pdf, 1 MB - DIIS

En repræsentant for forbrugersiden betragter specialudvalgene som et godt forum for at få fremlagt
organisationens synspunkter (Forbrugerrepræsentant 1: 14), og en forvaltningsrepræsentant siger, at
man i specialudvalgene forsøger at finde et kompromis mellem forskellige holdninger
(Forvaltningsrepræsentant 3: 2). En erhvervsrepræsentant opfatter dem mere som fora for
informationsudveksling frem for som forhandlingsfora, men tillægger dem også stor betydning, da
organisationerne herigennem får tilbagemeldinger fra de danske forhandlingsdelegationer, der
forhandler med Kommissionen. De kan oplyse, hvad der er kommet ud af forhandlingerne, hvor
eventuelle forhindringer ligger, og hvordan de forskellige lande forholder sig til forslagets dele
(Erhvervsrepræsentant 4: 5). Denne viden er nyttig for organisationerne, og den kan ikke fås fra andre
sider, hvorfor det må betragtes som vigtigt for organisationerne at have adgang til at deltage i
specialudvalget.
Udover den skriftlige høring og deltagelsen i specialudvalg sender forvaltningen ifølge en
organisationsrepræsentant endvidere ændringsforslag ud til organisationerne, så disse kan kommentere
på dem. Dette foregår som regel per e-mail, og organisationerne får ofte meget korte svarfrister (1-2
dage) (Forbrugerrepræsentant 1: 14). På grund af de korte tidsfrister formoder vi, at denne inddragelse
kun retter sig mod de store organisationer, som forvaltningen kender godt og er vant til at samarbejde
med. De store organisationer har bedst mulighed for at bidrage med så kort varsel, og forvaltningen har
endvidere kun tid til at se få, men gode input.
En forvaltningsrepræsentant fortæller ligeledes, at man løbende i hele processen har drøftelser med
organisationerne om deres holdning til de forskellige udkast og forslag (Forvaltningsrepræsentant 3: 2).
Også en anden ansat fra forvaltningen udtaler, at de nogle gange inden den formelle høring og inden
møderne i specialudvalget har kontakter til organisationerne for at finde ud af, hvad deres holdninger er
(Forvaltningsrepræsentant 2: 2). Løbende i processen kan der afholdes bilaterale møder, og endvidere
holdes opfølgende møder, hvor indholdet af et forslag forklares af forvaltningen. Ifølge en repræsentant
fra forvaltningen vil denne typisk have mere viden om et forslag end organisationerne, da det først er
under rådsmøderne, at det bliver helt klart, hvad der nærmere ligger i forslaget
(Forvaltningsrepræsentant 1: 1f).
Flere af organisationsrepræsentanterne lægger vægt på, at de bliver inddraget i det lovforberedende
arbejde. ”Hvis man er rigtigt god og kommer rigtigt langt ind, bliver man også taget med, når det skal udmønte sig
i selve lovgivningsarbejdet eller selve formuleringen af lovudkastet” (Erhvervsrepræsentant 1: 3f).
Organisationerne kan således sidde med i lovforberedende udvalg, hvor de kan bidrage med fagligt
91