pdf, 1 MB - DIIS

Flere fra forvaltningen påpeger, at tidsperspektivet er et andet i EU-sager, selvom der er lidt forskellige
bud på, hvordan det adskiller sig. Én oplever, at processen pludselig kan gå meget hurtigt, hvorfor de
ikke kan nå at tage en rolig dialog med organisationerne, som de ellers ville gøre
(Forvaltningsrepræsentant 3: 4). Vedkommende opfatter dette som en svækkelse af organisationernes
indflydelse. En anden siger omvendt, at EU-sagerne ofte er meget langstrakte forløb, der kan tage
mange år, hvilket giver forvaltningen mulighed for at strukturere og planlægge bedre end ved danske
sager (Forvaltningsrepræsentant 2: 2). Det betyder dog, at den danske forvaltning sjældent foreslår nye
EU-regler selv, da det tager mange år at få noget gennemført. For danske politikere kan det være svært
at skabe en politisk succes med en sag, der er så længe undervejs (Forvaltningsrepræsentant 2: 4). Dette
har endvidere den betydning, at organisationerne også sjældent kræver ændringer af EU-reglerne
overfor den danske forvaltning (Forvaltningsrepræsentant 2: 16f). Hvis de ønsker ændringer, må vi
derfor formode, at de benytter andre kanaler og fora. Uanset hvilken opfattelse der er den korrekte af
tidsperspektivet i EU-sager, er det i hvert fald klart, at det ikke længere blot bestemmes af den danske
kontekst, men afgøres af forhold og aktører uden for Danmark. På denne måde er det udenfor
forvaltningens evne at styre forløbet i en EU-sag, hvilket kan have en betydning for kontakten til
organisationerne.
Interaktionsformen i samspillet er således tilsyneladende præget af en høj grad af kontinuitet, men
europæiseringen har dog haft en række konsekvenser for interaktionen mellem aktørerne. De store
organisationer deltager eksempelvis i stigende omfang direkte i den europæiske beslutningsproces, hvor
de i højere grad end tidligere selv kan få adgang til information, tidsperspektivet er et andet i EU-sager,
og samtidig kan EU’s politiske dagsorden have en stor betydning for lovgivningsprocesserne i
Danmark.
7.3 Grad af konsensus/konflikt
7.3.1 Spilleregler mellem forvaltning og interesseorganisationer
Flere af de centrale aktører på forbrugerområdet fremhæver, at der findes nogle klare spilleregler
mellem forvaltningen og organisationerne. Disse er vigtige for at bevare de gode relationer, der er
nødvendige for begge parter. Det er vigtigt, at alle, dvs. både forvaltningen og organisationerne, spiller
med åbne kort og melder ud, hvor de står, og hvordan de forholder sig til konkrete spørgsmål. Hvis
organisationerne bryder disse regler, kan de måske opnå indflydelse på kort sigt, men vil efterfølgende i
en periode blive lagt på is af forvaltningen (Forvaltningsrepræsentant 3: 7). Også en
98