

excellence in what we do, AMBITION becomes a lifestyle: Setting high standards, constantly 

challenging each other and always asking whether we can do even better? 

Our strong core values – Reliability, Flexibility, Empathy and 

Ambition - have made NORDEN one of the world’s leading dry 

cargo operators and our goal is to achieve the same position in 

liquid cargoes through the Norient Product Pool. We operate 

a modern fl eet of some 150 vessels with about 60 more for 

delivery. Around the world, around the clock, our people are 

committed to fast, reliable and cost-effective transportation. 

Dampskibsselskabet “NORDEN” A/S 

Telephone +45 33 15 04 51 

Visit www.ds-norden.com for additional information 

and contact details on our offi ces in Denmark, 

Singapore, China, India, the US and Brazil.

UDE 

Jubilæum i Frederiksstad 

blev et tilløbsstykke 

Mennonitterkirken i Frederiksstad 

var stuvende fuld, da den danske 

menighed i »Hollænderbyen« fejrede 

sit 60-års jubilæum. 

Inden gudstjenesten begyndte, spillede 

Hans Helgesen Skolens klarinetensemble 

for åbne vinduer i et anneks 

på anden etage i Mennonitterkirken, 

så alle i byen kunne høre de skønne 

julemelodier. Før gudstjenesten måtte 

der bæres stole ind, da alle kirkebænke 

var besat. Gudstjenesten blev forrettet 

af den tyske Pastor Michael Jordan, 

DSUK’s generalsekretær Margith 

Pedersen og Pastor Victor Greve. 

Victor Greve prædikede over dagens 

tekst, som lagde op til nogle 

overvejelser om gentagelsen og forventningen, 

med udgangspunkt i 

Søren Kierke gaards begreb om gentagelsen 

samt Peter Plysses overvejelser 

om, hvad han holder allermest 

af i verden. I dagens anledning spillede 

Hans Helgesen Skolens klarinetensemble 

præ- og postludium. 

Efter gudstjenesten blev jubilæet fej- 

ret med en dansk julefrokost, som blev 

holdt i Paludanushuset. Menighedens 

formand Ingrid Rahn og menighedsrådet 

havde sammen med nogle frivillige 

lavet et overdådigt flot julefrokost 

bord, med alt hvad hjertet begærer. 

Inden der blev taget hul på julefrokosten 

blev der holdt taler fra de mange 

besøgende, hvoriblandt DSUK’s 

Margith Pedersen samt de tidligere 

præster og skoleledere fra Frederiksstad 

roste menighedens udvikling og 

det flotte arrangement. Desuden blev 

der også holdt taler fra byens skoleleder 

Bjarne Wullf og børnehavens leder 

Jette Rasmussen, som begge udtrykte 

stor glæde over det gode samarbejde 

mellem kirke og skole. 

Flere af talerne roste menigheden 

og præsten Victor Greve, som i 2004 

flyttede til byen sammen med sin 

kæreste Camilla Svensson, der blev 

læge i januar. Udover de mange gratulanter, 

blev menigheden også begavet 

med talrige flotte gaver og 

blomster. 

Hull 

Borgmesteren i Hull, Trevor Larsen, 

har som før omtalt danske rødder. 

Det var da også helt naturligt ham, 

der åbnede sømandskirkens skandinaviske 

julemarked i overværelse 

af BBC Humberside. 

Sømandspræst Hjørdis Kjærgaard 

er at finde på borgmesterens 

julekort. Her ses hun sammen med 

Trevor Larsen og hans kone, samt 

to marinere fra det andet af borgmesterens 

charity projekter kaldet 

»Iron Duke«, som skal sikre, at unge 

mennesker kommer ud at sejle. Den 

danske sømandskirke er hans andet 

støtteprojekt. 

Dronning Margrethe har modtaget 

et signeret julekort fra borgmesteren 

i Hull. 

Wien 

Erik Dybdal Møller, der til daglig er 

sognepræst ved Sct. Pauls Kirke i Aarhus, 

stod for den danske julegudstjeneste 

i Wien. Marie Kristensen og Harald 

Kinsky leverede dejlig musik på fløjte 

og orgel. 

