pdf, 1 MB - DIIS

Om det stigende fokus på den europæiske proces tager fokus væk fra det nationale samspil, er der lidt
delte meninger om. Som nævnt tillægger en erhvervsrepræsentant stadig den danske forvaltning stor
betydning, blot i en senere fase af beslutningsprocessen end ved en rent dansk sag
(Erhvervsrepræsentant 3: 17). En repræsentant for en af de meget store erhvervsorganisationer
fremhæver ligeledes, at det er vigtigt at deltage aktivt i Danmark (Erhvervsrepræsentant 4: 6). For deres
organisation er det aldrig et spørgsmål om enten-eller, da de har tilstrækkelige ressourcer til at kunne
arbejde både i EU og i Danmark, hvilket de også gør. Dette er ikke virkeligheden for en
forbrugerrepræsentant, der nævner, at de deltager i den danske proces, i det omfang det er muligt, men
at de prioriterer det europæiske højere (Forbrugerrepræsentant 1: 4). Dette modsiges til en vis grad af en
anden forbrugerrepræsentant, der påpeger, at det europæiske ikke har fjernet deres opmærksomhed fra
den danske proces. Samtidig udtaler vedkommende imidlertid, at det internationale er accelereret, at de
skal have opmærksomheden rettet flere steder hen end før, og at de nogle gange pga. ressourcemangel
vælger ikke at bidrage i den danske proces (Forbrugerrepræsentant 2). Dette bekræfter således måske
alligevel, at fokus er flyttet lidt væk fra den danske proces.
Fra forvaltningen peges der på, at processen er mere lukket i en EU-sag, idet direktivet låser Danmark
fast. I en ren dansk sag er der mere plads til politiske handler, og dermed er der også bedre mulighed for
organisationerne for at få indflydelse (Forvaltningsrepræsentant 1: 3f). Samtidig oplever vedkommende,
at organisationerne orienterer sig mere mod EU og vil tidligere ind i processen for at påvirke dér
(Forvaltningsrepræsentant 1: 15).
Det er som beskrevet vigtigt at deltage, allerede når processen starter i EU. Desuden tillægges det af
flere stor betydning at være med i specialudvalget, hvilket er en relativt lille kreds. Disse forhold
favoriserer de store organisationer i forhold til de mindre. Det er således meget ressourcekrævende for
organisationerne at begå sig i EU-systemet og at påvirke på flere niveauer end blot det danske. De kan
gennem medlemskab af europæiske organisationer forsøge at få indflydelse på EU-niveauet, men det
kræver også tid og ressourcer at deltage i disse organisationers møder og få indflydelse på den fælles
holdning her. Som nævnt er det endvidere meget omkostningsfuldt selv for store organisationer at
oprette eget kontor i Bruxelles. En forvaltningsrepræsentant peger på flere forhold, der gør det svært for
mindre ressourcestærke organisationer at få indflydelse på EU-sagerne (Forvaltningsrepræsentant 3: 4).
De skal udover samspillet i Danmark og kontakten til de danske politikere, hvor der bliver trukket
meget på deres ressourcer, forsøge at påvirke Kommissionen og Parlamentet. De skal kunne læse
engelsk og fransk, kende de relevante hjemmesider, hvor forslagene står, og kunne forstå komplicerede
og meget detaljerede lovtekster. Som nævnt er det også vigtigt at følge med i, hvad der sker i Bruxelles
samt have et godt netværk dernede, og dette kræver også ressourcer at opbygge.
97