pdf, 1 MB - DIIS

forvaltning (Forvaltningsrepræsentant 1: 11). Den viden, de besidder, bruges også af forvaltningen, når
der skal udvælges særligt prioriterede sager eller indsatsområder. Attachéerne kan bidrage med idéer til,
hvad der kunne være interessant at se på fra dansk side, og hvilke områder der skal prioriteres højt
(Forvaltningsrepræsentant 1: 11).
Det kan altså i forhold til variablen medlemskab konstateres, at der er et skel mellem en kerne af tæt
inddragede store organisationer og en periferi af mindre og løsere inddragede organisationer. Dette
gælder også i EU-sagerne. Både forvaltningen og organisationerne orienterer sig imidlertid bredere end
den hjemlige scene. Begge parter deltager i den danske beslutningsproces, og denne tillægges fortsat stor
vægt, men desuden henter begge informationer og søger indflydelse via andre fora udenfor Danmark.
Særligt organisationerne fremhæver dette yderligere niveau og orienterer sig derfor i stigende grad mod
EU gennem europæiske organisationer og direkte tilstedeværelse i Bruxelles.
7.2 Interaktionsform
Som vi har set, afhænger medlemskabet af, hvilken form for interaktion, der er tale om. I dette afsnit vil
vi undersøge interaktionen nærmere. Da vi primært har talt med repræsentanter for de organisationer,
der tilhører inderkredsen i samspillet, vil vægten i analysen blive lagt på interaktionen mellem
forvaltningen og disse organisationer.
7.2.1 Inddragelsesformer
Interesseorganisationerne bliver inddraget på mange forskellige måder og i alle faser af politikprocessen.
Inddragelsen svinger fra det helt formelle til det mere uformelle.
For det første høres organisationerne skriftligt, og denne type inddragelse er som tidligere beskrevet som
oftest meget bred med inddragelse af mange organisationer. Skriftlig høring finder sted på flere
tidspunkter i processen. Hvis der kommer en grønbog fra Kommissionen, bliver denne af det relevante
fagministerium sendt til høring hos organisationerne (Erhvervsrepræsentant 4: 2). Det samme bliver
Kommissionens direktivforslag og lovforslag i forbindelse med implementeringen af direktivet i dansk
ret. I det hele taget foregår skriftlig høring i forbindelse med alle forslag, betænkninger m.m.
Som beskrevet i afsnit 4.2 sendes forslag som led i koordinationssystemet til behandling i det relevante
specialudvalg, hvor forslaget præsenteres, og de deltagende organisationer får lejlighed til at fremlægge
deres synspunkter. Dette gælder også for grønbøger, som der også skal formuleres en dansk holdning til
(Forvaltningsrepræsentant 3: 2).
90