Luxembourg 

Ved gudstjenesterne i julen samlede 

den danske kirke sin hidtil største kollekt 

til kirkens arbejde. I alt indkom 

9.860 kr. Juleaften deltog 400 mennesker 

i gudstjenesten i den protestantiske 

kirke l’Eglise de la Trinité. En del gik 

forgæves på grund af mangel på 

plads. 

Etta Cameron fik publikum op at stå 

og synge med, da hun sammen med 

Nikolaj Hess gav koncert for tre hundrede 

mennesker sidst i det gamle år. 

I den første weekend i maj er der udflugt 

for menigheden til Holland med 

besøg i blomsterparken Keukenhof, 

Delft og Rotterdam, hvor sømandskirken 

naturligvis skal besøges. Ved gudstjenesten 

synger Luxembourgs kirkekor.

HJEMME 

Fratræden 

Søren Fahnøe Jørgensen er pr. 31. januar 

fratrådt som sømandspræst i Rotterdam 

efter godt og vel fire år i verdens 

største havn. Han er ansat som sognepræst 

i Næstved. 

Kim Fischer Nielsen er med udgangen 

af 2006 fratrådt som ungdomskonsulent 

og præst i Bruxelles efter tre et 

halvt års ansættelse. Han er ansat som 

sognepræst i Vallensbæk. 

Anja Grønne Mathiassen fratræder 

som sømandspræst i New York med 

udgangen af februar måned efter fire 

års ansættelse. 

Henrik True, præst i Harreslev i Sydslesvig, 

er bevilget afsked som følge af 

svagelighed fra den 1. februar efter ti 

år i embedet. 

Tak for indsatsen. 

Ansættelse 

Eberhard von Oettingen 

er ansat som 

hjælpepræst i Tønning 

og Vestejdersted 

menigheder i 

Sydslesvig under 

Susanne Brahmsen 

Bölls barselsorlov. 

Mette K. Andersen 

er ansat som sekretær 

på DSUK’s sekretariat 

på Frederiksberg 

fra årets begyndelse. 

Hun er 43 

år og kontoruddannet, 

og har fungeret som henholdsvis 

sekretær og marketingassistent i flere 

firmaer og i forskellige afdelinger. Mette 

er superbruger af mange IT-værktøjer. 

Stud. theol. Thomas 

Nielsen, Århus, er 

ansat som juniorassistent 

ved sømandskirken 

i Algeciras pr. 

1. februar. 

Christian Dam Larsen er ansat som 

juniorassistent i Hamborg pr. 1. november 

06. 

Siden 1.1.07 har 

Jette Tuca været 

ansat midlertidigt 

som ungdomskonsulent 

ved den danske 

kirke i Bruxelles, 

hvor hun afløser 

hjemvendte Kim Fischer Nielsen. 

Årsmøder i Stifterne 

Haderslev stift 

Tirsdag den 20. marts kl. 19.30 i 

Bramdrup Kirkes sognegård, Kirkely 

15, Bramdrupdam. 

Provst Viggo Jacobsen, Flensborg 

indleder årsmødet med at tale om 

»Mindre tal – mere tro!« Aftenen 

afsluttes med andagt ved sognepræst 

Asger H. Nielsen, Bramdrupdam. 

Helsingør stift 

Onsdag den 14. marts kl. 19.30 i Ullerød 

Kirke. 

Poul Erik Fabricius, tidligere sømandspræst 

i Yokohama og London 

og dansk præst i Geneve fortæller 

om »42 år med Sømandskirken og 

Dansk Kirke i Udlandet«. 

Fyens stift 

Søndag den 11. marts i Dalum sognegård. 

Begynder med gudstjeneste 

i Dalum Kirke kl. 10.00, hvor biskop 

Kresten Drejergaard vil prædike. 

Herefter er der frokost i sognegården 

og foredrag ved Kresten Drejer gaard, 

der vil give sit bud på »Hvad er 

dansk identitet?« 

København stift 

Søndag den 11. marts kl. 10.00 i 

Simeons Kirke i Sjællandsgade. 

Indledes med gudstjeneste og frokost. 

Torben Ebbesen, tidligere dansk 

præst i Sydney, nu sognepræst i 

Ullerød, holder foredrag. 

