pdf, 1 MB - DIIS

KAPITEL 1
Indledning
Dette speciales ambition er at undersøge den Europæiske Unions påvirkning af samspillet mellem
forvaltning og interesseorganisationer på forbrugerområdet i Danmark.
I de senere år har der været en stigende opmærksomhed omkring den europæiske integrations
påvirkning af og konsekvenser for medlemsstaterne – et emne der rummes i begrebet europæisering.
Forskningens fokus er således til en vis grad flyttet fra forsøg på at beskrive og karakterisere, hvilken
type samarbejde den Europæiske Union (EU) udgør, til undersøgelser af hvilke effekter og
konsekvenser samarbejdet i EU har for omgivelserne, særligt for medlemsstaterne (Caporaso 1996, cf.
Featherstone 2003: 4).
Debatten har især handlet om, hvordan europæiseringen har påvirket politikker og administrative
strukturer, mens politiske processer, herunder samspillet mellem nationale aktører, kun har fået
sparsom opmærksomhed. Enkelte internationale europæiseringsforskere har dog beskæftiget sig med
samspillet mellem interesseorganisationer og forvaltning på nationalt plan. Disse forskeres resultater
peger alle på, at der sker ændringer af samspillet som følge af europæiseringen, men de nærmere
udviklingstræk er der ikke enighed om.
Wolfgang Streeck og Philippe C. Schmitter har således hævdet, at integrationen i EU og særligt Det
Indre Marked undergraver de tætte korporative relationer mellem forvaltning og interesseorganisationer
i medlemsstaterne. Der sker en udvikling ”From National Corporatism to Transnational Pluralism”
(Streeck og Schmitter 1991). Anton Pelinka (1999) mener ligeledes, at europæiseringen har været med
til at opbløde eller udvande den østrigske form for ’hård’ korporatisme. Herimod peger Falkner (1997,
2001) på, at der ikke på EU-niveau findes én model for det offentligt-private samspil, der medfører
konvergens eller en generel tilbagegang for den nationale korporatisme. I stedet eksisterer en lang række
’modeller’ på sektorniveau i EU, der udøver et vist pres for konvergens på de tilsvarende nationale
sektorområder. På nogle områder har EU således ført til mere korporatisme på nationalt plan og på
andre områder til mindre.
9