pdf, 1 MB - DIIS

Afhængig af sagsområde vil der så udover de faste organisationer være andre, der kan inddrages, hvis
de vurderes at have en interesse i sagen. Udover høring bliver disse således kun inddraget fra gang til
gang, hvis forvaltningen finder det relevant og ikke nødvendigvis lige så tæt som den faste kreds. Fra
forvaltningen peges fx på, at de nogle gange tager særskilte møder med organisationer, der kun har
interesse i en mindre del af det samlede forslag, samt at man foretrækker udvalg, der ikke er for store
(Forvaltningsrepræsentant 3). Ligeledes fremhæver en anden fra forvaltningen, at man foretrækker at
tale med fx Forbrugerrådet, der dækker mange områder, frem for med mange forskellige små
organisationer der hver især kun dækker en mindre del af området (Forvaltningsrepræsentant 2).
Fra forvaltningen betones videre, at organisationerne for at få indflydelse skal være fagligt velforberedte
og kunne levere gode og gennemarbejdede indlæg. Jo bedre bidrag de leverer, jo mere vil forvaltningen
være lydhør overfor deres synspunkter (Forvaltningsrepræsentant 3). Samtidig påpeger vedkommende
også, at de organisationer, der har mest erfaring i udvalgsarbejde, også vil kunne opnå størst indflydelse
heri, fordi de kender spillereglerne. Dermed er der en klar favorisering af de store og ressourcestærke
organisationer, der bedst vil kunne opfylde disse betingelser.
I forbindelse med EU-beslutningsprocesser kan der være meget korte tidsfrister, hvor forvaltningen ikke
har tid til at tage en stille og rolig dialog med organisationerne og give dem mulighed for at blive
ordentligt hørt. Igen vil dette ramme de mindre ressourcestærke organisationer mest, idet disse typisk
ikke med meget kort frist kan nå at give et kvalificeret indlæg. I tilfælde af tidspres vil forvaltningen
nogen gange foretage en uformel høring ved at ringe til organisationerne og spørge til deres holdning.
Her vil det nok igen kun være de organisationer, forvaltningen sædvanligvis har kontakt med og kender
godt, der vil blive inddraget på denne måde.
7.1.2 Adgang
På den anden side opfattes adgangen til at deltage tilsyneladende som værende forholdsvis åben blandt
organisationsrepræsentanterne. En erhvervsrepræsentant nævner, at der er nogle organisationer, ”der
pludselig kommer op og får indflydelse også” (Erhvervsrepræsentant 1: 12). Der er dog ikke tale om fast
inddragelse, men muligheden for at få indflydelse på en konkret sag, der måske er en mærkesag for den
pågældende organisation. En ansat i en forbrugerorganisation fortæller, at FDB nu lancerer sig selv
som Danmarks største forbrugerorganisation og har forsøgt at komme ind forskellige steder. FDB har
haft relativ stor succes med forsøget og har blandt andet opnået at komme på listen over de
organisationer, der fast indkaldes til Specialudvalget for forbrugerbeskyttelse (Forbrugerrepræsentant 1).
Selv om FDB også er en stor organisation, viser eksemplet alligevel, at det er muligt for organisationer,
der ikke tidligere har deltaget på denne måde, at få adgang til tæt inddragelse.
86