Lolland-Falster stift 

Tirsdag den 13. marts k. 19.00 i Søllested 

Præstegård, Højskolevej 57, 

Søllested. 

Chef for Odense bys museer Torben 

Grønnegaard Jeppesen vil fortælle 

om »Udvandrerne«. 

Ribe stift 

Torsdag den 15. marts kl. 17.00 i Zionskirken 

i Esbjerg. Gudstjeneste 

ved pastor Johannes Sloth Christensen. 

Informationssekretær Torben Elmbæk 

Jørgensen vil fortælle og vise 

billeder fra DSUK’s arbejde i Hong 

Kong og planerne for arbejdet i 

Kina. 

Roskilde stift 

Torsdag den 15. marts kl. 19.30 i Sortebrødreklostret 

i Holbæk. 

Biskop Jan Lindhardt, Roskilde, 

vil fortælle om »Rejsen til Argentina«. 

Viborg stift 

Onsdag den 21. marts kl. 19.00 i 

Struer kirke og sognegård. 

Gudstjeneste ved Jørgen Almdal, 

sømandspræst i Rotterdam. Efter 

årsmødet vil Jørgen Almdal fortælle 

om sit virke i verdens største havn. 

Aalborg stift 

Fredag den 23. marts på Skagen Sømandshjem 

og med mulighed for 

overnatning og udflugt i Skagen om 

lørdagen. 

Fredag indledes med andagt kl. 17 

i den svenske sømandskirke, dernæst 

middag kl. 18 og årsmøde på 

sømandshjemmet kl. 19 med tale og 

generalforsamling. 

Overnatning med morgenmad, 

udflugt i Skagen med afsluttende 

frokost på Skagen Sømandshjem tilbydes 

alle årsmødets deltagere for 

den fordelagtige pris af 400 kr. for 

møde, mad og overnatning. Årsmøde 

uden overnatning, men med kaffe 

og middag koster 135 kr. 

Aarhus stift 

Onsdag den 21. marts kl. 19.00 i Helligåndskirkens 

sognegård, Torpevænget 

1, Aarhus V. 

Pastor Erik Møller, Skt. Pauls Kirke, 

holder foredraget »End høres 

danskens sang og mejselslag – danskere 

som indvandrere«. Dernæst vil 

informationssekretær Torben E. Jørgensen 

fortælle om sit arbejde og om 

DSUK´s planer for Shanghai. 

Afslutning ved pastor Kirsten Dissing 

Overgaard. 

33

HJEMME 

Vandt bilen på lodsedlen 

Erik Johs. Derlev fra DSUK’s lodseddeludvalg overrækker nøglerne til Pia Sørensen, mens 

landssekretær Anders Friis Knudsen følger den festlige begivenhed. 

Maskinmestrenes 

Erhvervskonference 

34 

WWW.ATLAS-SHIPPING.COM 

29.-30. NOVEMBER 2007 

www.mmf.dk 

07 

Pia Sørensen fra Brædstrup vandt 

hovedgevinsten i Danske Sømands- og 

Udlandskirkers landslotteri 2006 – en 

Toyota Yaris 1,4 til en værdi af 183.000 

kr. Tillykke til den glade vinder. 

Tak til hver og een, som har medvirket 

ved salg af lodsedlerne over hele 

landet, og til de mange tusinde, som 

har støttet DSUK ved at købe lodsedler. 

Møde i Timring 

Herning distrikt og menighedsrådet i 

Timring indbyder til forårsmøde i Timring 

Missionshus torsdag den 12. april 

kl. 19.30. Gunnar Kasper Hansen vil 

fortælle om 13 år som præst i Bruxelles 

– Tin Tins fædreland. 

