pdf, 1 MB - DIIS

Også EU-kontorerne vurderes at styrke indflydelsesmulighederne. På samme måde som de europæiske
organisationer kan også ansatte hos de danske interesseorganisationer, der arbejder fast i Bruxelles,
have direkte kontakt til og forsøge at påvirke Kommissionens embedsmænd og parlamentarikerne i
Europa-parlamentet. De opbygger et stort netværk og viden om systemet og om, hvad der rører sig
(Erhvervsrepræsentant 4: 3). Dette kan de informere deres kollegaer i Danmark om, hvilket gør
adgangen til EU-systemet meget nemmere. En række erhvervsrepræsentanter nævner således, at det
først er med oprettelsen af deres organisations Bruxelles-kontor, at de er begyndt at se det som en
mulighed at kontakte europaparlamentarikerne direkte frem for blot politikerne på Christiansborg
(Erhvervsrepræsentant 1 og 5). På grund af dette kontor ved de ansatte i Danmark nu hvilke
parlamentarikere, der har hvilke mærkesager, og kan sammen med Bruxelles-kontoret tilrettelægge en
strategi for at søge indflydelse direkte dernede. Endvidere kan ansatte på Bruxelles-kontoret, ligesom de
europæiske organisationer, følge med i og informere, når noget nyt er på vej, hvilket er afgørende for
organisationerne at vide.
Det er dog ikke alle organisationer, der har oprettet et sådant kontor. Nogle af de organisationer, vi har
talt med, der alle er store og betydningsfulde i Danmark, har ikke et Bruxelles-kontor. Dette kan
skyldes, at det er omkostningsfuldt selv for store organisationer, hvilket blev påpeget af flere
(Erhvervsrepræsentant 2: 15, Erhvervsrepræsentant 5: 16). DI’s kontor er da også vokset i størrelse over
årene og har nu 10-12 ansatte, mens HTS’ kontor først lige er blevet oprette og kun har én ansat. Begge
organisationer tillægger imidlertid disse kontorer stor betydning.
Hvis det skyldes manglende ressourcer, at de andre organisationer ikke har oprettet sådanne kontorer,
og hvis det virkelig giver store fordele og mulighed for større indflydelse at have et sådant, er der således
tale om, at der er sket en yderligere differentiering mellem stærke og mindre stærke organisationer i
relation til EU-sager. Som det vil blive vist nedenfor, kan medlemskabet af de europæiske
organisationer desuden have yderligere konsekvenser for samspillet i Danmark.
Det er ikke blot interesseorganisationerne, der orienterer sig bredere end den hjemlige scene i EU-sager.
Forvaltningen henter støtte fra og bruger Danmarks faste repræsentation ved EU.
Dennes repræsentanter skal have et godt kontaktnet i EU, så de kan give informationer til den hjemlige
forvaltning om, hvad der rører sig i EU (Forvaltningsrepræsentant 2: 12). Endvidere forsøger
forvaltningen igennem repræsentationen parallelt med den danske koordinationsprocedure at påvirke
de øvrige medlemsstater i retning af den danske holdning (Forvaltningsrepræsentant 3: 2). De danske
attachéer i Bruxelles har bedre føling med, hvad der foregår i EU på de forskellige områder, har lettere
adgang til de rette folk i EU og kan derfor måske påvirke bedre end det er muligt for den hjemlige
89