pdf, 1 MB - DIIS

Organisationerne har som beskrevet i kapitel 6 fået incitamenter til at organisere sig og agere
anderledes, og vi har set, at de også har reageret på disse ændrede incitamenter. De har udvidet deres
deltagelse til også at omfatte europæiske organisationer og prioriterer i det hele taget indsatsen i de
tidligste faser af beslutningsprocessen højt. Der synes dog at være forskel på, hvor tidligt
organisationerne deltager i EU-processen. Mens nogle forsøger at påvirke allerede inden
Kommissionen har formuleret sit første udkast (Forbrugerrepræsentant 1: 1), fokuserer andre på at
påvirke den danske holdning (Erhvervsrepræsentant 5: 21), hvilket er senere i forløbet og – ifølge nogle
– allerede for sent.
Én forbrugerrepræsentant udtaler, at fokuseringen på det europæiske ikke er ny, idet de lige fra starten
har været meget aktive i det europæiske samarbejde. I begyndelsen var det imidlertid vedkommende
selv, der stod for de europæiske kontakter, mens det i dag gælder alle medarbejdere. Samtidig er det
internationale og herunder det europæiske accelereret i de senere år (Forbrugerrepræsentant 2: 4). En
anden forbrugerrepræsentant oplever dog, at det først er inden for de sidste ca. fem år, at organisationen
rigtig har fået opmærksomhed på, at det er i EU, de kan få reel indflydelse. Vedkommende påpeger
videre, at der stadig findes en usikkerhed blandt mange medarbejdere omkring, hvordan man skal
håndtere EU (Forbrugerrepræsentant 1: 6). De forskellige udsagn kunne tyde på, at der er stor forskel
på, hvor godt medarbejderne er rustet til de udfordringer, den stigende EU-regulering medfører, og
dette svarer meget godt til det tidligere diskuterede omkring det hensigtsmæssige i at have EU-eksperter
(jf. afsnit 6.3.2).
I det følgende undersøges, hvorvidt aktørerne oplever, at organisationernes udvidede fokus har haft en
betydning for samspillet mellem forvaltningen og interesseorganisationerne.
7.2.4 EU-fokuseringens betydning
Umiddelbart oplever størstedelen af vores interviewpersoner, at der som sådan ikke er nogen forskel på
processerne i forbindelse med en ren dansk lov og den danske del af tilblivelsen af EU-regulering.
Selvfølgelig er det anderledes, at direktivet vedtages i EU og blot skal implementeres i dansk ret, og
koordinationssystemet er naturligvis også anderledes, men udover disse synlige forskelle opleves der
faktisk ikke de store forandringer i samspilsformerne (Erhvervsrepræsentant 1: 19,
Erhvervsrepræsentant 2: 16, Forvaltningsrepræsentant 1: 13). Kontakten mellem organisationerne og
forvaltningen og måden at løse problemerne på er den samme, og samspillet opleves derfor som præget
af en høj grad af kontinuitet. En erhvervsrepræsentant påpeger, at samspilsformen mere afhænger af,
om det er en meget vigtig sag for organisationen, som kræver mange ressourcer, end om det er en EU-
95