There for you 

Physical Supply · Global Trading · Risk Management 

www.owbunker.com 

www.dsuk.dk

Velkommen til de danske sømands- 

og udlandskirker (og stationer) 

EUROPA 

} BELGIEN 

Bruxelles, Den Danske Kirke 

Avenue Delleur 31-33 . B-1170 Bruxelles 

Tlf: +32 2 673 31 18 . E-mail: bruxelles@dsuk.dk . www.dankirke.be 

} ENGLAND 

Hull, Danish Seamen’s Church 

104 Osborne Street . HU1 2PN, Hull, England 

Tlf: +44 14 82 22 54 69 . E-mail: hull@dsuk.dk . www.danishchurch.co.uk 

London, Sct. Katharine’s Danske Kirke 

4 St. Katharine’s Precinct, Regents Park . London NWI, 4 HH England 

Tlf: +44 20 79 35 75 84 . E-mail: london@dsuk.dk . www.danskekirke.org 

Dansk KFUK i London 

43 Maresfield Gardens, Hampstead NW3 5TF . GB-London 

Tlf: +44 20 74 35 72 32 . E-mail: k@kfuk.co.uk . www.kfuk.co.uk 

} FRANKRIG 

Nice, Association Eglise Danoise 

89, bd. Napoléon – III . F-06200 Nice 

Tlf: +33 493 210 702 . E-mail: nice@dsuk.dk . www.rivierakirken.org 

Paris, Frederikskirken 

17 rue Lord Byron . F-75008 Paris 

Tlf: +33 142 56 12 84 . E-mail: paris@dsuk.dk . www.dankirke.org 

} GRÆKENLAND 

Piræus/Athen, Skandinaviska Kyrkan 

Akti Themistokleous 282, Piraiki . GR-185 10 Piræus 

Dansk besøgspræstetjeneste . Dansk husmor 

Tlf: +30 210 451 65 64 . E-mail: kyrkan@otenet.gr 

} HOLLAND 

Rotterdam, Deense Zeemanskerk 

Coolhaven 1-7 . 3015 GC Rotterdam 

Tlf: +31 10 476 40 16 . E-mail: rotterdam@dsuk.dk . www.danskekirke.nl 

} ISRAEL 

Jerusalem, Danish Church 

Bar Kochba Str. 91/5, IL-97892 Jerusalem 

Tlf: +972 2 5324254 . E-mail: jerusalem@dsuk.dk . www.israel.dk/dim 

} LUXEMBOURG 

Luxembourg, Den Danske Kirke 

28 rue Paul Wilwertz . L-2738 Luxembourg 

Tlf: +35 2 43 46 77 . E-mail: luxembourg@dsuk.dk . www.dankirkelux.dk 

} SCHWEIZ 

Geneve, Association Eglise Danoise 

2, Ch. Taverny . CH-1218 Grand Saconnex Gèneve 

Tlf: +41 22 798 80 18 . E-mail: geneve@dsuk.dk . www.dankirke-ch.com 

} SPANIEN 

Algeciras, Iglesia Danese del Mar 

Av. Virgen Del Carmen 15,3 . E-11201 Algeciras 

Tlf: +34 956 632 664 . E-mail: algeciras@dsuk.dk . www.algeciras.dk 

Fuengirola, Margrethekirken 

Avda. de Dinamarca 2, Las Lagunas . E-29649 Mijas Costa 

Tlf: +34 952 58 74 81 . E-mail: fuengirola@dsuk.dk . www.margrethekirken.com 

Solkysten Øst (perioden november til april) 

Colina de la Cruz 26 . 18690 Almuñecar 

Tlf: +34 958 883 879 . e-mail: solkysten-ost@dsuk.dk 

www.dansk-oss.com/malaga/kirken.htm 

} SVERIGE 

Gøteborg, Dansk koloni- og Sømandskirke 

Thorild Wulffsgatan 8 . S-413 19 Gøteborg 

Tlf: +46 31 82 23 09 . E-mail: goeteborg@dsuk.dk . www.dkig.dk 

} TYSKLAND 

Berlin, Christianskirken . Brienner Strasse 12 . D-10713 Berlin 

Tlf: +49 30 873 44 30 . E-mail: berlin@dsuk.dk . www.christianskirken.de 

Hamborg, Die dänische Seemannskirche 

Ditmar Koel Strasse 2 . D-20459 Hamborg 

Tlf: +49 40 37 13 00 . E-mail: hamborg@dsuk.dk . www.dankirke.de 

OVERSØISK 

} ARGENTINA 

Buenos Aires, Iglesia Dinamarquesa 

Carlos Calvo 257, 1102-Buenos Aires 

Tlf: +54 114 362 9154 . E-mail: buenosaires@dsuk.dk 

www.iglesiadinamarquesa.com.ar 

Necochea, Iglesia Danesa 

Calle 51-2966, 7630 Necochea . Pcia. De Buenos Aires 

Tlf: +54 22 6243 1345 . E-mail: necochea@dsuk.dk 

Tandil, Iglesia Danesa 

Maipu 599, 7000 Tandil 

Tlf: +54 2293 427 331 . E-mail: tandil@dsuk.dk 

Tres Arroyos, Iglesia Danesa 

Moreno 114, 7500 Tres Arroyos . Pcia. De Buenos Aires 

Tlf: +54 2983 42 3310 

} ASIEN 

Hong Kong, Danish Seamen’s Church 

1/F. Mariners’ Club . 11 Middle Road . Kowloon, Hong Kong 

Tlf. +852 2368 8261 . E-mail: hongkong@dsuk.dk . http://kirken.org.hk 

Singapore, Danish Seamen’s Church 

10 Pender Road . Singapore 099171 

Tlf: +65 62 74 63 44 . E-mail: singapore@dsuk.dk . www.dkchurch.com 

Pelepas, International Seamen’s Centre 

Port of Tanjung Pelepas . Johor, Malaysia 

Tlf: +60 7 507 3630 . E-mail: pelepas@dsuk.dk 

} AUSTRALIEN 

Sydney, Danish Church 

33-35 Hillcrest Road, Pennant Hills . NSW 2120 

Tlf: +61 2 99 80 82 23 . E-mail: sydney@dsuk.dk . http.//danishchurch.org.au 

} CANADA 

Calgary, Danish Lutheran Church 

5720 Ladbrook Drive S.W. . Calgary, Alberta, T3E 5X8 

Tlf: +1 403 240 1548 . E-mail: calgary@dsuk.dk 

Edmonton, Danish Lutheran Church, »Ansgar« 

9554-108 A. Avenue, Edmonton, Alberta, T5H 1C1, Canada 

Tlf: +1 780 422-8777 . E-mail: edmonton@dsuk.dk . www.ansgar.ca 

Grimsby, Danish Lutheran Church 

130 Main Street East . Grimsby, Ont., L3M 1N8 

Tlf: +1 905 945-8187 . E-mail: grimsby@dsuk.dk 

www.folkekirken.dk/dku/grimsby 

Surrey, Danish Lutheran Church, »Granly« 

15144-92 A. Avenue . Surrey, B.C., V3R 7A6 

Tlf: +1 604 581-0628 . E-mail: surrey@dsuk.dk . www.danishchurchgranly.ca 

Toronto, Danish Lutheran Church 

72 Finch Ave. West . Toronto, Ont. M2N 2H4 

Tlf: +1 416 222 – 2494 . E-mail: toronto@dsuk.dk 

http://dlctoronto.on.ca/home 

Vancouver, Danish Lutheran Church 

6010 Kincaid Street . Burnaby, B.C., V5G 4N3 

Tlf: +1 604 298 – 6112 . E-mail: vancouver@dsuk.dk 

www.danishchurch.vancouver.bc.ca 

} USA 

New York, Danish Seamen’s Church 

102, Willow Street . Brooklyn, NY 11201-2202 

Tlf: +1 718 875 0042 . E-mail: newyork@dsuk.dk . www.dankirkeny.org 

Dansk kirke i Sydslesvig 

24 præster er ansat ved danske kirker og menigheder i Sydslesvig 

Kirkekontoret: Wrangelstrasse 14, D-24937 Flensborg 

Tlf: +49 46 15 29 25. E-mail: dansk-kirke@foni.net 

www.dks.folkekirken.dk 

Fuldstændig liste over præster og kirker i Sydslesvig findes 

på www.dsuk.dk 

35

Afsender 

DANSKE SØMANDS- OG 

UDLANDSKIRKER 



ID-nr.: 12784 

Returneres ved varig adresseændring 

Wind is free 

Vind giver mening. Vinden skåner miljøet, den 

kender ingen grænser, den er gratis - og den slipper 

aldrig op. 

Wind is free 

www.vestas.com 

Magasinpost B

Hong Kong - Det Danske Hus i Shanghai

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?